Fællesspisning for nuværende og tidligere elever og kursister

28/05/2019

Så er den næste omgang fællesspisning i kalenderen og vi glæder os til at se jer alle igen tirsdag den 28. maj 2019 klokken 16.00-20.00 i IBOS' kantine på 1. sal.

Fællesspisning er en månedlig begivenhed, hvor vi ønsker at invitere alle tidligere og nuværende kursister, studerende og elever til fællesspisning med forskellige aktiviteter. Maden bliver lavet af IBOS' kok Per Gylstorf.

Denne gang får vi besøg af to af Danmarks mest benyttede synstolkere Dorthe Mikkelsen Hansen og Laura Kamis Wrang. I vil kunne genkende deres stemmer fra bl.a. Matador, Herrens Veje, Krøniken, Borgen, Forbrydelsen  og fra metroen og S-toget.

Arrangementet vil foregå i festsalen, hvor Laura og Dorthe vil vise små klip og eksempler på forskellige måder at synstolke, fortælle om processen og vil dele deres viden om hvordan der kan arbejdes med at gøre bl.a.
flere teater- og kulturarrangementer tilgængelige for blinde og svagsynede.

Aftenens program:
16.00-16.30:  Kaffe og lidt godt til ganen i Hallen.

16:30-17:45: Foredrag om synstolkningi festsalen.

18.00: Fællesspisning i kantinen.

Aftenen slutter klokken 20.00.

I hallen, ved kaffemaskinen, vil du fra kl. 19.30 kunne få hjælp til at finde bestilt hjemtransport  og kan evt aftale at følges med andre deltagere fra fællesspisningen.


Vi håber at se rigtig mange af jer. Og husk at tilmelde jer via linket nedenfor inden den 24. maj klokken 12.00, så Per ved hvor mange han skal lave mad til. 
Det koster 60 kroner at deltage, som betales i døren (kan betales med Dankort eller kontant).

Læs mere om fællesspisning og tilmeld dig via dette link.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


  • Instituttet for Blinde og Svagsynede
  • Rymarksvej 1
  • 2900 Hellerup
  • 39 45 25 45
  • ibos@kk.dk
Logo af Københavns Kommune