PEP: Der findes ikke et bedre sted at blive rustet til arbejdsmarkedet, hvis du søger job og har et synshandicap

04/02/2019

IBOS’ PEP-forløb ruster jobsøgende med synshandicap til at søge og få job. Mød Siri, der fortæller om, hvordan hun igennem Pep-forløbet gennemgik en vild, faglig og meget personlige rejse, der har givet hende selvtillid, alle de konkrete værktøjer til jobsøgningen og hjælp til at ’springe ud’ som en med synshandicap. Siri råder alle, der har mulighed for det, til at melde sig til PEP.

34-årige Siri er nyuddannet cand.comm. fra RUC, og skal nu udskifte studielivet med et fuldtidsarbejde. Derfor tog hun i PEP-forløbet (Pre-employment Program) på IBOS i november 2018 - januar 2019. Et forløb, som klæder mennesker med synshandicap på til at søge og få job. Hun går efter et underviser- eller formidlingsjob. Men først og fremmest en arbejdsplads, hvor hun føler sig tilpas. Det mener hun, PEP har rustet hende til at få fat i.

- Da jeg blev færdiguddannet besluttede jeg mig for at tage et pusterum, hvor jeg ville søge jobs, men samtidig have overskud til at begynde at beskæftige mig med, at jeg har en synsnedsættelse. Jeg var til udredning på Kennedy Centret og IBOS og her blev jeg bekendt med PEP, som er målrettet jobsøgende som mig, og tænkte ’Det giver jeg en chance’. Det har virkelig været en vild transformation. Jeg har udviklet mig rigtig meget. Så meget at jeg næsten ikke har kunne følge med. Jeg kan kun sige, at hvis man har mulighed for at deltage i PEP, så kan jeg slet ikke se, hvorfor man skulle lade være. Det er et godt trinbræt til at komme videre. Det er svært at finde et sted, hvor du kommer til at føle dig bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet end PEP. Du udvikler dig, får redskaber og møder mennesker, som følger op på dig, holder dig til ilden og minder dig om, at du er på rette vej, fortæller Siri

Jeg følte, jeg ’sprang ud’ som en med synsnedsættelse’

Siri har haft svært ved at identificere sig med at være svagsynet. Det har føltes som om, hun skulle vælge mellem to verdener og hun har – som hun selv siger – ikke været fan af, at skulle præsentere sig som en, der har en funktionsnedsættelse.

- Jeg har øjensygdommen Retinitis Pigmentosa – i daglig tale RP - og man kan ikke se på mine øjne, at jeg er svagsynet. Derfor har jeg i lang tid overvejet, om jeg overhovedet skulle sige det til folk, fx til arbejdsgivere eller bare lade som ingenting. Jeg har ikke helt været klar over, hvor min modstand omkring det kom fra. På en eller anden måde, så har jeg følt, at jeg skal vælge mellem seende og folk med synsnedsættelse. Jeg føler, jeg er seende, jeg har en seende kæreste og mine venner og familie er seende. Det var som om, at hvis jeg accepterede, at jeg er svagsynet, så blev jeg en del af en anden verden. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg kunne få lov at være en del af begge. Forløbet har hjulpet mig til at se, at det kan jeg selvfølgelig sagtens. Nu tillader jeg mig at være sammen med andre, der har et synshandicap, som en integreret del af mit liv. Jeg vil også nævne mit synshandicap for andre, fx i forhold til job. Jeg har faktisk følelsen af, at være ’sprunget ud’ af skabet som en med synsnedsættelse. Jeg har sjældent talt om det, men nu vil jeg gerne fortælle det til omverdenen. Jeg tror måske, jeg nåede til et sted, hvor jeg følte, jeg blev nødt til at drage den omsorg for mig selv, som det er, at stå ved sig selv. Jeg håber, det holder ved.

'Det er mit syn på omverdenens reaktion på mit synshandicap, der har ændret sig'

Siri har fået et nyt syn på, hvordan omverdenen ser på mennesker med et synshandicap. Hun har haft svært ved at tro på at folk ikke tænker, hun har færre evner eller muligheder, hvis hun nævnte sit synshandicap.

- Det vigtigste jeg har fået med fra PEP, det er en større selvtillid omkring min formåen på arbejdsmarkedet. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er en god medarbejder. De gange jeg har været på arbejdsmarkedet har jeg været glad for det og folk har været glade for mig. Det er mit syn på omverdenens reaktion på mit synshandicap, der har ændret sig. Nu kan jeg være mere åben omkring mit synshandicap og stadigvæk tro på, at folk synes, at jeg passer ind på arbejdsmarkedet. Det tvivlede jeg på før. Så det er en vigtig læring og udvikling, siger Siri og fortæller videre:

- I den forbindelse har jeg indset, at selvom jeg synes, det er det værste i verden, at jeg har et synshandicap, så er det kun inde i mit hoved, det er så slemt. En arbejdsgivers fokus er på, hvad jeg kan bidrage med rent fagligt. Det kan lyde så banalt, men det har været en lettelse for mig. En lettelse, at forstå at det slet ikke er så stort, ubehageligt og voldsomt for alle mulige andre. Og det har jeg haft svært ved at forstå inden PEP. Det har jeg lige fået bekræftet til en jobsamtale i Frederiksberg Svømmehal. Jeg har øvet mig i de fem uger på PEP i at fortælle om mit synshandicap, hvad jeg skal bruge af hjælpemidler og hvor jeg kan skaffe dem, så det ikke er besværligt for arbejdsgiver. Men det ville de ikke tale om. De sagde bare, at det ikke var noget problem. Der var ikke noget, der bekymrede dem. Det var en meget interessant læring for mig.

