![]() |
Nyhedsbrev nr. 1 fra Instituttet for blinde og svagsynede |
![]() Nyhedsbrev nr. 1 fra Instituttet for blinde og svagsynede, januar 2006 Indhold Velkommen til det første nyhedsbrev fra Instituttet for blinde og svagsynede Lær af succesen - flere synshandicappede i arbejde Projekt "Det gode match" Online bestilling af hjælpemidler Bogproduktion på instituttet for blinde og svagsynede fortsætter Instituttet samler europæiske psykologer omkring synshandicap Et pust fra IMC 12 – Den internationale mobilitykonference i Hong Kong Udfordringer og samarbejde i 2007 Rehabilitering Velkommen til det første nyhedsbrev fra Instituttet for blinde og svagsynede I dag har vi præmiere på Instituttets nye nyhedsbrev – at nyhedsbrev, der vil indeholde nyheder fra Instituttet, faglige artikler og diskussioner af faglige, politiske og etiske emner. Nyhedsbrevet kommer ca. fire gange om året. Min ambition er, at nyhedsbrevet vil varetage arven efter B-information og fortsat præsentere nyheder, resultater, pædagogiske metoder mv. for brugere, samarbejdspartnere og andre interesserede, men også tilføre noget nyt. It-udviklingen har givet synshandicappede bedre muligheder for selv at opsøge relevant og nødvendig information. De muligheder vil vi gerne benytte os af og derfor besluttede vi i foråret 2006 at nedlægge det trykte tidsskrift "B-information" og overgå til elektronisk nyhedsformidling. Resultatet er dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udsendes til abonnenter og er tilgængelig via hjemmesiden, hvor man kan tilmelde sig som abonnent. Jeg håber, at nyhedsbrevet vil blive læst af alle, der enten har en personlig interesse indenfor området, arbejder med rehabilitering af handicappede eller blot er nysgerrig på at vide hvad der rør sig på Instituttet. Med venlig hilsen Birgit Kähler, Konstitueret Institutleder Lær af succesen - flere synshandicappede i arbejde I 2006 har E-mentoring projektet "Lær af succesen - flere synshandicappede i arbejde" kørt i Rådgivningen. Gennem projektet ville vi undersøge, hvilke faktorer der har været medvirkende til, at den enkelte synshandicappede er blevet integreret på arbejdsmarkedet. For at få viden på området begyndte vi med at interviewe 15 personer der, på trods af et større eller mindre synshandicap, er blevet integreret på arbejdsmarkedet. De 15 personers historie er beskrevet i rapporten "Selvfølgelig skal jeg arbejde" der kan downloades fra Instituttets hjemmeside. I anden del af projektet har vi skabt et forum, hvor erhvervsaktive personer med synshandicap kan dele deres gode erfaringer med andre. Det har vi gjort gennem en internetbaseret mentordatabase, hvor personer med synshandicap kan få kontakt med en af de synshandicappede mentorer, som stiller sig til rådighed som rollemodeller med al deres viden og erfaring fra deres eget uddannelsesforløb og arbejdsliv. Projekt har fået tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Se mentordatabasen på http://www.ibos.dk/mentor og læs mere om projektet. Projekt "Det gode match" "Det Gode Match" henvender sig til synshandicappede med kortere uddannelse, uden joberfaring eller med mange år på arbejdsmarkedet, som har oplevet, at det er svært at komme videre. Det ultimative for kurset, er at få et job. Projektet startede op i efteråret 2006 med fire kursister. De er alle igennem den første fase - Assesment fasen, en personlig afklaringsfase. Det næste skridt erhvervspraktikker. En kursist er allerede tilbudt job, en anden kursist startede d. 24. januar i en 3 mdr. praktik ved IBM - med job som følge hvis vores kursist og IBM viser sig at matche hinanden. De to andre kursister er i gang med at finde ud af, hvor de skal i praktik. "Det Gode Match" er bevilget af beskæftigelsesministeriet. Bogproduktion på instituttet for blinde og svagsynede fortsætter Selvom en stor del af produktionen af studiemateriale fra 1. januar 2007 er overgået til SPS-gruppen, har Instituttet besluttet at videreføre en bogproduktion. Fremover varetager vi produktionen af