Socialrådgiver-tjenesten

GRATIS RÅD OG VEJLEDNING FRA IBOS' SOCIALRÅDGIVERE

Uanset om man selv har et synshandicap, er pårørende, fagperson, sagsbehandler eller noget helt andet, kan det være meget vanskeligt at overskue lovgivningen og de mange paragraffer, der gælder på området.

Og udover at lovgivningen er kompleks, så ændrer den sig også hele tiden.

IBOS' socialrådgivere er specialiserede i lovgivning og problematikker vedrørende synshandicap og har mange års erfaring på området.
Socialrådgiverne tilbyder gratis vejledning til alle, der har brug for konkret rådgivning eller generel viden om blinde og svagsynede.



Det kan f.eks. være om muligheder for praktisk hjælp, økonomisk støtte, om uddannelse eller erhvervsfastholdelse, om rehabilitering eller bo-tilbud - stort eller småt.

Alle kan frit henvende sig til IBOS' socialrådgivere - privatpersoner, institutioner, kommuner, sagsbehandlere, vejledere, læger, plejepersonale mv. Man skal ikke visiteres eller godkendes i forvejen men kan bare ringe.

Der er dagligt træffetid mandag til fredag mellem kl. 12.00-14.00 på telefonnummer 39 45 25 45.

Rådgivningen er gratis.

 

 

Spørg socialrådgiverne

Få gratis rådgivning hos IBOS' socialrådgivere.
Der er daglig træffetid mellem kl. 12-14 på tlf. 39 45 25 45

 

 

Logo af Københavns Kommune