Studietiden – om samarbejde
Ligesom når du starter i et job, ved dine seende medstuderende sjældent ret meget om at være synshandicappet, og det kan være en udfordring at møde de andre studerende og tage del i det sociale miljø på studiet. Derfor er det vigtigt at gøre en aktiv indsats for at bryde isen, så du både lærer nye folk at kende og finder gode makkere til gruppeopgaver.
Bliv stærk i kernelitteraturen
Det kan være din styrke, at du gør dig meget stærk i kernelitteraturen på faget, hvis du har svært ved at lave de store litteratursøgninger. Du kan bruge denne styrke i faglige diskussioner og opgaveløsning i studiegrupper og gruppearbejde.
Til top
Tag del i det sociale miljø
Tag del i det sociale miljø på studiet. Du kan både knytte venskaber og samarbejde med andre studerende, der kan lette nogle af de mere tidskrævende opgaver for dig, f.eks. litteratursøgning, ordbogsopslag o.lign. Og studiet bliver ofte sjovere!
Deltag i studiegrupper
Deltag i de studiegrupper, der oprettes, eller vær selv med til at oprette nogen, så du får skabt samarbejde med dine medstuderende. Det kan være vigtigt for at få en god studietid.
Bidrag til gruppearbejde
Find ud af hvilke(n) rolle(r), du trives med i gruppearbejde, og hvordan du kan bidrage til samarbejdet, f.eks. ved at bruge din viden om fagets kernelitteratur til at skabe overblik i fælles diskussioner og opgaver.
Til gengæld kan du aftale, at dine gruppemedlemmer f.eks. klarer litteratursøgninger og giver dig referater af ekstra tekster. På den måde kan din læsemængde blive mindre.
Læs mere i vores pjece med gode råd om gruppearbejde og synshandicap. Du finder pjecen som Word-format til højre. Du kan også hente den i pdf-format. Se under Publikationer.
Studielisten
Du har mulighed for at tilmelde dig Studievejledningens diskussionsforum Studielisten.

