Hold selv styr på dine togbilletter


Den gabende tomme perron uden billetsalg og uden en sjæl at spørge om, hvilken plads man har fået i toget. Lyder det bekendt for dig? Måske nåede du heller ikke at få billetten købt, inden kiosken lukkede?

DSB har udviklet et program til mobilen, hvor du kan købe både billetter og pladsbilletter til tog uden for din lokale zone over hele landet. Når kontrollørerne kommer igennem toget for at tjekke billetter, viser du blot din telefon med app'en kørende. Kontrolløren bruger et lille apparat til at scanne koden direkte fra din telefons skærm, og det svarer til at han klipper en papirbillet.

Søg på "DSB billet", så finder du app'en.

På IBOS har vi arbejdet sammen med DSB om at få gjort app'en så brugbar som muligt for personer med nedsat syn såvel på iPhone som på Android (fx telefoner fra Samsung, LG, og HTC).

En af fordelene ved at bruge DSBs app er selv at kunne læse nummeret på sin pladsbillet, hvis du rejser på en strækning, der giver mulighed for at bestille pladsbillet.

Hvis du vil undgå at skulle indtaste numrene på dit betalingskort hver gang, kan du gemme oplysningerne i app'en til næste gang, du skal købe billet.

Der er netop kommet en opdatering til DSBs app på både IOS og Android. Kom derfor meget gerne med dine oplevelser i kommentarfeltet til dette indlæg.

Jeg har allerede selv prøvet den. Og her fandt jeg ud af, at der ikke er mulighed for at købe billet på ledsageordning. Men efter at have talt med DSB Handicapservice på 70 13 14 19 blev sagen klaret ved at købe en børnebillet.

God tur ud i sommerlandet!

 

 

Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Daniel Gartman

Daniel Gartman er IKT-konsulent på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune