IBOS' nyhedsbrev februar 2017
|
Et aktivt, meningsfuldt liv med uddannelse, arbejde og muligheder for bevægelse og motion i hverdagen. Det er for mange af os dét, vi ønsker for os selv og vores familie og venner. I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan en række mennesker med synshandicap har skabt sig sådan et liv – eller arbejder for, at det kan lade sig gøre, for dem selv og andre ligesindede.
Læs om IBOS’ samarbejde med virksomheden All Ears, hvor 19 ud af 31 ansatte har et alvorligt synshandicap. Du kan også læse vores mini-tema med tre artikler om at studere eller komme i praktik i udlandet, når du har et synshandicap. For selvom det kan virke uoverskueligt i planlægningsfasen, er det værd at kaste sig ud i, fortæller Frederik Gylling, der tog til Berlin som en del af sin uddannelse.
Men et meningsfuldt liv er ikke bare uddannelse og karriere, men også motion og musik.
I vores reportage fra en workshop om motion og velfærdsteknologi kan du læse om, hvordan udviklere af motionsudstyr arbejder med at gøre adgangen til bevægelse i hverdagen lettere for mennesker med synshandicap. Endelig indeholder dette nyhedsbrev en eksklusiv podcast, som fortæller om et spændende nyt nodelæser-projekt.
Brug dette link, hvis du ønsker at læse nyhedsbrevet i et tilgængeligt wordformat.
Velkommen til et nyt nyhedsbrev fra IBOS. |