IBOS, FRA UDUELIGHED TIL UKUELIGHED

Henrik H. Lund

Du kan både læse historien om Henrik H. Lund nedenfor, men du kan også vælge at lytte til en podcast-version her: Podcast: IBOS, fra uduelighed til ukuelighed

Revyforfatteren Henrik H. Lund fik som 69-årige øjensygdommen AMD. Et nyblindeforløb hos IBOS har givet ham mentale og praktiske redskaber til at leve med sin sygdom. Og som 80-årig laver han stadig det, han elsker: kreative og tossede projekter. IBOS har talt med Henrik om nyblindeforløbet. Og om livet. Læs med. 

Fuglene kvidrer. Både indenfor og ude. Jeg står ved fugleburet ved receptionen på IBOS. Jeg venter på Henrik H. Lund. En ældre mand med hvidt fuldskæg, hvid skjorte og en sixpence hat kommer gående. Det er Henrik. Henrik er et velkendt ansigt hos IBOS, og inden han når hen til mig, stopper han da også lige op og får en kort sludder med en medarbejder, han kender. 

Vejret er strålende, så vi går ud i haven. Midt mellem IBOS' fire vænger, ligger nemlig en japansk inspireret have med masser af grønt og gangbroer. Henrik og jeg går over en gangbro og sætter os på en bænk i skyggen. Midt i haven. 

LÆR TING, DER HJÆLPER DIG I HVERDAGEN

IBOS har et nyblindeforløb, hvor mennesker der har mistet sit syn lærer helt almindelige daglige aktiviteter, for eksempel at lave mad, hælde kaffe op, bruge sin mobil, spise med kniv og gaffel og tage offentlig transport. Kort sagt, alt det vi har brug for, for at leve et så selvstændigt liv som muligt. En af kursisterne er Henrik H. Lund. Henrik har gået hos IBOS ad to omgange. Først fire måneder og sidste gang tre måneder:

- Det gavner din situation. Du lærer værktøjerne. Man går herfra og siger, ’Hold kæft, du er heldig’. Man er heldig, at man er så godt hjulpet. Du lærer, hvordan du skal holde på en tomat og holde nallerne indad, når du skærer i den, hvis du vil nøjes med at skære i tomaten. Du lærer alt muligt i din hverdag, som hjælper dig.

ET SPÆNDENDE OG SAFTIGT LIV

Henrik H. Lund blev født den 8. september 1936 på Frederiksberg. Han har lavet oceaner af forskellige ting, og han beskriver selv sit liv som spændende og saftigt:

- Jeg er søn af ’Elefantens vuggevises’ forfatter, Harald H. Lund, så jeg er arveligt belastet af det der rimeri. Jeg har haft en meget blandet karriere. Alt fra kreativ direktør og reklametegner til selvstændig. Så jeg er et tekstmenneske og tegner. Jeg kom langsomt ind i underholdningsbranchen. Og så blev jeg meget brugt til oversættelse af pladetekster. Både pop og jazz. Og så gik det slag i slag med revytekster. Per Pallesen kom ind i billedet med Hjørring Revyen. Parallelt med det havde jeg eget reklamebureau og var meget brugt toastmaster ude i byen. Jamen, så langt om længe er jeg blevet gammel og stærkt svagsynet.

MØDET MED AMD: ’DE MÅ DA HAVE HAFT EN ORDENTLIG BRANDERT PÅ’

Som knap 69-årig fik Henrik øjensygdommen AMD. Ligesom hans far havde.

- Jeg elsker at se tennis. Og så begyndte linjerne at bukke sig på banen. Så tænkte jeg, ’De må da have haft en ordentlig brandert på, dem der har kridtet banen op’, klukker Henrik, og fortæller videre om øjensygdommen:

- Men det viste sig, at være den våde AMD. Og senere den tørre. Det højre øje er opgivet og det venstre får indsprøjtninger. Det blev langsomt og ubønhørligt en meget stor belastning. Det går jo ud over ens psykiske velbefindende, fordi man bliver forvirret og man bliver lidt ensom. Det er svært at fortælle folk præcis, hvordan det er. Men til sidst er det ligesom at se ud af en matteret badeværelsesrude. Men så kom jeg heldigvis i kløerne på IBOS. Det var et mirakel for mig.

