Sanselig arkitektur


Hvad tænker en arkitekt om at bevæge sig gennem en by, når man ikke kan se?

Den amerikanske arkitekt Chris Downey mistede pludselig synet i 2008 og i en såkaldt TEDTalk fortæller han, hvilke indsigter det har givet ham at skulle stole på andre sanser end sit syn, og han giver et bud på den gode by. (TED står for Techonology, Entertainment og Design, altså teknologi, underholdning og design. En TEDTalk er en lettilgængelig forelæsning om et emne, der ligger taleren på sinde.)

Ikke overraskende gør han opmærksom på, at byplanlægning, der grundlæggende indtænker hensyn til personer med funktionsnedsættelser, næsten med garanti vil blive en venligere og mere oplevelsesrig by for alle indbyggere.

Under overskriften "Design With the Blind in Mind" (Design med Blinde i Tankerne) fortæller Chris Downey om at bevæge sig gennem den amerikanske by Oakland, hvor han får masser af små kommentarer, opmuntringer og velsignelser – og om pludselig at blive slæbt over vejen af en sikkert hjælpsom mand, der udelukkende taler kinesisk. Og mon han kan finde det nye bageri, når han ikke kan se det?

Videooptagelsen af TEDTalk'en med Chris Downey er fra 2013 og varer varer 10 minutter. Man kan slå undertekster til (på mange sprog, dog ikke dansk), og muligheden er der også for at læse en udskrift af hele hans præsentation. Udskriften findes under knappen "Transscript".

Se TEDTalk’en om at bygge byer, der fungerer for alle på dette link.

Hvis du vil læse mere om Chris Downeys arbejde som arkitekt, kan du besøge hans hjemmeside på dette link.

Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Birgit Christensen

Birgit Christensen er IKT-konsulent og leder af hjælpemiddeludstillingen på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune