Få dine yndlingsudsendelser på podcasts


Hvis du lige missede din yndlingsudsendelse i radioen eller den seneste nyhedsudsendelse i fjernsynet, er der gode chancer for, at den er tilgængelig som podcast.

I virkeligheden er podcast blot en måde at lægge lyd og billede på nettet. Det særlige ved podcast er, at der sammen med den enkelte fil ligger informationer, der gør det muligt at afspille mange filer i rækkefølge. Det er derfor, man kan finde blandt andet radioprogrammer som podcast. De udkommer jo oftest regelmæssigt for eksempel en gang om ugen.

Mange bruger iTunes til at holde styr på de podcasts, der har interesse. Der findes også særlige programmer til både computeren og mobilen, som netop bruges til at følge med i podcast-udsendelser og automatisk hente den nyeste episode.
 
Men du kan også bruge Internet Explorer, som følger med alle computere med styresystemet Windows (ikke Mac), til at følge med i podcasts.

Her kommer et eksempel på brug af podcasts på DRs hjemmeside www.dr.dk:

  1. Gå ind på DRs podcast-side: www.dr.dk/podcast
  2. På listen over podcasts vælger du den, du er interesseret i.
  3. Find nu linket, der hedder noget med ”xml” og aktivér det.
  4. Tilføj siden til ”favoritter”. I en del udgaver af Internet Explorer gøres det med Ctrl+d efterfulgt af Enter.

Du har nu oprettet et bogmærke, som lægges i kategorien ’feeds’.

Ved at åbne listen over dine feeds, kan du se, om der er nyt indhold. I mange udgaver af Internet Explorer åbnes listen ved hjælp af Ctrl+g.

Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Daniel Gartman

Daniel Gartman er IKT-konsulent på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune