Interview med Gitte Falk fra nyblindekurset

Foto af Gitte Falk i keramikværkstedet

JEG LÆRTE, AT JEG STADIG KAN EN MASSE

 

For to et halvt år siden ser livet meget anderledes ud for 41-årige Gitte Uhrenholdt Falk. Hun er pædagog på et behandlingshjem i Vejle, bor i hus på landet, er nygift og gravid. Og så kan hun se.

"Jeg har haft diabetes, siden jeg var i slutningen af 20'erne, men jeg har aldrig haft komplikationer."

Gitte Uhrenholdt Falk føder en lille pige, der dør efter fire måneders sygdom, og imens Gitte er sygemeldt for at bearbejde sin sorg, bliver synet værre og værre. Hun kan efterhånden ikke klare sig derhjemme, når manden skal på arbejde.

"På det tidspunkt er der ingen, som kan fortælle mig, om jeg kan regne med at få synet tilbage eller ej. Jeg er modløs og kan rent ud sagt ikke overskue noget som helst. Jeg får flere operationer, og hver gang håber vi jo på mirakler," husker hun.

HVOR ER DU HELDIG
Som tiden går, står det dog klart, at Gitte Uhrenholdt Falk skal indstille sig på at leve som kraftigt svagsynet som konsekvens af sukkersygen. Hun får blandt andet fjernet linsen i højre øje, bliver opereret for grå stær i venstre øje og konstateret dobbeltsyn, så et år efter datterens død kontakter hun selv IBOS.

"Jeg skulle egentlig have en bevilling fra kommunen, men jeg kan godt være lidt utålmodig, så jeg besluttede mig for selv at ringe," smiler hun.

Gittes Uhrenholdt Falks hjemkommune siger ja til et nyblindekursus, som også skal afklare hendes muligheder for at komme tilbage i arbejde. Kurset varer normalt tre måneder, men Gitte Uhrenholdt Falk kan ikke overskue at være så længe væk hjemmefra, så IBOS tilrettelægger et individuelt forløb for hende. Det bliver en øjenåbner.

"Da jeg kom følte jeg, at jeg havde mistet alt, men de andre kursister gav mig et nyt perspektiv, for de sagde: 'Hvor er du heldig. Hvor ville jeg ønske, jeg også stadig kunne se lige så godt som dig!' Det lærte mig, at jeg stadig kunne en masse."

BOLLER TIL FAMILIEN
Gitte Uhrenholdt Falk lærer at udnytte sin synsrest, så hun igen kan noget af det, hun tidligere satte pris på. Med hjælp fra pc-programmet Zoomtekst og computerbriller kan hun igen begå sig på mail, Facebook og lignende, og da hun lærer at bruge den lydbogsafspiller, hun har fået af kommunen uden at kunne betjene den, genoptager hun også glæden ved at læse bøger og ugeblade.

"Når læsningen bliver for langsom og afbrudt, så mister man koncentrationen. Det var fantastisk at lære at bruge de her hjælpemidler rigtigt."

Tiden på IBOS gavner også familien derhjemme. Gitte Uhrenholdt Falk får mod på igen at lave mad takket være enkle hjælpemidler.

"Jeg var vildt imponeret over nogle af de ting, der findes. For eksempel har jeg fået en kasse, hvor man kan lægge brødet ind og skære, og det er skønt, for med mit syn har jeg svært ved at se præcise afstande, så før var det hestens fødselsdag hver dag! Men det allerbedste er min talende køkkenvægt. Den er guld værd og gør, at jeg kan bage boller. I det hele taget har det været godt for familien, at jeg var afsted. Min mand kunne tydeligt mærke forskel, da jeg kom hjem igen, for jeg havde fået troen tilbage på, at jeg kunne bidrage med noget."

DRØMMER OM NYT JOB
Gitte Uhrenholdt Falks arbejdssituation er dog stadig uafklaret, og derfor er hun tilbage på IBOS i nogle få dage til en workshop om jobsøgning og kompetenceafklaring. Hun er ikke klar til at sige farvel til arbejdsmarkedet, selvom jobbene ikke hænger på træerne i øjeblikket.

"Jeg er uddannet pædagog og har været i faget i knap 20 år, så jeg har en masse kompetencer, som må kunne bruges til noget. Jeg vil gerne være familiekonsulent, men jeg kan godt mærke, at Jobcentret ikke er vant til at skulle afsætte sådan nogle som mig. Det er en hurdle. For mig er det bare alt for tidligt at give slip, jeg har mange år på arbejdsmarkedet tilbage."

Logo af Københavns Kommune