Findes der andet end iPhone?


Foto: Annie Mole

Mange spørger: Er en iPhone den eneste mobiltelefon, man kan bruge, når man ser dårligt?

Kigger man på Apples skyhøje priser og læser man de meget svingende anmeldelser af firmaets mobiltelefoner, kan spørgsmålet ikke overraske. Dertil kommer det meget begrænsede udvalg af modeller, som man er henvist til, hvis man holder sig inden for iPhone-serien.

Der findes en lang række producenter af mobiltelefoner, som benytter styresystemet Android. De mest udbredte herhjemme er Samsung, Sony og LG. Telefonerne fås i forskellige prisklasser og størrelser.

Bliv klar på dit behov

Som ved al anden teknologi skal man selvfølgelig gøre sig klart, hvad man vil med det.

Hvis formålet er de almindelige telefonfunktioner som opkald, SMS, kontaktbog og kalender, kan man roligt ofre noget tid på at kigge på telefoner med styresystemet Android.

Find den rigtige Android-version

Det er vigtigt at kigge på, hvilken version af Android, der ligger på apparatet. Både forstørrelsen og skærmlæseren har udviklet sig meget især fra version 4.1.

I praksis vil jeg anbefale, at man kun interesserer sig for telefoner med Android version 4.4 og nyere.

Oplysningen om Android-version finder du i punktet "Om" nederst i menuen med indstillinger.

Så skærmlæseren TalkBack til

Android-telefoner har ligesom Apple-telefoner en skærmlæser. Den hedder TalkBack og ligger under 'Tilgængelighed' i indstillingerne. Samme sted finder du også forstørrelsesfunktionen.

Længere nede i 'Tilgængelighed' finder du et link til Googles hjælpetekster, hvor du kan få information om at aktivere skærmlæseren.

Men her får du lige en lynvejledning til, hvordan du kan slå TalkBack til og dermed komme i gang med at bruge telefonen:

  • Gå til menuen 'Indstillinger'.

  • Find punktet 'Tilgængelighed' og klik på det.

  • Find nu TalkBack og sæt hak der.

  • Svar 'ja' til de forskellige meldinger, der kommer frem. Du hører nu en syntetisk stemme på engelsk. Der ligger pt. ikke nogen ordentlig dansk stemme på apparaterne som standard. Dem skal du hente i Google Play-butikken. Hver stemme koster omkring 35 kroner. Lige nu er de stemmer, der fungerer bedst, dem fra Acapella. Søg derfor på 'Acapella vioces' i Google Play.

På dette link kan du læser mere om TalkBack og de øvrige tilgængelighedsfunktioner på Android, så du kan være forberedt til dit besøg i din nærmeste telefonbutik.

Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Daniel Gartman

Daniel Gartman er IKT-konsulent på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune