Typografi og layout for svagsynede

TYPOGRAFI OG LAYOUT FOR SVAGSYNEDE

Af Kirsten Ritsmar & Rikke Hellberg Pedersen, Læse-/synsklinikken, IBOS.


Trykt tekst bør så vidt muligt tilpasses den enkelte synshandicappedes individuelle behov. Ved layout i tekst til distribution har vi dog ikke denne mulighed. Nedenstående publikationer giver nogle generelle anbefalinger, der bør følges, når vi tilrettelægger materiale tilgængeligt i trykt form. Anbefalingerne tager bl.a. sit udgangspunkt i, at vores svagsynede borgere ofte anvender optiske hjælpemidler bl.a. til forstørrelse, hvilket stiller særlige krav til typografi og layout.

Linda Jansen og Paulli Thomsen: "Typografi for synshæmmede" 1985

Deres undersøgelse viser, at inden for de valgte skriftsnit, er det skriftstyrken (ordinær/halvfed) og skriftgraden (8-18 pkt.), som har størst indflydelse på læseligheden.
Derimod har skydningen (linieafstanden) kun betydning for læseligheden i de mindre skriftgrader (8-10 pkt.).

Tekst sat i 16 pkt. og halvfed vil tilgodese de fleste uden at skade an-dre.
For skriftgraderne 8-10 pkt. vil 3 pkt. skydning betyde en forbedring af tekstens læselighed.

Derimod viste de valgte skriftsnits forskelle (serif/sans serif; lod-ret/vandret orienteret)
ikke at have indflydelse på læseligheden.
Dog viste der sig for de små typer (8 og 10 pkt.) en tendens til, at sans serif-snittene forbedrer læseligheden.

Typografiske faktorer, som vil forbedre læseligheden af trykte tekster for borgere med synsnedsættelse:
• skriftstyrke (halvfed)
• skriftgrad (16 pkt.)
• skydning (3 pkt's skydning ved mindre skriftgrader)
• linielængde (svarende til almindeligt bogformat)
• ord- og bogstavmellemrum (teksten sættes med løs bagkant, således at ordmellemrummene holdes konstante, og afstanden mellem de enkelte bogstaver varierer efter standard.)
• kontrast og papirkvalitet (sort tryk på hvidt - evt. let tonet/gulligt - matglittet papir af en tykkelse svarende til minimum 130 g/m2.

Der hersker næppe tvivl om, at blandt ovenstående punkter har skrift-grad og -styrke samt kontrast og papirkvalitet mest afgørende betyd-ning for læseligheden.

Da det af forskellige grunde vil være upraktisk at trykke brochurer og foldere i 16 pkt., skal det understreges, at mindre skriftgrader (8-10 pkt.) vil vinde betydeligt i læselighed med en 3 pkt's skydning.

"Tilgængelighed i detaljen" Hæfte 2. Dansk Blindesamfund

Der gives her følgende anbefalinger vedr. trykt tekst:


Typografi

Skriftsnit
En skrift af sans serif-typen anbefales (fx Arial, Verdana, Helvetica).

Skriftstyrke
Der anbefales en skrift med en ikke for spinkel streg (fx halvfed), og at der alene bruges fed skrift for at markere visse ord eller sætninger. Fed/halvfed skrift kan også anvendes i overskrifter for at tydeliggøre overgangen til almindelig løbende tekst.

Skriftgrad
Der anbefales en skriftgrad på 12 pkt. i brug i generel skriftlig informa-tion.
Ved produktion af brochurer o. lign. bør man gå op i en højere skrift-grad. Her anbefales 16 pkt. I Linda Jansen og Paulli Thomsen's "Typografi for synshæmmede" anbefales dog at anvede 8-10 pkt med en 3 pkt's skydning for at vinde i læselighed.

Hældning
Her anbefales ordinære (lodrette) bogstaver og ikke kursiv.


Versaler (store bogstaver)
Der bør aldrig bruges versaler igennem en løbende tekst, da læsevenligheden herved nedsættes.


Layout

Linielængde
Der anbefales en linielængde på mellem 15 - 30 cic. (Cicero: 1 cic.= 4,5 mm). Det anbefales desuden at sætte en A4-side op i to spalter. Mellemrummet mellem spalterne skal være tilstrækkeligt markeret. Dette bør ikke anvendes på websider!

