HF-kursist med synshandicap gjorde underviseren til opfinder

Laboratoriekolber med brændbare væsker, lange, abstrakte formler og komplekse tegninger af atomer lyder umiddelbart som noget, det er svært og måske endda farligt at undervise i, hvis eleverne ikke kan se. Men det kan lade sig gøre, når man går kreativt til værks.

Det ved Raino Kristian Hansen fra VUC Roskilde, som i efteråret 2014 fik en kursist med blindhed i hf-enkeltfag i kemi på C-niveau. Efter et års arbejde og undervisning blev karakteren 4 ved eksamen - og helt nye undervisningsmaterialer, som Raino Kristian Hansen opfandt, fordi der enten ikke var brugbare hjælpemidler i forvejen, eller det tog for lang tid at bevillige dem. Nu deler han ud af sine erfaringer.

”Man skal turde droppe ’plejer’ og læse bekendtgørelsen liberalt. Man må fokusere på intentionerne bag de nødvendige forsøg, og man kommer til at undervise radikalt anderledes, end ens fagfæller gør. På den måde er det at få en blind kursist en anledning til at lave et stykke udviklingsarbejde til gavn for alle,” siger Raino Kristian Hansen. 

Amerikansk tro på succes

Der er så få unge med et alvorligt synsproblem, at undervisere sjældent har en i klassen. Der var derfor ingen specifikke erfaringer i kemi at trække på for Raino Kristian Hansen på VUC i Roskilde.

”Men jeg vidste, at det var muligt, for jeg havde under et studieophold i England mødt en blind amerikaner, der læste teoretisk kemi på universitetet, og når han var kommet så langt, kunne jeg også klare opgaven på HF-niveau i Danmark,” siger han.

Raino Kristian Hansen fik lov at købe software, der kan aflæse dataværdier i laboratorieforsøg og få IT-programmet Jaws til at læse dem op for blinde. Han og kursisten fik også tildelt 60 timer til at supplere indlæringen i de gængse timer. De blev brugt kreativt.

Drop detaljen og skab overblik

Første skridt var en samtale, hvor Raino Kristian Hansen tjekkede, om kursisten kunne se forskel på klar og kraftigt farvet væske, om han kunne tegne det, underviseren fortalte, og hvilke fælles referencer de havde inden for kemi.

”Det viste tydeligt, at vejen frem var at glemme detaljen og fokusere på overblikket. Ingen af os kunne forstå budskabet, når vi fik læst tabeller højt fra grundbogen, og man bliver bims af at lytte sig igennem 11 felter for at nå frem til den relevante information,” siger Raino Kristian Hansen.

Kemilæreren købte derfor uldstof og metervis af velcrobånd i forskellig bredde. Og så gik han i gang med at lave taktile materialer, så kursisten kunne føle de tegninger over forsøg, som andre elever ser.

”Vi opbyggede en atommodel, hvor den ene del af velcroen udgør atomets kerne og ringe, og den anden del symboliserer elektroner. Så kunne han lave forsøg ved at overføre stykker af velcro fra et atom til et andet,” siger Raino Kristian Hansen. 

Rød saftevand og højhuse

En anden udfordring var at materialisere den matematiske tænkning, der ligger bag megen kemi. Raino Kristian Hansen brugte blandt andet et højhus i flere etager som symbol.

”Man kan forestille sig, hvad for eksempel oxidationstrinnet er for carbon ved at sige, at hver gang man møder et hydrogen, går man en etage op, og hver gang man møder ilt, går man to etager ned. Det er en metafor til at oversætte abstrakte formler til noget håndgribeligt,” fortæller han.

Rød saftevand blev svaret på et andet forsøg med matematisk tænkning. Kursisten kunne via det digitale aflæsningsprogram få læst højt hvilken koncentration saft, der var i en given mængde vand og derefter aflæse det på en kurve, der var udformet af velcro på uld.

”Målene er principielt det samme som at fortynde mange af de kemiske væsker, som er en del af pensum. Fagfæller vil måske mene, at du ikke måler på sukkerindholdet men på det røde farvestof, og så er det ikke kemi, men jeg vedtog, at det var det. Man bliver nødt til at gribe fat i de ting, man har i sine omgivelser for at gøre kemi anvendelsespræget,” siger Raino Kristian Hansen.

Til gavn for alle

Det var ikke kun kursisten med synshandicap, der fik udbytte af Raino Kristian Hansens anderledes undervisning.

”Ordblinde og mindre fagligt stærke elever har også gavn af en taktil tilgang til kemien frem for trykte ord. Generelt har det også en positiv effekt, at der er en elev med specielle behov i klassen, fordi de andre kursister får større faglig selvtillid, når de konstaterer, at han kan være med. Og så er det smart for alle, at min tavleundervisning er lagt ud elektronisk på forhånd,” siger Raino Kristian Hansen.

Inklusionstankegangen har hele tiden været kemilærerens ambition.

”Jeg har brugt mødet med en blind kursist til at opgradere vores naturfaglige faciliteter. Når man skal lave nogle ting forfra, kan man ligeså godt medtænke, at det giver bedre adgang til læring for alle,” siger Raino Kristian Hansen.

Hør mere om erfaringer med og muligheder for at få og udvikle undervisningsmaterialer til elever og studerende med synshandicap ved at kontakte IBOS' ungdoms- og studievejleder Dorthe Randahl Nielsen på email drn(at)remove-this.ibos.dk.

 

Fakta: 10 gode råd til undervisere

  1. Gør dit undervisningsmateriale digitalt og opload det før timerne, så elever med dårligt syn kan høre det på computeren, mens du underviser.
  2. Læs op, hvad du skriver på tavlen og beskriv med ord, det du gør og viser i timerne.
  3. Begynd timen med at fortælle, hvordan du vil disponere undervisningsstoffet.
  4. Afslut timen med at opsummere de vigtigste ting, du har gennemgået.
  5. Vær konkret og oversæt abstrakt viden til genstande, man kan røre ved eller forestille sig.
  6. Tjek publikationen ’Billeder til fingerspidserne’ med forslag til formidling via punktskrift og taktile illustrationer på dette link.
  7. Forbered litteraturlister i god tid, så teksterne kan bestilles eller produceres elektronisk hos NOTA.
  8. Placer dine støttetimer i en fast struktur på skemaet, så eleven får hurtig opfølgning på de dele af stoffet, som er svær at fange i timerne.
  9. Søg rådgivning hos IBOS om velegnede hjælpemidler i dit fag og støttemulighederne i SPS-ordningen.
  10. Fortæl IBOS om dine konkrete erfaringer, når du afslutter undervisningen af en elev med synsproblemer. Så hjælper du dine kolleger.


Fakta: Hjælp til den studerende

Alle mennesker har ifølge loven ret til hjælp til at gennemføre en ungdoms- eller videregående uddannelser på trods af deres synshandicap. Den såkaldte SPS-ordning sikrer, at elever og studerende får fx en startpakke med IT-udstyr, undervisning i relevante computerprogrammer. SPS står for socialpædagogisk støtte.

Alle kan også få udredt deres behov for bl.a. særlige hjælpemidler, træning i at tage noter eller arbejde i grupper, ekstra støttetimer og sekretærbistand. IBOS udleverer startpakken og står for udredningen, mens skolens SPS-ansvarlige søger om bevilling, når der er brug for at anskaffe udstyr eller materialer eller for ekstra timer.

 

Læs om IBOS' tilbud til studerende med synshandicap på dette link.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Logo af Københavns Kommune