bøger for synshandicappede studerende, der ikke hører under SPS-lovginingen. Bl.a. vil Instituttet producere eksamensmateriale for tosprogede, der læser til Integrationsministeriets danskprøver, samt materiale til studerende på åbent universitet. Instituttet vil stadig også producere taktile figurer. Instituttet samarbejder med SPS-gruppen for at gøre overgangen fra Instituttets leverancer så smertefri som muligt for brugerne. SPS-gruppen http://www.sps-gruppen.dk. Henrik Persson, Afdelingsleder i Rådgivningen og Jakob Fredfeldt, Bogtilrettelægger Online bestilling af hjælpemidler Hjælpemiddelcentralen åbner nu mulighed for online bestilling af hjælpemidler på Instituttets hjemmeside. Det vil sige, at man kan bestille, når man har tid, og ikke er afhængig af vores telefontider. På www.ibos.dk/butik kan man fremover søge i en database over alle varer i Hjælpemiddelcentralen, og bestille varerne med det samme. Man kan søge udfra en emneordsliste eller skrive et søgeord eller hmi-nummmer. Betaling foregår elektronisk for offentlige kunder og via girokort for private. Der er ingen ændring i Hjælpemiddelcentralens telefontid eller åbningstid. Vi vil være meget glade for kommentarer, så vi hele tiden kan forbedre systemet. Ingrid Sørensen, daglig leder af Hjælpemiddelcentralen Instituttet samler europæiske psykologer omkring synshandicap Den 9. og 10. oktober 2006 var Instituttet for blinde og svagsynede vært ved den første Europæiske konference for psykologer, som arbejder med synshandicappede. Konferencen blev afviklet i tæt samarbejde med ICEVI. Begrundelsen for konferencen var, at antallet af psykologer, der arbejder med synshandicappede i de enkelte lande, ofte er ganske lille. Det er derfor meget vanskelig at opbygge og udvikle faglig viden på et sådan felt i hvert enkelt land. Vores antagelse var at et sådant forum ville samle ca. 25 psykologer, men der kom 51 psykologer fra 19 europæiske lande. Konferencen viste sig at dække at stort behov og det blev besluttet at mødes igen - næste møde holdes i Holland om 1½ år. Læs mere på netværkets hjemmeside: http://www.synsraad.dk/psychology Peter Rodney, Uddannelseskonsulent Et pust fra IMC 12 - Den internationale mobilitykonference i Hong Kong I vinteren 2006 deltog tre medarbejdere fra Instituttet sammen med seks andre danskere i IMC - den 12. Internationale Mobilitykonference i Hong Kong. I de otte dage konferencen samt postconferencen i Shanghai varede, var der fokus på O&M (orientering og mobility). Det var meget interessant at høre, hvordan O&M organiseres og tilbydes rundt omkring i verden fra hi-tech hjælpemidler til ledelinjer af plastikposer i den sydafrikanske bush. Særligt var det spændende at høre de mange kinesiske indlæg, som fortæller om et historisk ganske anderledes ofte negativt syn på han-dicappede end i den vestlige verden. Dog spores en åbenhed i forhold til lydhørhed overfor andre opfattel-ser, og en konference som IMC giver ganske givet mange anledning til at nytænke egen praksis. Hver dag var der program til ud på aftenerne ikke mindst den store aften, hvor Erik Østergaard blev hædret med Suterko-Cory award - se www.ibos.dk/nyheder. Du kan få yderligere information om konferencen hos undertegnede på ld@ibos.dk. Konferencedeltager Lone Dyekjær, Instruktøruddannelsen Udfordringer og samarbejde i 2007 v. Birgit Kähler, Konstitueret forstander Fra 1. januar 2007 er strukturreformen trådt i kraft. Det betyder nye udfordringer for Instituttet. Men også nye muligheder og nye samarbejdspartnere. Læs artiklen: Link Artikel om rehabilitering v. Lykke Jensen, Uddannelseskonsulent Djævlens advokat i skikkelse af Lykke Jensen sætter spørgsmålstegn ved praksis og teori i rehabiliteringsprocessen. Læs artiklen: Link ___________________________________ Instittutet for blinde og svagsynede Rymarksvej 1 2900 Hellerup T 3945 2545 info@ibos.dk www.ibos.dk ___________________________________ Du kan afmelde nyhedsbrevet {frameldingslink} Du kan ændre dine profiloplysninger {redigeringslink} |

.gif)

