IBOS tager hul på valgkampen – Kom til fællesspisning og debat om handicappolitik!

17/01/2019

Kom tæt på en gruppe politikere, der alle brænder for at gøre Danmark mere handicapvenligt! Eller gør de? Vi har sat en række handicapordførere i stævne, så kom, stil spørgsmål, og giv politikerne et billede af din virkelighed.

Hvordan højnes uddannelse og beskæftigelse for borgere med funktionsnedsættelser? Hvad skal der gøres for at sikre jobs og jobsikkerhed på det rummelige arbejdsmarked? Hvad med boligsituationen? Og transportmulighederne? Hvordan undgår vi, at borgere med handicap bliver kastebolde i og imellem systemer? Hvordan sikrer vi, at man kommer videre fra STU til beskæftigelse eller andre tilbud?

TID OG STED

Valdebatten vil tage udgangspunkt i handicappolitikken og forholdene for borgere med handicaps nu og efter folketingsvalget. Det kommer til at foregå i IBOS’ festsal: Tirsdag den 29. januar kl. 16.30-18.00

Debatpanelet kommer til at består af:

  • Jakob Sølvhøj, MF, Enhedslisten, handicapordfører
  • Karina Adsbøl, MF, Dansk Folkeparti, handicapordfører
  • Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti, handicapordfører
  • Orla Hav, Socialdemokratiet, handicapordfører
  • Torsten Gejl, Alternativet, handicapordfører
  • Helle Rosenvig, Nye Borgerlige,
  • Nikolaj Bøgh, Konservative
  • Bjarke Kværnø, Venstre

FÆLLESSPISNING 

Efter debatten vil der være fællesspisning i kantinen fra 18.00 – 20.00.

Menuen står på Valgflæsk med persillesauce og kogte kartofler og Rabarber trifli. Er du vegetar, så serveres der en hovedret med blomkål og broccoli bøf med tomat concassé (Husk at skrive/bestille vegetar i kommentarfeltet ved tilmelding)

Det koster 50,- at deltage, som betales i døren (kan betales med Dankort eller kontant) 

TIlmeldingsfristen til fællesspisning er udløbet, men du er velkommen til at komme til debatten kl. 16.30 - 18.00

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune