Hvorfor IBOS?

en af IBOS studerende giver massage

IBOS har med stor succes uddannet blinde massører i 20 år. Vi har en uddannelse med et unikt synsmiljø og gode jobmuligheder.

IBOS som uddannelsessted er speciallister i syn, og vi har derfor stor erfaring med synsfaglig undervisning og pædagogik, som bliver tilpasset den enkelte studerendes behov. De studerende vil møde undervisere og medstuderende, der selv har et synshandicap, som de kan spejle sig i. Vi har et helt unikt studiemiljø, og der er intet frafald på uddannelsen. Desuden har IBOS et bo-tilbud, så studerende fra hele landet kan være med.

”Jeg havde ikke turdet springe ud i at tage uddannelsen på en almindelig massørskole. Så ville jeg stå over for en lærer, der ikke ved noget om Jaws, træthed osv. IBOS’ bo-tilbud betød, at jeg ikke selv skulle bruge en masse tid og kræfter på transport eller have en ledsager. Det gav mig trygge rammer og jeg kunne også få hjælp til dårlige dage”, fortæller Kasper Rogild, tidligere studerende på uddannelsen. Derudover har Kasper opdaget og fået nyt syn på, hvor meget man faktisk kan som blind, når blot man får de rette hjælpemidler.’ Du kan læse hele portrættet med Kasper her. 

Hos IBOS arbejder vi målrettet med at få mennesker med et synshandicap i uddannelse og job, så derfor er alle vores studerende tilknyttet en personlig arbejdsmarkedskonsulent. 

Er du blind eller svagsynet, pårørende eller fagperson - og vil du også være med til at skabe en fremtid med stor økonomisk og personlig værdi? Så kontakt os og få mere at vide. 

Kontakt

Birtinna Jensen

Birtinna Jensen

Socialrådgiver
Tlf.: 39 45 23 15

Video: IBOS Massøruddannelse

Drømmer du om en selvstændig fremtid med en karriere, hvor der er fokus på høj faglighed og på dine unikke kompetencer som blind eller svagsynet? Se filmen og mød underviser og fysioterapeut, Ronja Stephanie Schnell, der fortæller om massøruddannelsen.

Link til video om IBOS Massøruddannelse  

Undervejs i filmen er der videooptagelser af studerende, der underbygger, hvad Ronja Schnell fortæller. Hvis du vil læse en beskrivelse af, hvilke optagelser der vises, så hent dette word-dokument: Beskrivelse af filmen 'IBOS Massøruddannelse'.