Neuro Vision Technology (NVT)

HVAD ER NVT?

Neuro Vision Technology (NVT) er både synsrehabilitering og hjerneskaderehabilitering i ét program. Formålet med NVT er at lære patienter med synsfeltdefekter efter hjerneskade at scanne hele synsfeltet, så deres færden bliver mere sikker.

Op til 30 procent af patienter med nyopståede hjerneskader har også visuelle problemer. Men ofte har rehabilitering efter hjerneskade ikke fokus på synsproblemer, der derfor let overses. NVT blev udviklet i Australien for mere end 30 år siden og har derefter bredt sig til resten af verden. IBOS er det eneste sted i Skandinavien, der tilbyder NVT-træning.

MÅLGRUPPE

Personer med hjerneskade, der oplever følgende:

  • Manglende evne til at se til den ene side
  • Støder ind i folk eller ting til den ene side
  • Vanskeligheder med at finde ting, der synes oplagte
  • Ignorerer mad på den ene side af tallerkenen
  • Dobbeltsyn, uklare omgivelser
  • Svært ved at orientere sig blandt mange mennesker
  • Klager over lysfølsomhed
  • Forandringer af læsefunktionen eller -evne
  • Desorientering i selv kendte omgivelser
  • Vanskeligt ved at genkende ansigter eller kendte ting
  • Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte IBOS

FORLØB

NVT-programmet indeholder et omfattende udredningsprogram af synsmæssige vanskeligheder og test bl.a. med et særligt lyspanel. Der optages journaler, hvor testresultaterne lagres og systematiseres, og ud fra dette tilrettelægges mobility-træning, der lærer deltageren at færdes, så man bedst muligt kompenserer for det nedsatte syn. 

NORMERET VARIGHED

Forløbet tilrettelægges individuelt og kan derfor svinge i varighed. Et typisk forløb varer 20-30 timer fordelt på 6-8 uger, hvor man kommer på IBOS 1-2 gange om ugen.

HVOR HENVENDER MAN SIG?

Har du en patient eller en pårørende du tror vil have gavn af NVT-træning eller har du nogle spørgsmål, så kontakt NVT-teamet på IBOS.

Kontakt

Anne Marie Heltoft Schaarup

Anne Marie Heltoft Schaarup

Teamleder, Erhverv og Kursus
Tlf.: 39 45 25 80
Logo af Københavns Kommune