IBOS – både medkursisterne og de ansatte – har betydet meget for Henrik og hans forløb:

- Hvis man spørger mig, om jeg ville have undværet at blive svagsynet, så ville jeg selvfølgelig sige ’ja’. Men der er en flig af mig, der siger, ’Så havde jeg jo aldrig mødt IBOS: Hæren af medkursister og de enestående mennesker, der vimser rundt på gangene’. Det er et fællesskab herude. Vi forstår hinandens handicap og hinandens problemer. Vi knuser, vi griner og vi driller. Og jeg har aldrig set nogen medarbejdere komme lidt tvær på arbejde. 

I forbindelse med sit forløb hos IBOS har Henrik lavet et slogan, ’IBOS, fra uduelighed til ukuelighed’. Det handler om, den proces man gennemgår på et nyblindeforløb. Han startede selv med at være selvmedlidende til nu at sige, ’Fandeme nej, jeg vil ikke resignere’. Og han giver andre rådet:

- Kæmp imod. Gå til den. Vis trods. Det pylrede selvmedlidende er vejen direkte til depression. 

TING, MAN IKKE KAN FORBEREDE SIG PÅ

Selv om man kommer vidt omkring på et nyblindeforløb, er der dog ting man ikke kan forberede sig på. Henrik ville for eksempel ønske, at han havde ryddet op i sin kælder. Han begynder smågrinende at fortælle:

- Min kone og jeg er en generation af arkivering. Tre persillehakkere, det kan man altså godt få brug for. Vi går meget sjældent ned i kælderen for det ligner en opmagasinering. En container. Du kan ikke komme ind. Så kigger vi på en papkasse, hvor der står ’Køkkengrej’. Hjælp! Bare der dog ville komme en marskandiser for vi har så mange skægge ting. Jeg har jo breve fra Knut Hamsun til min far. Den store norske digter, som desværre var uhelbredeligt elsker af Hitler. Men han var den mest geniale forfatter. Han skrev til min far, da han udgav sin digtsamling som 21-årig. Det brev har jeg. Jeg har breve fra alle de store danske forfattere. Det siger mig noget for jeg kan huske, de kom i mit barndomshjem. Men de siger ikke mine børn og børnebørn noget. Nu kan jeg sgu’ ikke se det. Og så må man resignere. Du kan ikke sortere i en mørk kælder, hvis du kun har 10-15 procent af synet.

MASSER AF TOSSEDE IDÉER

Henrik har forsat sit liv med alt det han elsker, selvom han er blevet stærkt svagsynet: skrive, tegne, male og lave musik. Med lidt hjælp fra IBOS:

- På grund af IBOS, så går jeg i gang med at udgive mine sange. Og jeg får den fikse idé, at jeg selv vil illustrere dem. Jeg fik grej anskaffet og hvis jeg så sad med næsen helt nede på brættet og så ned i en lup, så kunne jeg se stregerne. Så jeg lavede 52 illustrationer til min visebog, fortæller Henrik og joker:

- Jeg ved ikke, hvor gode de er, for jeg kan jo ikke se dem. Men jeg fik meget ros for dem. Og det var en sejr.

Der er stadig gode idéer undervejs:

- Jeg har planer om at lave 3 x 4 meter billeder. For jeg maler også meget og har så mange tossede idéer. Det skal op i plakatstørrelse, hvis det skal lykkes. Men jeg opgiver ikke nogen af tingene. 

Henrik har udgivet to cd’er og der er en tredje på vej til efteråret. Han har blandt andet lavet en sang, der er inspireret af synshandicap. Den hedder, ’Oh, du dumme stær’. Du kan høre Henrik H. Lunds sang 'Oh, du dumme stær i podcast-versionen ved at klikke på dette link

Logo af Københavns Kommune