Seminar om lysfølsomhed

Foto af forskellige filterglas

IBOS´ seminar om lysfølsomhed udsættes og afholdes desværre ikke torsdag den 23. april 2020. Ny dato følger snarest muligt.

Dette andet seminar i rækken om lysfølsomhed er rettet mod fagfolk der arbejder med eller har interesse for rehabilitering af mennesker med lys(over)følsomhed - og man kan fint deltage selvom man ikke deltog i det første seminar i juni 2019.
Vi har denne gang oprustet den faglige tilgang med neuropsykolog Almut Prahl fra Norge, der stiller skarpt på sansesystemet.

Undervejs på seminariet vil vi:
• Grave dybere i de udredninger og behandlinger der er for mennesker med lys(over)følsomhed.
• Kortlægge de symptomer der indikerer lysfølsomhed, og hvilke diagnoser der kan være i spil.
• Stille skarpt på de forskellige behandlingsmuligheder og også komme grundigt omkring de mange muligheder der er, for kompensation af borgere med lysfølsomhed.
• Forsøge at tydeliggøre at lys, er en yderst mangfoldig størrelse.

Oplægsholdere 2020:
Oplægsholderne er en håndfuld af de bedste fagfolk på området og som noget nyt har vi denne gang neuropsykolog Almut Prahl fra Norge med til at belyse hvad der sker ved erhvervet hjerneskade. Hør f.eks.om hvordan sansesystemet har sværere ved at bearbejde og håndtere bl.a. lys, når der er tale om erhvervet hjerneskade.

Øvrige oplægsholdere er:
• Joachim Stormly Hansen, fagspecialist inden for lys, indeklima og døgnrytmer
• Joaquim Torner Jordana, optometrist
• Steffen Ellitsgaard Hamann, øjenlæge, MD, PhD, FEBO
• Per E. Mortensen, synskonsulent
• Karsten Haarh, neurooptometrist

Praktisk:
For program se venstremenuen her på siden.

 



Kontakt

Karsten Haarh

Karsten Haarh

Neurooptometrist
Tlf.: 39 45 23 87

Kontakt

Annemarie Haack Enevoldsen

Annemarie Haack Enevoldsen

Kursus- og Konferencekoordinator
Tlf.: 39 45 23 13
Mobil: 40 91 26 19
Logo af Københavns Kommune