3Dprint: Demokratisk men svært


Foto: MOEF.

Print din egen benprotese eller et taktilt landkort. 3Dprint lyder fantastisk rummer mange og vigtige muligheder, også i forhold til inklusion og demokrati. Men teknologien er også langsommelig og kompliceret at bruge, hvis resultatet skal blive for alvor brugbart for mennesker med synsnedsættelse.

IBOS’ IKT-konsulent Birgit Christensen har fulgt 3Dprintteknologien fra begyndelsen og skriver her om fordele og ulemper:

3Dprint-teknologien kan lyde, som om den er løsningen på alle verdens problemer: Personer med handicap får nye og bedre proteser; skolebørn bestiller nye undervisningsmaterialer i en 3Dprinterautomat, og vupti har de det i hånden; eller du trykker på en knap og printer museumsgenstande hjemme i stuen.

Det lyder for godt til at være sandt, og det skal da også tages med et gran salt. Printprocessen er for eksempel stadig ganske langsom, og de videoer, der påstår noget andet, er tidsmanipulerede.
 
Hvad der er sandt, er til gengæld, at teknologien følger den ’sædvanlige’ udvikling for nye teknologier: Den bliver både bedre og billigere meget hurtigt, så 3Dprintere allerede nu står hos almindelige forbrugere og ikke kun på universiteter og hos designfirmaer.

Fordele for mennesker med synshandicap

Forskellige målgrupper har forskelligt fokus, når det drejer sig om 3Dprint. Hvis man eksempelvis har et synshandicap, kan nogle af de umiddelbare fordele ved at bruge 3Dprint være:

  • Muligheden for at føle på genstande, der ellers ikke må berøres, og som det derfor kan være svært at forholde sig til. 
  • Muligheden for at lave store genstande mindre, så de kan overskues med fingrene. Det kan være dyr, maskiner eller bygninger.
  • Det modsatte: At ting, der er meget små og derfor ikke kan føles med fingrene i detaljer, kan skaleres op og blive nemmere at forstå for en person med blindhed.

At lave modeller til personer med synsnedsættelse er ikke nyt. Blindehistorisk Museum var fyldt med modeller af planter og dyr, udstoppet eller lavet i træ eller andre klassiske materialer. Det nye er de demokratiske muligheder, som teknologien tilbyder: At med de billige printere kan mange få adgang til at printe genstande, og de kan gøre det indenfor en rimelig økonomisk ramme, fordi plastmaterialerne er billige.

Kræver formidlende forarbejde

Der er dog en grundlæggende ting man skal gøre sig klart: Det er ikke altid nok blot at gøre noget større eller mindre for at det bliver muligt for personer med synsnedsættelse at bruge en taktil tilgang til tingene.

Et direkte print af genstanden, som den virkelig ser ud, vil ofte resultere, i at man mister overblikket, fordi vigtige og uvigtige elementer fremtræder ens på en figur. I stedet for at give et overblik, øger man forvirringen.

Hvis man forbedre muligheden for at ’læse’ en printet ting, er det ofte en god idé, at en fagperson bearbejder den, før den skal printes. Måske er der detaljer, der skal fremhæves og overdrives, måske skal andre tones lidt ned, så det samlede print formidler genstanden så godt som muligt.

Nogle gange er det selvfølgelig vigtigt, at materialet gengives så tæt på originalen som muligt. Men bearbejdelse er altid en overvejelse værd, når man planlægger at printe specielt til personer med synsnedsættelse. Det kan gøres ved at stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig, det 3Dprintede emne skal vise?

Andre metoder er somme tider bedre

For tiden er det meget selve 3Dprintteknologien, der er i fokus. Det er forståeligt, fordi den er billig. Men generelt burde man også tænke på andre materialer end printerens plastik. En 3Dprintet overflade vil ofte være ru og præget af, at den er bygget op af mange lag ovenpå hinanden. Det er ikke altid behageligt at røre ved, og det er ikke slidstærkt.

Derfor kan andre teknikker vise sig at være mere egnede. Firmaet MOEF har for eksempel lavet en 3Dmodel af Amalienborg Slot, hvor bygningerne og slotspladsen er udskåret i ma-terialet corian, mens rytterstatuen i midten er 3Dprintet for at få alle detaljer med.

Print museumsgenstande hjemme hos dig selv

Kulturhistoriske museer står på spring for at give deres gæster adgang til at 3Dprinte mu-seets genstande hjemme i stuen.

Smithsonian, som er USAs nationalmuseum og består af flere store museer, har digitaliseret flere genstande, så man kan printe dem hjemme, hvis man har en 3Dprinter. Man kan for eksempel printe Abraham Lincolns livsmaske eller en forstenet underkæbe af en delfin.

Danske museer er i gang

Også herhjemme er museer i gang med 3Dteknologien. Moesgaard Museum, MOMU, ved Aarhus har i sin nye udstilling en ny formidling af Gundestrupkarret, som er særlig tilrettelagt for personer med synsnedsættelse. IBOS har været konsulenter på den taktile del af udstillingen og rådgav museet om processen. Det er grunden til, at museet ikke blot printede en kopi af kedlen i overstørrelse, men nøje udvalgte og bearbejdede de elementer, de ville benytte, så den taktile historie træder tydeligt frem.
 
Den Kongelige Afstøbningssamling er gået i gang med at digitalisere sine skulpturer. Det giver bedre muligheder for at formidle genstandene, og man kan sidde hjemme og studere detaljerne. I den sammenhæng er muligheden for 3Dprint en sidegevinst – da 3Dprint fordrer forudgående digitalisering – men det er da en sjov sidegevinst.

Det bliver også spændende at følge arbejdet i den nystartede, europæiske arbejdsgruppe Ambavis, hvor museer, blindeorganisationer og forskningsinstitutioner fra Østrig, Tyskland, England og Slovakiet udforsker de muligheder, som nye teknologier som 3Dprint giver. Ambavis stiller interessante spørgsmål, som hvordan museumsoplevelsen og tilgængelig-heden kan forbedres, og hvilke helt nye muligheder for museumsformidling, der kan gemme sig i de nye teknologier.

Taktil fodboldbane og familiefoto

Nogle firmaer og institutioner arbejder målrettet med 3Dprint til personer med synsnedsæt-telse.

Det japanske fodboldlandshold for spillere med blindhed, bruger for eksempel et 3Dprint af en fodboldbane, når de holder taktikmøder.
 
Det internationale samarbejde Touchable Memories arbejder med noget så følelsesfuldt som minder. Her går 3Dprint ikke ud på at kopiere en genstand men på at bearbejde fotos, så motivet kan 3Dprintes, og personer med synsnedsættelse kan føle sig frem til et barn-domsminde eller en vigtig dag i deres liv.

 


Læs om 3Dmodellen af Amalienborg Slot på dette link.

Læs artikel (på engelsk) om det japanske fodboldholds taktile banemodel på dette link.

Læs artikel eller se video (på engelsk / med engelske undertekster) om projektet Touchable Memories, der bearbejder fotos til taktile genstande.

Læs om samarbejdet Ambavis mellem synsorganisationer og forskningsinstitutioner på dette link (på engelsk).

Send en kommentar:

entryid
blogid
proved

Din kommentar bliver synlig efter godkendelse

 

Blogger

Birgit Christensen

Birgit Christensen er IKT-konsulent og leder af hjælpemiddeludstillingen på IBOS.

RSS Feed

Få alle blogindlæg som RSS Feed her

Logo af Københavns Kommune