Specialiseret jobindsats har 100 % succes

Foto af hænder på elektronisk punkttastatur

En lærer og en kantinemedarbejder er nu ansat på ordinære vilkår. En bygningskonstruktør, en fotograf, en akademiker og en SOSU-assistent har fået fleksjob. En elektriker, en lærer og en sygeplejerske er i arbejde med løntilskud. Og to unge er begyndt på en uddannelse.

Sådan var det ikke for et år siden. I maj 2014 var alle 11 arbejdsløse og talte med i statistikken, der viser, at kun hver fjerde med et alvorligt handicap er i beskæftigelse. Men så mødte de en af IBOS’ arbejdsmarkedsmentorer, blev coachet, fik skabt balance mellem deres færdigheder og drømme og kom i praktik på en arbejdsplads.

”For øjeblikket har vores metode 100 procent succes. Nøglen til succes er et meget intenst forløb, hvor vi bruger samtaleteknikker og højt specialiseret viden om synsnedsættelse til at gå yderst tæt på personen, stædigt opsøge mulige arbejdsgivere og holde snor i samarbejdet med kommunens jobcenter,” siger en af mentorerne, Lise Plagborg.

En jagt på balance

Det målrettede arbejde er vokset ud af projektet Ny Praksis, som sluttede i 2013. Siden har Lise Plagborg og hendes kolleger forfinet deres metode, så de i dag er trænede i at se, hvilke muligheder en person med blindhed eller svagt syn har på arbejdsmarkedet. Logikken er et vægtstangsprincip.

”Der skal altid være balance mellem, hvad den ledige kan, og hvad et job kræver både fagligt, socialt og personligt. Hvis ikke det balancerer, må vi opgradere færdighederne eller finde en anden type arbejde,” siger Lise Plagborg.

”Man skal selvfølgelig have den nødvendige faglighed, men man skal også kunne fungere socialt og personligt på en arbejdsplads. Hverken chefer eller kolleger tror på, at man er dygtig, hvis man for eksempel ikke ser tilstrækkeligt til at møde velsoigneret, hvis man sidder og rokker i kantinen eller sidder med næsen helt nede i tastaturet. Det er uretfærdigt, men vi må tage højde for det,” siger hun.

Lov til at trykke på ømme punkter

Et forløb hos IBOS’ synsfaglige arbejdsmarkedsmentorer forudsætter, at mentoren vurderer, at den ledige er arbejdsmarkedsparat, og at vedkommende selv har lyst til at arbejde.

"Vi vurderer arbejdsmarkedsparatheden ud fra de indledende samtaler med borger og vores viden om, hvad skal til for at lykkes på jobmarkedet. Det er her, vi bruger vores specialviden. Vi bruger ikke eksakt videnskab som for eksempel en test," siger Lise Plagborg.

Dog inkluderer samtalerne en lang række spørgsmål om for eksempel opdateret faglig viden, og at personen mestrer mobility og hjælpemidler. Der skal svares ja til alle spørgsmålene, for at arbejdsmarkedsmentoren vurderer, at hun eller han er parat til et job.

Samtidig skal man give sit ord på, at arbejdsmarkedsmentoren har lov til at trykke på alle ømme punkter – også når det gør ondt.

”Jeg nødt til at gå meget tæt på. Jeg udfordrer personen på, hvor langt hun eller han er villig til at strække sig, og jeg ringer til en arbejdsgiver og får ærlig feedback på et praktikforløb. Men jeg spiller altid med åbne kort, og den ledige er inddraget i alt, hvad der foregår,” siger Lise Plagborg.

Plan A, B og C

Den første fase i forløbet tager en måneds tid. Man mødes personligt eller via Skype til ugentlige coachsamtaler, og det bliver kortlagt minutiøst, hvad den ledige har lyst til, hvilke kompetencer hun eller han har, og hvad helbredet kan holde til. Resultatet er tre fremtidsplaner.

”Vi lægger altid både en plan A, B og C, for vi ved af erfaring, at der kommer udfordringer undervejs. Der er mest energi i det, man selv er motiveret for, så det er vores prioritet, men det er både mest effektivt og rarest for den enkelte, at vi tidligt opstiller alternativer,” siger hun.

Stædig terrier skaber praktik

I anden fase begynder det opsøgende arbejde. Den ledige og arbejdsmarkedsmentoren kontakter mulige arbejdsgivere for at finde en egnet praktikplads.

”Når forarbejdet er på plads, kan jeg med overbevisning sælge varen, og så får vi før eller siden en aftale. Som regel tager det to-tre måneder. I enkelte tilfælde begynder vi med uforpligtende kaffemøder for at opleve, præcis hvilke opgaver der ligger i et job, og om der er huller i kompetencerne. Jeg forsøger aldrig at få nogen i et job, jeg ikke tror, de kan løfte. Men hvis opgaverne er afgrænsede nok, forsvinder usikkerheden også hos arbejdsgiverne,” siger hun.

En praktik varer typisk tre måneder. Mentoren holder statusmøder og koordinerer, at blandt andet de tekniske og menneskelige hjælpemidler er til stede.

”Jeg bider mig fast som en terrier, for det er vigtigt, at alt spiller i praktikperioden. Ellers belaster vi arbejdsgiverne unødigt, og vi når ikke at få reelle praktikerfaringer,” siger hun.

Det betaler sig også økonomisk

Praktikken afsluttes med en evaluering. Forinden viser det sig som regel tydeligt, om den har båret frugt.

”I de tilfælde begynder arbejdsgiveren at være tæt på at aflyse statusmøder, fordi der ikke rigtig er noget at tale om. Og den ledige tør begynde at håbe på et job. Nu har begge parter investeret i hinanden, og det er den bedste vej til at sikre ansættelse,” siger hun.

Beregninger viser, at IBOS’ arbejdsmarkedsmentorer gennemsnit bruger 70 timer på at nå frem til et egentlig job for en voksen. Det korteste forløb tog 30 timer, det mest komplicerede 150 timer. Selvom det er dyrt og tidskrævende, kan det betale sig på bundlinjen.

”Kommunens udgift til en arbejdsmarkedsmentor er tjent hjem senest efter to år afhængig af, om det ender med fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Ledighedsstatistikken fortæller os, at alternativet er offentlig forsørgelse, så det er en god forretning både i kroner og ører og på det menneskelige plan,” siger Lise Plagborg.

 

Læs mere om arbejdsmarkedsmentorordningen på dette link.

Logo af Københavns Kommune