Overgang til ungdomsuddannelse - et kursus for unge og forældre

Foto af unge mennesker der sidder og taler på en bænk.
Overgang til ungdomsuddannelseBeskrivelse
Målgruppe
  • Unge fra 15 år med synsnedsættelse eller blindhed, der starter på en ungdomsuddannelse i august 2020
  • Forældre til unge. der skal starte på en ungdomsuddannelse
Varighed3 timer.

Tid og StedSom følge af de skærpede retningslinjer for arrangementer i Socialforvaltningen i forbindelse med forebyggelse af spredning af Coronavirus, så er vi desværre nødt til at aflyse "Overgang til ungdomsuddannelse - et kursus for unge og forældre"  den 18. marts 2020.

Kurset vil blive slået op på ny, så snart det er muligt. Hold øje her på siden.

Derefter kommer vi også gerne ud i landet og afholder kurset lokalt, såfremt der er interesse for det. Alternativt kan det afholdes som onlinekursus.
For yderligere oplysninger kontakt enten Isabelle Genevey på mailadressen KU3C@remove-this.kk.dk eller Tina Thøgersen på mailadressen JH86@remove-this.kk.dk.

Formål og indholdÉn kursusgang, hvor forældre og deres teenager får rådgivning og vejledning om overgangen til ungdomsuddannelse.
Med dette kursus vil vi gerne informere forældrene og de unge om opmærksomhedspunkter når den unge starter på ungdomsuddannelse.

IBOS' to studievejledere på ungdomsuddannelsesområdet afholder kurset, og vil komme ind på følgende emner:
  • Samarbejdet mellem forældre/den unge, synskonsulent og ungdoms uddannelsen
  • SPS og startpakkeforløb, startpakkedagene i august:
    • Hvad er SPS, og hvilken støtte kan man få? 
    • Hjælpemidler og kurser
    • Hvordan søger man støtten?
    • Hvad indeholder startpakkedagene?
    • Dialogen med skolen 
  • Ny i synsverdenen: hvordan er det at gå på en ungdomsuddannelse, når man har en synsnedsættelse eller blindhed. 
  • Løbende synsfaglig studievejledning, gennem studietiden
  • Det videre forløb: Synsfaglig studievejledning til videregående uddannelse, fritidsjob og sabbatår. 

Aftenen er en slags forældremøde, hvor forældre får mulighed for at møde andre forældre til unge med synsnedsættelse, samtidig med at vi tilbyder den grundlæggende info om den tid de går ind i, hvor deres teenager skal kunne mere og mere på egen hånd.
En aften hvor man som ny i synsverden kan møde og tale med andre unge, der for nyligt har fået en synsnedsættelse, og/eller unge som har været i synsverdenen i længere tid og udveksle erfaringer med hinanden. 

 

Efter kurset har du
  • Kendskab til forløbet før og under skolestart
  • Viden om startpakkedage
  • Kendskab til støtte indenfor SPS-ordningen, samt IBOS’ tilbud til unge på ungdomsuddannelse
  • Mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk med ligestillede
Form

Kurset er en blanding af oplæg fra underviserne og dialog mellem deltagerne. Undervejs vil forældrene og de unge kunne snakke sammen i mindre grupper.

 

UndervisereIsabelle Genevey og Tina Thøgersen, begge studievejledere på IBOS.

DeltagerantalMinimum 3 unge og deres forældre.

Praktisk info

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Forplejning i form af en sandwich og vand er inkluderet.

TilmeldingVil foregå her på IBOS' hjemmeside, når kurset slås op igen.

Kontakt

Isabelle Genevey

Isabelle Genevey

Studievejleder
Tlf.: 39 45 25 72

Kontakt

Tina Thøgersen

Tina Thøgersen

Læse- og studievejleder
Tlf.: 39 45 25 96