Skydning
Overdrivelser er sjældent gode - en overdimensioneret linieafstand vanskeliggør læsningen.

Ordmellemrum
Disse bør holdes konstante, og det er således bedst at vælge et layout med en løs bagkant.

Bogstavafstand
Ved små typer er den som regel relativt øget, mens den er relativt formindsket ved store typer. Man kan vælge at variere afstanden mel-lem de enkelte bogstaver efter standard.

Fast/løs bagkant
Der anbefales fast forkant og løs bagkant. Man bør aldrig dele ordene i en tekst. Lange sammensatte ord kan dog deles således, at man får et "helt" ord på hver side af delingen.

Illustrationer 
Bør kun anvendes, hvis de har en egentlig funktion. Det anbefales, at der bruges hel- eller halvsides illustrationer, hvor det er muligt. Hvis en illustration skal forklares, anbefales det at sætte forklaringen ind som en undertekst. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan man udskære en strimmel i illustrationen, der hvor man vil have, at teksten skal stå, og i stedet indlægge et hvidt felt eller en farve, som giver god kontrast til teksten.

Overskrifter
Det er en fordel for mennesker med synsnedsættelse, at orienterings-tekster i form af overskrifter og mellemrubrikker er sat med så stor skrift (fx 16-20 pkt.), at den let skiller sig ud fra den øvrige tekst. Overskriften bør desuden være sat med en federe skrift end den almindelige tekst.

Understregninger
Understregning vanskeliggør læsningen af en tekst. Brug derfor ikke understregninger i en løbende tekst eller rubrikker. Det kan i stedet anbefales at bruge forskellig skriftstyrke for at fremhæve ord eller tekstafsnit.

Tryk

Farver og kontraster
For svagsynede er kontraster en af de allervigtigste faktorer.
Undersøgelser har vist, at i løbende tekst er sort tryk på hvidt papir bedst. Man kan dog også bruge svagt farvet (gult, grønt) papir med en sort tekst, uden at kontrasten bliver dårligere. Undgå farvet baggrund på dele af teksten. Vælg i stedet indramning af teksten. Det giver en god effekt og vil være lettere at læse.
Hvis man i tryksager benytter farver til selve teksten, er det ikke lige-gyldigt, hvilke farvekombinationer der anvendes. Følgende kombinati-oner kan bruges i løbende tekst i den her angivne prioritets-orden:

1. sort på hvid
2. grønt på hvidt
3. blåt på hvidt
4. sort på gult
5. rødt på gult
6. rødt på hvidt

Papirkvalitet
Dette kan beskrives ud fra 3 kriterier: overflade, vægt og farve.

• overflade
Man skal vælge en papirkvalitet med en overflade, der er så mat som mulig. Alt for struktureret papir kan dog give uønsket effekt i form af "vulkanlandskab" ved læsning med hjælpemid-ler, idet både teksten og selve papiret bliver kraftigt forstørret. Man bør derfor ikke uden videre vælge en uglittet kvalitet, idet strukturen på papiret skal overvejes.

• vægt
Man taler om gramvægt, der er et udtryk for vægten på papiret pr. m2. Gramvægten siger noget om papirets tykkelse og tæt-hed. Tykkelsen og tætheden (opaciteten) har betydning, når der er trykt på begge sider af papiret. Høj opacitet er det bedste til svagsynede, fordi det ikke er muligt at se gennem papiret, selv om der bruges meget lys.
Der er en vis sammenhæng mellem højere gramvægt og høj opacitet. Den vægt, man kan anbefale, afhænger af informati-onsopgaven. Det er altså forskelligt, hvor høj gramvægt man skal bruge. Til en brochure vil DBS dog anbefale en papirkvali-tet med en gramvægt på min. 150 g/m2.

• farve
Forskellige hvide papirkvaliteter har forskellig farve, og man skal være opmærksom på, at papirets farve har betydning i for-hold til kontrasten.

Positivt/negativt tryk
Visse svagsynede foretrækker negativ tekst; men generelt anbefales det altid at bruge positiv tekst, da hvid tekst på sort er vanskeligt at læse i en løbende tekst.

Logo af Københavns Kommune