Synsfaglig arbejdsmarkeds-mentor

Foto af en underviser og kursist på IBOS
sYNSFAGLIG ARBEJDSMARKEDS-MENTORBeskrivelse
IntroduktionFå støtte fra en mentor til en helhedsorienteret indsats, der skal nå frem til at finde en vedvarende plads på arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse.
MålgruppeAktivitetsparate og jobparate personer over 15 år med nedsat syn eller blindhed, der er på dagpenge, ledighedsydelse, uddannelseshjælp, særlig arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp. Man skal være motiveret for at samarbejde om de indgåede aftaler.
Normeret varighedIndividuelt, varierer.
lovgivningLov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 31 b
indhold

En meget håndholdt, individuel støtte kombineret med synsfaglig specialviden. Det gør forskellen, når en borger skal finde vej til arbejdsmarkedet eller i uddannelse på trods af et synshandicap.


IBOS tilbyder derfor individuelle forløb med en personlig arbejdsmarkeds-mentor. Forløbet afspejler den enkeltes behov og er en job- eller uddannelsesrettet indsats i hele processen fra afklaring og praktik til man er i job eller uddannelse eller der træffes en anden konklusion i samråd med jobcenter/koordinerende sagsbehandler.
Omdrejningspunktet er en individuel handleplan, som opdateres efter behov. Forløbet udreder den lediges synsproblematik og behov for evt. kompenserende hjælpemidler og undersøger den lediges faglige og personlige ressourcer. Virksomhedspraktik bruges til at afklare, hvilke jobfunktioner eller studievalg man kan klare.


Forløbet med en synsfaglig arbejdsmarkeds-mentor kan indeholde:

 

  • Samtaler med borger, aftale med kommune og handleplan.
  • Koordinering og støtte i samarbejdet mellem det offentlige, synsprofessionelle, uddannelsesinstitution og arbejdsgiver.
  • Udredning af borgerens synsproblematik, behov for synskompenserende arbejdsredskaber og andre handicapkompenserende ordninger. (Indgår i Instituttets gratis VISO-rådgivning).
  • Identifikation af indsatsområder ift arbejdsmarkeds- og uddannelseskrav og anbefalinger til, hvad der kan bringe den ledige tættere på at mestre disse.
  • Udarbejdelse af realistisk jobprofil og CV eller uddannelsesvalg.
  • Opsøgende kontakt til mulige praktikpladser, definition af praktikindhold, aftale om skåne- hensyn og forventninger.
  • Opfølgende kontakt under praktik.

 

 

Kontakt

Lise Plagborg

Lise Plagborg

Teamleder for arbejdsmarkedsteamet
Tlf.: 39 45 25 65
Logo af Københavns Kommune