Fællesspisning på IBOS

Foto af et bord med glade kursister der spiser og snakker

Fællesspisning I AUGUST

Den sidste tirsdag i hver måned (på nær december og juli) spiser vi god mad sammen på IBOS. 
Gå ikke glip af hyggeaftener, hvor vi er sammen og spiser god mad.

Menu, Tema og tilmelding

Tirsdag den 27. august klokken 16.00-20.00.

Udover lækker mad på programmet har vi inden maden et debatarrangement med titlen ’blindehumor – lige i øjet’ ved Hanne Skipper og Ove Gibskov. Arrangementet afholdes i samarbejde med SUKA. 

Hanne Skipper og Ove Gibskov er begge erfarne foredragsholdere og har optrådt med blindehumor i forskellige kulturelle og andre sammenhænge. Inden arrangementet på IBOS, kommer de lige fra Kulturmødet Mors, hvor de skal optræde med en samtale om, hvordan de bruger humoren, når de bevæger sig ude i det ’seende’ samfund. De vil i en causerende form give eksempler på humor om blinde, som er lavet af både blinde og seende og fortælle om egne oplevelser som viser, hvordan virkeligheden ofte overgår fantasien. Og de vil invitere til dialog og debat om deltagernes egne oplevelser og erfaringer. Målet er at vi sammen bliver klogere på hvordan man med humor både kan skabe afstand og nærhed, overskride tabuer, aflive myter og nedbryde fordomme om blinde.

Vi håber at se rigtig mange af jer, men husk at tilmelding til fællesspisning er nødvendig og skal ske senest den 23. august klokken 12.00 så Per, vores kok, ved hvor mange han skal lave mad til.

 

Menu med et glimt i øjet:

Forret: Glosuppe med kikærter
Hovedret: Helstegt Nilfisk med pasta skruer og brændt smørsauce, pynte med knæhøj karse
Dessert: Moderkage med flødeskum

Det koster 60,- at deltage i fællesspisning, som betales i døren (kan betales med Dankort eller kontant)

Tilmeld dig til fællesspisninger på dette link eller ring og tilmeld dig hos Annemarie Enevoldsen på telefon 39 45 23 13.

PROGRAm

Klokken 16.00 - 16.30 Kaffe og lidt til munden i hallen
Klokken 16.30 - 17.45 Fælles aktivitet
Klokken 18.00 Fællesspisning i kantinen
Klokken 20.00 Aftenen slutter

I hallen, ved kaffemaskinen, vil du fra klokken 19.30 kunne få hjælp til at finde bestilt hjemtransport og kan evt. aftale at følges med andre deltagere fra fællesspisningen. 

LIDT PRAKTISK INFORMAtION

  • Tilmeldingsfrist: Den 23. august klokken 12.00.
  • Det koster 60 kroner at deltage, som betales ved ankomst (kan betales med Dankort eller kontant)
  • Afmelding skal ske på SMS til nummer 26 37 51 28 eller på mail: jy3u@remove-this.kk.dk (OBS! Ved afmelding senere end fredag den 23. august klokken 12.00 er man forpligtet til at betale 60 kroner, da køkkenet har købt ind) 
  • Næste fællespisning på IBOS er den 24. september 2019.

Om Fællesspisninger på IBOS
Alle er inviterede både tidligere og nuværende elever, kursister eller borgere med tilknytning til IBOS. Der vil være god mad, som bliver lavet af IBOS’ kok Per Gylstorf og en aktivitet inden maden, som varierer fra gang til gang. Vi har holdt åben mikrofon, fortælleaften, politisk vælgermøde, nyt fra Hjælpemiddeludstillingen – alle er velkomne til at komme med forslag, gode ideer til Benedikte Luggin på mailadressen j71n@remove-this.kk.dk

IBOS medarbejdere og vores skønne frivillige hjælpes ad med at gøre det til en god og hyggelig oplevelse for alle. Giv gerne en hånd med, hvis du oplever at der er behov. 

Kontakt

Jes Diemer

Jes Diemer

IKT-konsulent
Tlf.: 39 45 25 87

Tilmelding

Tilmeld dig til fællesspisninger på dette link eller ring og tilmeld dig hos Annemarie Enevoldsen på 39 45 23 13

Logo af Københavns Kommune