Rehabiliteringskursus

Foto af en mobilitystokke spids
Beskrivelse
Introduktion

Et intensivt specialiseret beskæftigelsesrettet udviklingsforløb.

MålgruppePersoner med synsnedsættelse, der både har behov for indlæring af nye færdigheder der kompenserer for synshandicappet og en udvikling af arbejdsevnen i forhold til arbejdsmarkedet – evt. via uddannelse.
normeret varighed13 uger
FormålKursets formål er, at lære borgeren færdigheder til at blive så selvhjulpen som muligt, samt at mestre et arbejdsliv.

Det opnås ved at kurset forholder sig til hele borgerens livssituation og består af en koordineret og sammenhængende indsats. Vi afklarer hvilke hjælpemidler, færdigheder og skånehensyn der er nødvendige for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt fritids- og arbejdsliv. Vores fokus er, at handicapkompensation altid skal foregå sammen med en beskæftigelsesrettet plan.
indhold

IT - Kurset giver borgeren færdigheder i at anvende en computer igen ved hjælpe af synskompenserende programmer og strategier. Færdighederne gør borgeren i stand til selvstændigt at læse, skrive og kommunikere.


Arbejdsmarkedskonsulent - Støtte eller vejledning i at identificere nye jobmål, udarbejdelse af CV og forberedelse på at kunne fungere i en virksomhed med en synsnedsættelse.

 

Erfaringsudvekslingsgruppe - Det giver inspiration at høre om andres vej i omstillingen fra ikke at kunne se mere til igen at være inkluderet eller være på vej i beskæftigelse.

 

Orientering og mobility (O&M) - Undervisningen i O&M handler om at gøre en person med synsnedsættelse i stand til, på sikker og tryg vis, at komme fra et sted til et andet, med eller uden en ledsager.

 

Almindelig daglig levevis (ADL) - Undervisning i ADL, ruster borgeren til at klare forskellige dagligdagsopgaver, f.eks. indkøb, madlavning, rengøring og begå sig i hjemmet, på arbejdet og i fritiden.

 

Motion og bevægelse - Aktiviteterne kan være svømning, gymnastik og afspænding mv. Fokus er på kropsbevidsthed og balance.

 

Psykolog - Samtaler der vil ruste den enkelte til at acceptere/erkende sin situation, tilliden til sig selv og sine fremtidsmuligheder.

 

Koordinerende socialrådgiver - Bindeleddet til kommunen. Koordinerer den synskompenserende undervisning med beskæftigelsesindsatsen.

 

Det praktiske
  • Samlet uge pris for 15 timers individuelt tilrettelagt indsats: 14.243 kr.
  • 11.282 kr. vedrører indsats, der relaterer sig til Lov om Social Service/ Specialundervisning for Voksne.
  • 2961 kr. vedrører Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats
  • Der er mulighed for tilkøb af flere timers undervisning og boophold.

Kontakt

Tina Olsen

Tina Olsen

Teamleder
Tlf.: 39 45 23 3 2

Det betaler sig

Det er svært at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. 

Det forholder sig således at kun:

  • 9 % er under uddannelse modsat 18 % for resten af befolkningen
  • 28 % af blinde og svagsynede er i ordinær beskæftigelse modsat 70 % af resten af befolkningen

IBOS har en årelang viden og erfaring og i vores seneste afholdte beskæftigelsesprojekt lykkedes med at få 90 % af borgerne i uddannelse eller arbejde.

Logo af Københavns Kommune