Specialrådgivningen
Specialrådgivningen udreder konkrete problemstillinger for borgere med en synsnedsættelse og tilbyder vejledning og information om hjælpemidler.
Afdelingen tæller blandt andet den såkaldte udredningsenhed, der er den fælles indgang for alle Instituttets brugere. Udredningsenheden samler alle socialrådgivere og sørger for, at synshandicappede, kommuner, jobcentre og andre får et hurtigt og grundigt svar på, hvordan deres behov bedst bliver dækket. De trækker på faglig viden hos kolleger, der blandt andet er ergo-terapeuter, læsevejledere, IT-konsulenter, studievejledere og psykologer.
Socialrådgiverne sørger også for at koordinere alle sager for Instituttets brugere.
Specialrådgivningen tilbyder også en såkaldt erhvervsservice, så en synshandicappet på bare to halve dage får overblik over sine muligheder for at fortsætte på jobbet eller studiet. Personen med en synsnedsættelser får eksempelvis en grundig optisk udredning på Kennedy Centret, undersøgt sit behov for hjælpemidler og kompenserende IT-programmer og udstyr.
Derudover yder spcialrådgivningen vejledning til studerende med en synsnedsættelse og har ansvar for startpakker til studerende på videregående uddannelser og på gymnasier, der skal bruge hjælpemidler for at gennemføre studiet.
Størstedelen af arbejdet i Specialrådgivningen er finansieret af de objektivt finansierede midler fra landets kommuner.
Afdelingschef: Henrik Persson

