Ny undersøgelse om unge med handicap og studie: Kompensation virker!

22/06/2020

Billedtekst: 30-årige Amer Biro er en af de unge studerende med synshandicap, der har mødt barrierer på sit studium. En udredning og synskompenserende hjælpemidler gør, at han nu klarer sig godt på diplomingeniør-uddannelsen på DTU.

 

Kun fire ud af ti unge med handicap er i uddannelse eller job, men med den rette støtte og kompensation kan man ruste unge med handicap til at klare sig bedre på deres uddannelser. Det viser en undersøgelse, som Instituttet for Blinde og Svagsynede - IBOS har foretaget blandt 168 studerende med synshandicap.

Unge med synshandicap får i ringere grad kompetencegivende uddannelser. En rapport fra VIVE fra 2017 viser, at mennesker med synshandicap møder væsentlige barrierer på uddannelser - både på faglige, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2017 igansatte IBOS en undersøgelse for at få viden om, hvad der fremmer unges mulighed for at få succes med at gennemføre en uddannelse. Undersøgelsen har fokus på, om den indsats de unge får i dag fører til, at de oplever så få barrierer så muligt.

Kompensation virker, men tidlig kompensation virker endnu bedre

De studerende i undersøgelsen har fået støtte fra IBOS på to måder: En gruppe fik en startpakke med kompenserende IT-programmer, fx skærmlæser og tavlekamera, før uddannelsesstart, mens de andre først fik udredt deres behov for kompensation undervejs i uddannelsen.

Resultaterne viser, at dem der får hjælp til at kompensere deres syn, før studiet begynder, klarer sig bedst. Kun hver tredje ung, der startede uden hjælp på uddannelsen, oplever - inden udredningen - at være nogenlunde kompenseret. Til sammenligning oplever ni ud af ti, der får en startpakke før uddannelsen, at de er nogenlunde eller præcist kompenseret.

Derudover oplever de unge, der får senere hjælp, markant flere barrierer, føler sig mere begrænset af deres syn og de klarer sig væsentligt dårligere på deres uddannelser. Men når de så bliver udredt et år efter, svarer 84 % at de nu er nogenlunde eller præcist kompenseret i forhold til deres behov. Ved opfølgningen oplever de sig altså næsten lige så godt kompenserede som dem, der fik startpakker før uddannelsesstart. De oplever dog stadig flere barrierer, selvom de har indhentet noget af forskellen.

- Undersøgelsen viser, at udredning og specialpædagogisk støtte har en markant positiv effekt på studerende med synshandicaps evne til at klare sig på deres uddannelser. Undersøgelsen viser vigtigheden af tidlig indsats; det er ødelæggende ikke at være kompenseret. Dette er en bekræftelse af, at IBOS’ indsats med at kontakte de unge før uddannelsesstart og få dem på startpakkedage har en klar positiv effekt, fortæller dokumentationsmedarbejder fra IBOS, Isak Kornerup Houe

Alt for mange unge møder barrierer, der kan undgås

En undersøgelse fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at kun 40 % af de 19-20-årige med et handicap er i uddannelse eller i job. En af årsagerne til at især de unge med synshandicap har det svært i uddannelsessystemet, er, at der mangler viden om særlige behov, mener studievejleder Anne Bjørkmann fra IBOS.

- Uddannelsesstederne ved ikke nok om, hvad mulighederne er for at støtte, stille hjælpemidler og tilgængelige materialer til rådighed. En del af problemet er, at mange uddannelsessteder arbejder med en one-size-fits-all-løsning. Gruppen af ordblinde er den største. Derfor kender de fleste uddannelsessteder til løsninger for ordblinde og anvender disse løsninger til fx synshandicappede - også uden at forstå at det ikke er de samme ting, der skal til for at kompensere de to grupper, siger Anne Bjørkmann:

- Tilgængelighed handler også om, at eksaminer og optagelsesprøver er tilgængelige, fx særlige programmer eller ekstra tid. Og her er vores målgruppe ikke ligestillet og bruger uforholdsmæssigt meget tid på at skulle forklare, hvorfor de har brug for andre løsninger. Flere i vores målgruppe har også brug for en større fleksibilitet i forhold til at kunne læse på nedsat tid. Det er der heller ikke taget højde for i systemet.

Unge med tro på egne evner klarer sig bedre på studiet

IBOS’ undersøgelse viser, at de unges tro på egne evner til at klare problemer og modstand – kaldet self-efficacy i undersøgelsen - er afgørende for, hvor godt de unge klarer sig på studiet. Netop kompenserende støtte og hjælpemidler har en positiv psykologisk effekt på de unges tro på at de kan klare sig godt på studiet, og vurderingen af om de kan gennemføre uddannelsen. Og det mindsker de oplevede barrierer. Faktisk har to tredjedele af de studerende oplevelsen af at være bedre i stand til at klare sig godt på studiet, et år efter de har modtaget kompensation.

Fakta om undersøgelsen

IBOS har siden 2017 gennemført løbende effektmåling af indsatsen for elever og studerende, som får specialpædagogisk støtte (SPS) på deres uddannelser. Undersøgelsen inkluderer både unge, der skal starte på en videregående uddannelse og unge, der starter på en ungdomsuddannelse.

Der er effektmålt ved, at de unge har svaret på en spørgeundersøgelse inden startpakke eller udredning og et år efter. Der er målt på tre områder: Kompensation, barrierer og oplevet self-efficacy. 168 studerende og elever med synsnedsættelse har deltaget i undersøgelsen ved første interview og 79 har gennemført andet interview. Ud over spørgeundersøgelsen er der fulgt op på i hvor høj grad, de unge har fået den synskompensation, IBOS har anbefalet, og om de bruger dem.

Blandt dem, der får en sen indsats, oplever kun 27 procent før udredningen at de er nogenlunde kompenseret eller bedre (svarer ”passer nogenlunde” eller ”passer præcis” til spørgsmål om man har optimale støtteordninger og hjælpemidler samt spørgsmål om tilgængelige materialer). Efter et år er dette tal steget til 84 procent. For de studerende fra startpakke-gruppen er det 91 % ved studiestart og 93 % efter et år.

Amer biro fik hjælp og KLARER SIG GODT PÅ SIN UDDANNELSE

Amer Biro er en af de unge studerende, der har mødt barrierer på sit studium - han læser til diplomingeniør på DTU, hvor han studerer softwareteknologi. Han er blind på højre øje og har kun 20 procent syn på sit venstre øje. En udredning og synskompenserende hjælpemidler gør, at han nu klarer sig godt på sit studium. Læs denne artikel og høre Amer Biro fortælle, hvilken forksel det har gjort: 'Amer: Jeg ville ikke kunne gennemføre uden hjælp og støtte' (link).

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune