App'en sikrer dig som forbruger


Her kommer en nyhed, som er gammel og ny på samme tid.

Forbrugerrådet Tænk udgav i efteråret 2013 en app, som giver en meget klar og overskuelig oversigt over de rettigheder man har som forbruger. App’en hedder ’Købeloven – kend din ret’. Det var den gamle nyhed.

Den nye er, at Tænk nu har rettet op på den kedelige hage ved app’en, at den ikke var tilgængelig med talesyntesen Voiceover på iPhone.

Helt utilgængelig var den godt nok ikke. Man kunne navigere med Voiceover helt hen til de meget lovende overskrifter som for eksempel ’Bytte og returret’ og ’Reklamation og garanti’, men der stoppede festen. Siderne, der skulle redde en, var ikke tilgængelige med Voiceover, hvis man stod med gavekortet, der er ved at udløbe, eller ville bytte sin julegave den 27. december, og så var prisen styrtdykket på grund af udsalget.

Jeg kontaktede Tænk, som var meget lydhøre og beklagede den manglende tilgængelighed. Det kan være en bekostelig affære at revidere apps, så det skal man som regel vente lidt på – men nu er ventetiden ovre: For ganske nylig blev den nye version lagt i App Store, og nu er alle oplysninger tilgængelige.

Du kan læse mere om ’Købeloven – kend din ret’ på dette link, som også viser dig videre til selve app’en, både til iPhone og til android.

PS: Jeg vil gerne afsløre at, ”Et gavekort gælder 3 år fra udstedelsesdatoen, der kan dog aftales en kortere frist, hvis den er rimelig. Dette er oftest for serviceydelser, som fx en klipning, en massage og lign. Udstedelsesdatoen skal fremgå af dit gavekort.”


Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Birgit Christensen

Birgit Christensen er IKT-konsulent og leder af hjælpemiddeludstillingen på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune