50 års jubilæum på Rymarksvej 1 i Hellerup

26/10/2018

For 50 år siden byggede man et helt nyt blindeinstitut på Rymarksvej 1 i Hellerup, som blev tegnet af Preben Hansen, og stod klar i 1968.
Det tidligere kongelige blindeinstitut, opført på Kastelsvej på Østerbro i 1858, var ikke muligt at modernisere idet bygningerne var fredede og behovet for nye og bedre faciliteter voksede. 
I november 1968 flyttede vi under navnet Statens Institut for Blinde og Svagsynede og vi blev først i 1980 til Instituttet for Blinde og Svagsynede - IBOS.  

Det er nu 50 år siden og det markeres med en jubilæumsuge i uge 48, hvor IBOS holder åbent hus, jubilæums-fællesspisning m.m.
Du kan se hele jubilæumsprogrammet nedenfor.

Jubilæumsprogram i fra 26.-30. november 2018

-------------------------------------------------------------------------------


åbent hus Alle ugens dage 14.00-15.00

  • Kaffe og kage i Hallen.
  • Væveudstilling i M3 (der vil være salg fra tirsdag).
  • Visning af The Space Before Sleep, en film af Kristina Steinbock i M4 .
    Filmen belyser tre mennesker med blindhed og deres forskellige perspektiver på livet, som berører seksualiteten, troen og moderskabet. Filmen er på engelsk og vises både med og uden synstolkning.

Tirsdag den 27. november

14.00-18.00 Åbent hus

  • Kaffe og kage i Hallen.
  • Væveudstilling i M3 - salget starter klokken 14.00.
  •  Lydfortællinger lavet af IBOS' lydhold.

14.15 - 15.00 Kristina Steinbock præsenterer og viser filmen 'The Space Before Sleep' i M4.

Filmen belyser tre mennesker med blindhed. Se tre forskellige perspektiver på livet, som berører seksualiteten, troen og moderskabet. Filmen tager 16 minutter og vises først med engelsk synstolkning og efterfølgende uden. 

16.00 - 17.00 Musik & Fællessang

  •  Lounge og samvær i hallen mens Tina Christiansen spiller flygel, synger og akkompagnerer fællessang. Tina Christiansen er uddannet organist fra IBOS i 2012. Der serveres vin og snacks.

18.00 - 20.00 Fællesspisning

  • Fællesspisning i kantinen er for alle - borgere og pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere - alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig fællesspisning på dette link

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune