Program onsdag den 5. september

09.00 - 10.00

Ankomst og registrering.

10.00 - 10.10

Velkomst.

10.10 - 11.00

Læring og inkludering i skolen - barn med synsnedsettelse.

Inkludering er et grunnleggende prinsipp i den norske regjeringens utdanningspolitikk. Det betyr at man aktivt tar hensyn til barn og unges ulike forutsetninger og evner, både i organisering og pedagogikk. Derfor forutsetter opplæringsloven at utdanningssystemet skal være likeverdig og tilpasset den enkeltes forutsetninger og evner (Meld.St.18, Læring og fellesskap, 2010). Betegnelsen barn med synsnedsettelse dekker en heterogen gruppe.
Felles for barna i dette innlegget er at barna går i grunn- eller videregående skole og mottar tjenester fra fagavdeling syn. I ICF-CY (Internasjonal klassifikasjon av funksjon, funksjonshemning, helse - barn og unge) vektlegges det funksjonelle aspektet. Hensikten med det funksjonelle aspektet er å vurdere funksjonsvansken ut fra innvirkningen den har på aktiviteter og sosial deltakelse. En synsvanske kan derved klassifiseres som en betydelig funksjonsnedsettelse selv om synsreduksjonen ikke kommer inn under kategoriene i ICD-10 (WHO, Internasjonal klassifikasjon av funksjon, funksjonshemming og helse - versjon for barn og ungdom (ICF-CY), 2006).

Forskning tegner et bilde av at synshemmede barn og unge jevnt over strever mer i skolen enn vanlige elever (Klingenberg, O. mfl., 2015). Nedsatt syn kan føre til begrensninger i hverdagen og ofte henger disse begrensingene sammen med barrierer den synshemmede møter i omgivelsene. Samarbeid, kompetanse og god planlegging er viktig for å lykkes med å skape et inkluderende læringsmiljø. Vellykket inkludering innebærer at elevene blir behandlet som andre elever, at de har gode og tilrettelagte læremidler og at det legges til rette for sosialt samvær med jevnaldrende (Klingenberg, O. mfl. 2015).

Statped er en viktig samarbeidspartner i arbeidet med å sikre likeverdig opplæring og et inkluderende læringsmiljø. Vi tilbyr læringsressurser, veiledning, utredning og kurs.

Innlegget vil ta for seg faktorer som fremmer læring og inkludering basert på eksempler fra arbeidet som rådgiver i Statped. Arbeidsoppgavene er varierte, men med et overordnet mål om å støtte og gi kompetanse om barn og unge med synshemming. Vi gir tjenester som elevkurs og personalkurs, nettverk for fagpersoner, veiledning innenfor temaet §§2-14 og 3-10, samt pedagogisk og fysisk tilrettelegging. Grunnlaget til innlegget vil basere seg på aktuelt lovverk, rapporten fra prosjektet ”Kunnskapsover sikt over forskningsfunn om læring hos barn og unge med synshemming” og praktiske eksempler fra Statped sine tjenester ut mot kommunene/ fylkeskommunene.

For å sikre en best m inkludering og forutsetninger for læring må skolen tilrettelegges faglig, sosialt og fysisk for at barn og unge med synshemming kan få fullt utbytte av sin skolegang (Klingenberg, O. mfl. 2015).

Kilder:
  • ICF-CY, se linket https://finnkode.ehelse.no/#icf-cy/0/0/0/-1 lastet ned 26.04.2018. 
  • Klingenberg, O. mfl. 2015, Kunnskapsoversikt over forskningsfunn om læring hos barn og unge med synshemming, NTNU Samfunnsforskning, Avdeling for mangfold og inkludering. 
  • Meld.St.18, 2011, Læring og fellesskap- tidlig innsats og gode læringsmiljøer for barn, unge og voksne med særlige behov, Fagbokforlaget.
Ved Ingfrid Grønneberg, seniorrådgiver, Statped, Norge.

11.00 - 11.20

Kaffepause.

11.20 - 12.10

At arbejde med deltagelse i børne-ungelivets fællesskaber - hvorfor og hvordan? 

”Der er langt fra teori til praksis” er et ofte fremført forbehold i uddannelse og videreuddannelse af praktikere. Det er også et forbehold, man kan høre i relation til inklusion i form af f.eks. "Inklusion er en god og rigtig idé, men det kan ikke gennemføres i praksis".
Det er uden tvivl behæftet med mange udfordringer at gøre social inklusion til en personlig god erfaring for børn og unge med synsnedsættelse og blindhed. Udfordringerne er komplekse og viser sig på flere forskellige niveauer - i relationer, i organisationer og i samfundsliv. En af udfordringerne handler om, at fagprofessionelle og politikere forstår inklusion som begreb forskelligt og derfor også ser forskelligt på, hvad inklusions-opgaven går ud på. En anden udfordring er, at vi ofte ser forskelligt på, hvilken type problemstillinger inklusion er det rigtige svar på. Er inklusion f.eks. noget der skal gælde alle børn og unge eller noget der mest handler om børn og unge med lette problemer?

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med børns og unges deltagelse i fællesskaber, og hvad kan spænde for fagprofessionelle, der arbejder for det i henholdsvis almen- og specialpædagogiske sammenhænge? Oplægget tager afsæt i almene udfordringer og dilemmaer i det sociale liv for børn og unge i udsatte positioner og forbinder det de særlige udfordringer og dilemmaer, som kan gælde for børn og unge med synsnedsættelse. Fokus vil være på de professionelles perspektiv, herunder børnesyn og forståelser af normalitet og særlige behov. Oplægget belyser udfordringer og dilemmaer forbundet med at gøre det muligt for børn og unge med synsnedsættelse og blindhed at blive deltagere i hverdagslivets fællesskaber.

Oplægget anviser hvordan fagpersoner kan arbejde med at opdage utilsigtede eksklusionsmekanismer i egen praksis og giver forslag til, hvordan deltagelse i fællesskaber skal forstås konkret, så inklusion bliver noget, man kan høre og se i fællesskaber omkring børn og unge med synsnedsættelse.

Ved Charlotte Brønsted, sociolog og ekstern lektor på videreuddannelsen Metropol, Inklusionsakademiet.

12.10 - 13.00

FROKOST.

13.00 - 13.50


TITEL OG OMTALE FØLGER SNAREST.

 
Ved Klaus Christensen, psykolog, Spastikerforeningen.

13.50- 14.40

Erfaringer fra Sverige - set med danske briller.

Hvordan sikrer man, at både mennesker med døvblindhed og mennesker med synsnedsættelse kommer med på IKT-toget og ikke bliver stående tilbage på perronen?

Et svensk to-årigt projekt har forsøgt at finde nogle af svarene på dette spørgsmål.

Ved Ole Mortensen, CFD - Center for Døve.

14.40- 15.00

Kaffepause. 

15.00- 15.50

Alle til idræt - sådan bliver idræt inkluderende.

Omtale følger snarest.

Ved Tine Teilmann, synskonsulent for børn og unge, SCR Kommunikation, Roskilde og Tine Soulié, idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter.

15.50 - 16.40

Projekt om Afdækning af barrierer for Synsrådgivningen af blinde/ svagtseende skolebørn af anden etnisk herkomst end dansk og deres familier.

Baggrunden for projektet er: Erfaringerne fra landets synskonsulenter, lands- og landsdelsdækkende synsinstitutioner, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs, viser, at vejledningsindsatsen over for og dermed samarbejdet med forældre af anden etnisk herkomst end dansk, ikke fungerer på samme måde som vejledningen af etnisk danske forældre.
Denne problematik har været aktuel i mange år, og der er konsensus i synskonsulentkredsen om, at problematikken bør afdækkes med henblik på at kunne bidrage til at styrke vejledningsindsatsen på dette felt.
Ingen i det synsfaglige område har tidligere undersøgt, hvilke tiltag der kunne være med til at afhjælpe problematikkerne. Det formodes, at vejlednings problemerne ligeledes er gældende for andre handicapgrupper.
Projektet er nu afsluttet, og vi glæder vi os til at præsentere vores konklusioner.

Ved Philippa Steen og Gitte Dyrbye, begge synskonsulenter, Center for Syn og Hjælpemidler, Aarhus.

Kontakt

Lea Johanne Sarfelt

Lea Johanne Sarfelt

Udviklingsmedarbejder
Tlf.: 39 45 23 14

Kontakt

Annemarie Haack Enevoldsen

Annemarie Haack Enevoldsen

Kursus- og Konferencekoordinator
Tlf.: 39 45 23 13
Mobil: 40 91 26 19
Logo af Københavns Kommune