PEP-forløb

Foto af en mand med blindhed, der arbejder ved computeren
PEPBeskrivelse
introduktionPre-employment Program (PEP) er et forløb, der giver dig mulighed for at analysere, udforske og styrke din indsats som jobsøgende.
målgruppeJobsøgende ledige med et synshandicap.
Tid & Sted

Fra mandag den 28. oktober 2019 til og med onsdag den 4. december 2019. PEP-forløbet afholdes på MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 11, bygning 8, 8000 Aarhus C.

indhold

Kunne du tænke dig at give din jobsøgning ny energi og bedre kvalitet? Ønsker du at blive bedre rustet til at gå ud og præsentere dig for en arbejdsgiver? På det internationalt anerkendte PEP-forløb får du mulighed for, sammen med synspecialiserede fagfolk og ligestillede, at styrke de færdigheder, der skal til, når du har et synshandicap og skal søge job.

 

Du vil under forløbet arbejde med at:

  • Analysere hvad du har at tilbyde en arbejdsgiver (interesser, færdigheder, værdier og arbejdsrelateret personlighed).
  • Udforske hvilke ledige jobs, der matcher dine styrker og kvalifikationer.
  • Forstå hvilke ressourcer, du kan trække på for at finde og sikre ansættelse.
  • Øve dig i jobsøgning, præsentation til interview og få respons i trygge rammer.
  • Bestemme dig for, hvordan du vil håndtere handicaprelaterede emner, såsom hvor og hvornår du vælger at informere om dit synstab.
  • Hvordan du forhører dig positivt om mulighed for kompenserende tiltag og tilpasning af jobbet og hvordan du gør et fordelagtigt indtryk på en seende interviewer, når du ikke selv kan læse kropssprog og ansigtsudtryk.
  • Lære at styre din tid og ressourcer under jobsøgningen mhp. at maksimere din effektivitet og effekt.
  • Få ny indsigt og perspektiver ved at teste dine færdigheder i et jobinterview hos virksomheden All Ears A/S.
PEP er et forløb udarbejdet af Karen Wolffe, der er en anerkendt international ekspert i karrierevejledning og rådgivning til personer med synshandicap.
PEP-forløbet udbydes i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed All Ears A/S samt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsteamet på Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus.
STAR har bevilget midler til, at IBOS og All Ears A/S kan tilbyde PEP på dansk.
Efter forløbet har du?
Et komplet personligt portefolio til din videre jobsøgning.
FORM

Du går på Pre-employment Programmet fra klokken 9.00-15.30 mandage til onsdage. Her vil du være sammen med andre med lignende udfordringer, så I kan inspirere hinanden, debattere og udveksle strategier. 
Uge 47 vil bestå af hjemmearbejde og opgaver, som du skal løse i dit lokalområde. Der er derfor ikke fremmøde på kursusstedet i denne uge.

Praktisk info

PEP-forløbet er gratis og forplejning inkluderet. Bor du du i den anden ende af landet end der hvor PEP tilbydes, så du ikke kan rejse frem og tilbage hver dag, kan vi tilbyde to deltagere overnatning.

Ansøgning om optagelseHvis du gerne vil deltage, så skal du udfylde ansøgningsskemaet i menuen til højre eller ringe til IBOS’ arbejdsmarkedsteam på telefon 39 45 25 74 senest den 14. oktober.
Herefter inviterer vi dig til en samtale, så vi sammen kan finde ud af om forløbet er det rette match til dig.

Kontakt

Lise Plagborg

Lise Plagborg

Specialkonsulent
Tlf.: 39 45 25 65

Kontakt

Kim Bolby

Kim Bolby

Arbejdsmarkedskonsulent
Tlf.: 39 45 25 74

I samarbejde med

All Ears logo

Vidste du at?

83% af tidligere deltagere vurderer, at jobsøgningsforløbet, PEP var "fremragende – lige hvad jeg havde brug for"

I denne podcast kan du høre kort om PEP-forløbet og møde to af de første deltagere, Mie og Natalia, der fortæller, hvad de har fået ud af at deltage.

Lyt til podcasten om PEP her

  • Instituttet for Blinde og Svagsynede
  • Rymarksvej 1
  • 2900 Hellerup
  • 39 45 25 45
  • ibos@kk.dk
Logo af Københavns Kommune