Luk dine øjne og svar på hvordan et træ, en bil eller en person lyder?

29/05/2018

Det er ikke nemt at få et indre billede af omgivelserne ved hjælp af ørerne og reflekteret lyd. Det kræver træning og øvelse, men har stort potentiale, hvis det mestres. EchoProVIP er et EU-projekt sponseret af Erasmus+, som har til formål at skabe og sprede viden om brug af ekkolokalisering i ’orientering & mobility’-undervisning (O&M).

Det er noget af det, som 12 O&M-instruktører fra Litauen og Polen øver sig på i disse dage på IBOS. Deltagerne er til den første træningssession ud af tre, hvor de fra mandag til onsdag skal lære det basale i at bruge ekkolokalisering ved hjælp af ørerne og den reflekterede lyd, som en metode til at orientere sig.

Projektmødet afholdes i samarbejde med Kommunikationscenter Region Hovedstaden og det er O&M-instruktørerne, Gitte Haldbæk og Lone Dyekjær, der underviser deltagerne i metoden.

- Aktiv ekkolokalisering er en alternativ metode til at orientere sig, hvor man laver kliklyde med tungen. Forskningen viser, at man kan bruge reflekteret lyd som redskab til at få et auditivt indre billede af omgivelserne, som man kan tage retning efter, bedømme afstand og lokalisere objekter fortæller Gitte Haldbæk og Lone Dyekjær tilføjer:

- Det bliver nogle spændende dage, hvor instruktørerne får mulighed for at lære IBOS bedre at kende, at vi fælles kan udvikle viden om ekkolokalisering og stifte bekendtskab med metoden i praksis.

FAKTA

  • EchoProVIP er et EU projekt sponseret af Erasmus+.
  • Projektet ledes af Anna Rozborska, som kommer fra FIRR, (Krakow) Polen.
  • Projektet varer fra dec. 2017 – 2019. • De næste møder afholdes i Polen og Litauen.
  • Afslutningsvis skal projektet ende med et teoretisk kompendium og et curriculum om ekkolokalisering, samt anbefalinger i, hvordan man kan integrere undervisning i ekkolokalisation som metode i den almindelige uddannelse af O&M-instruktører i EU.

 

 

 

 

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune