IBOS' Nodelæser

Grafik: Noder, der "flyver" ud af en PC.

IBOS Nodelæser er et gratis program, som giver blinde og svagsynede sangere og musikere muligheden for at tilegne sig noder på lige fod med seende.


IBOS Nodelæser minder på mange måder om almindelige node-redigeringsprogrammer som Sibelius og MuseScore. Forskellen er at IBOS Nodelæser er designet fra grunden til at være et hjælpemiddel til mennesker med et synshandicap. Udviklingen af programmet er sket i et tæt samarbejde mellem synskonsulenter og musikere med synshandicap. 

Podcast: Få en kort intro og hør her hvordan tre musikere bruger IBOS Nodelæser. 

Programmet kan kort fortalt læse noder fra et musikstykke op, afspille og vise dem på en skærm. Noderne kan vises som tekst eller punktnoder på et punktdisplay, punktnotatapparat eller printes ud på en punktprinter. Programmet styres med tastaturgenveje og menuer, og brugeren kan med fordel benytte de almindelige kommandoer i JAWS til oplæsning. Man kan blandt andet navigere rundt i musikstykket og eksempelvis springe til en bestemt takt samt vælge hvilke noder eller stemmer der ønskes oplæst eller vist. Afspilningshastigheden kan også indstilles og programmet kan gentage en sekvens automatisk til indlæring. 

IBOS Nodelæser benytter det mest udbredte digitale format til musik: MusicXml, som indeholder de samme oplysninger som et trykt partitur på papir. Musikstykkerne kan købes eller hentes fra et af de mange nodearkiver på internettet. Brugeren kan også lave musikstykket med node-redigeringsprogrammerne Sibelius eller MuseScore, der kan åbnes direkte fra IBOS Nodelæser.

Programmet kræver intet specielt udstyr udover en PC med Windows 10 og JAWS 17 eller nyere version samt gerne et punkdisplay. Men man kan sagtens bruge IBOS Nodelæser uden at kunne læse punktnoder.

Podcast: Få her en kort praktisk gennemgang af IBOS Nodelæser, demonstreret af IKT-konsulent, Daniel Gartmann.

Download IBOS Nodelæser

Download seneste udgave af 'IBOS Nodelæser' her

Når du har downloadet og udpakket zip-filen 'IBOS MusicXmlReader .4.0.0.0.zip' kan du finde en installationsvejledning i mappen 'Dansk'. Du installere programmet ved at køre filen 'IBOS MusicXmlReader.4.0.0.0.Setup.exe'.

Bemærk venligst, at dialogboksene under installationen ikke bliver læst op automatisk af JAWS i øjeblikket. Du kan få dem læst op med JAWS komandoen: Insert + B.

Har du forslag til forbedringer, så hører vi gerne fra dig. Send venligst feedback og kommentarer til IKT-konsulent, Bo Alstrup på CX64@kk.dk.

Hold mig opdateret

Ønsker du at få direkte besked når IBOS Nodelæser får nye features eller en ny version udkommer, så send din mail til Bo Alstrup på CX64@remove-this.kk.dk 

Kontakt

Bo Alstrup

Bo Alstrup

IKT-konsulent
Tlf.: 39 45 25 71

Hold mig opdateret

Ønsker du at få direkte besked når IBOS Nodelæser får nye features eller en ny version udkommer, så send din mail til Bo Alstrup på CX64@remove-this.kk.dk 

CSUN 2018

IBOS har holdt oplæg om IBOS' Nodelæser på CSUN Assistive Technology Conference i marts 2018.

Her kan du læse paperet om Nodelæseren (på engelsk)

Logo af Københavns Kommune