’PEP viste mig, at jeg kan meget’

- Det har overrasket mig, hvor vigtige relationerne har været for mig. Vi lavede en leg den sidste dag, hvor en person skulle sidde med ryggen til de andre. De andre skulle fortælle gode ting om personen i tredjeperson. Jeg blev virkelig rørt. Jeg græder normalt ikke foran mennesker, jeg ikke kender godt. Men når jeg skulle fortælle om de andre, så kunne jeg ikke lade være. For jeg kom til at tænke på den rejse, jeg synes, vi har taget sammen og hvor godt vi har taget imod hinanden. Vi har støttet hinanden og været gode til at se, hvad hinanden har kunne bidrage med. Det har virkelig været en fin oplevelse. Det er ret vildt. Det er 15 dage fordelt på fem uger og alligevel kunne vi nå at blive så tætte. Det er måske det vigtigste nedslagspunkt, hvor man kan se, PEP adskiller sig fra et almindeligt jobsøgningsforløb, siger Siri.

Siri reflekterer over følelsen af at kunne bidrage:

- Det er måske svært at forklare. Men følelsen af at alle kan bidrage med noget og at jeg var en vigtig del af gruppen, både socialt og fagligt, det har været en vigtig følelse. Jeg er hurtig til at føle mig som den, der skal tages hensyn til, og derfor er til besvær, fordi jeg altid er sammen med folk, der kan se. Det er altid mig, der ikke kan køre bil eller som har svært ved at finde toilettet. På holdet var der en naturlighed omkring de her ting. Selvfølgelig er nogle ting svære, så vi hjælper hinanden, siger Siri og stopper kort op, hvorefter hun fortsætter:

- Jeg kan mærke, jeg ikke har tænkt over det før nu, men jeg tror, at jeg tit føler, at jeg skal gøre meget for at kompensere for at være til besvær. Så på en eller anden måde, fik jeg lov til at føle det omvendte i PEP-forløbet. Jeg følte jo ikke, de andre var til besvær, når jeg skulle hjælpe dem. Så det var en rigtig god læring. Og PEP viste mig, at jeg kan meget, både socialt og fagligt.

Vær modig og sæt røven på kogepladen

- Det bedste ved PEP-forløbet var, at der var rum til at tage personlige problematikker og frustrationer op. Det kræver mod fra en selv, men hvis man tør – som vores underviser Lise Plagborg sagde, ’sætte røven på kogepladen’ – så kan man virkelig få meget ud af det. Jeg er rigtig glad for, at jeg har gjort det. Jeg var ikke så modig i starten. Men jeg fik overbevist mig selv om, at det var et ufarligt sted. Så jeg følte, det var en kravlegård, hvor jeg kunne lære at sætte ord på de her ting, jeg normalt ikke taler om. Et trygt forum, hvor folk ville mig det godt. Der var en tillid og en fin respekt over for hinanden på holdet. Der var ikke nogle problemer, der var for store eller for små. Man kunne bare komme med det, man havde på hjertet, forklarer Siri

Underviserne ser dig

Underviserne har gjort indtryk på Siri:

- PEP-teamet er gode til at se os og til at se, hvad man har brug for. Er det et kærligt men bestemt spark bagi? Eller er det at lære at stole på folk og ikke mindst sine egne evner? Eller noget helt tredje. De har også været gode til at vise, at man har flere kompetencer end de faglige kompetencer. Man kan fx godt få nogle kvalifikationer af at have en hund. Det er vigtigt, så man kan lære at se sig selv som et helt menneske og ikke bare en faglig profil. Det har været godt. Jeg synes virkelig, de er dygtige til at have fokus på den enkelte og se, hvad det er, der forhindrer dig i at komme videre. Hvor skal vi sætte ind. For det er meget forskelligt, hvorfor folk ikke er i arbejde. Det er ikke bare fordi, man har et synshandicap. Der kan være mange grunde. Og det bliver der taget højde for. Jeg synes, man kan sige, at underviserne lægger et sikkerhedsnet under en. Et fundament, man kan læne sig op ad. Det er jo ikke fordi, de har gået vejen for mig. Det har været super hårdt og jeg er gået vejen selv, men de har skabt nogle rammer, der har gjort det muligt at gå vejen, afslutter Siri.

Mere om PEP-deltageren

  • 34 år og bor på Frederiksberg sammen med sine to døtre (på 2 år og 8 år) og sin kæreste.
  • Hun har 10 graders syn tilbage. Hendes centralsyn er rimelig velfungerende. Hun kan fx læse og genkende ansigter, men mangler perifærsynet. Det betyder, hun ikke kan cykle og køre i bil. Og hun er meget natteblind.
  • Siri er stadig jobsøgende

mere om PEP

  • Næste PEP-forløb er den 6. maj 2019 - 5. juni 2019
  • Sted: Fuglsangcenteret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
  • Pre-employment Program, PEP, er udviklet af amerikanske Karen Wolffe, der er en internationalt anerkendt karriererådgiver for mennesker med synshandicap. Forløbet strækker sig over 15 endagsmoduler med forskellige temaer. 
  • 83 % af de tidligere PEP-deltagere siger, "Fremragende – lige hvad jeg havde brug for".
  • Se mere på IBOS' hjemmeside: ibos.dk/pep
  • IBOS samarbejder med den socialøkonomiske virksomhed All Ears A/S om PEP-projektet. Projektet er finansieret med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune