SOCIALE KOMPETENCER GØR, AT MAN KAN TRIVES SOM ET HELT MENNESKE

Maria Krøl

Du kan læse artiklen nedenfor, men du kan også vælge at lytte til en podcast-version her: Podcast: Sociale kompetencer gør, at man trives som et helt menneske

Når man har nedsat syn eller blindhed, kan man være udfordret på de sociale kompetencer. Man går nemlig glip af den visuelle kommunikation, som er en stor del af menneskets måde at kommunikere på. Det er en stor udfordring. Samtidig kan det være uhåndgribeligt at arbejde med begrebet sociale kompetencer. Derfor har IBOS udgivet pjecen "Sociale kompetencer", der fungerer som et opslagsværk med en række helt konkrete redskaber.  

Maria Krøl er psykolog hos IBOS, og hun er forfatteren bag den nye pjece, ”Sociale kompetencer”. Hun giver et konkret eksempel på, hvordan et nedsat syn har indflydelse på de sociale kompetencer:

- Jeg havde på et tidspunkt en samtale med en 14-årig dreng. Han fortalte, at der var en kultur i hans klasse om, at de godt kunne lide at drille pigerne. Men han vidste ikke, hvor grænsen gik, for han kunne ikke se på pigerne, når det blev for meget. Flere begyndte at tage afstand fra ham, fordi han drillede for meget. Der havde været en situation, hvor en af de piger han drillede, var blevet tavs og var begyndt at græde. Men det kunne han ikke se, for tårerne var kommet lydløst ned ad kinderne på hende. Det var først lang tid efter, det var gået op for ham, at hun havde grædt, fordi de andre fortalte ham det. Og det blev han selvfølgelig rigtig ked af. Så vi arbejdede med, at han skulle drille mindre og få en bevidsthed om, at når han drillede, så kunne det påvirke andre mere, end han troede. Og en vigtig markør for ham var, at han skulle lytte efter pauser. Når pigerne blev tavse. Og når andre i klassen blev tavse, for så var det et tegn på, at der foregik noget, han ikke kunne se. 

SOCIALE KOMPETENCER HOS MENNESKER MED NEDSAT SYN

- Når man har nedsat syn, så får man ikke den visuelle feedback, som der er i sociale interaktioner. Når vi møder mennesker, så er vi vant til at afkode hinandens blikke, kropssprog og selvfølgelig også toneleje, men ligeså meget alt det non-verbale. Og det betyder rigtig meget i det sociale, hvordan vi tolker hinanden udover de ting, vi siger. Så mennesker med nedsat syn eller blindhed kan stå i situationer, hvor de kommer til at misforstå eller ikke er med på, hvad der foregår, fortæller Maria Krøl og fortsætter:

- De sociale kompetencer - og mangel derpå - er nogen gange det, der står i vejen for, at en uddannelse eller et arbejde, bliver en succes. Og det kan være rigtig svært at italesætte. Vi ved, at sociale kompetencer er noget af det, der gør, at man trives som det hele menneske. Det kan godt være, at man er god fagligt, men hvis man ikke har nogen venner og for eksempel ikke kommer med i gruppearbejdet på sin uddannelse, så har man det ikke godt psykisk. Det samme gælder en arbejdsplads. Det kan godt være, man er kvalificeret til at løse sine opgaver, men hvis ikke man kan få dialogen til at fungere med sine kollegaer og ikke får samarbejdet til at fungere, så bliver det en hindring.

- Vi oplever, at rigtig mange børn og unge med alvorlig synsnedsættelse har oplevet perioder, hvor de bliver holdt lidt uden for det sociale eller oplever at føle sig uden for det sociale. Og det gør også, at de ikke altid har den øvelse, der skal til. Børn og unge øver sig i socialisering for at passe bedst muligt ind i grupper, for eksempel hvornår skal man give og hvornår skal man tage. Hvis man er udenfor i en periode, så får man ikke øvet sig og kommer derfor bagud. Og sådan kan det blive en ond cirkel: Man har svært ved det sociale i forvejen, og så kommer man uden for det sociale og får ikke mulighed for at blive bedre. Det kan skade én både i forhold til uddannelse og arbejdsliv. For vi bruger de sociale kompetencer igennem hele livet. 

GODE RÅD

Maria Krøl har samlet nogle gode råd til forskellige faggrupper.

Gode råd til synskonsulenter

- Jeg har et rigtig tæt samarbejde med synskonsulenter i hele landet. De er meget opmærksomme på at arbejde med sociale kompetencer. Men de har manglet en pjece, hvor de kan gå konkret til værks. Vi skal begynde at tale mere om de sociale kompetencer. Være mere opmærksomme på det. Der er jo ikke en facitliste, når det gælder sociale kompetencer, for det er jo kompliceret. Men jeg håber, at de kan bruge de forskellige emner i pjecen til at tale med forældre, lærere og mennesker med nedsat syn om det. Det handler om, at der er nogle ting, som personen med nedsat syn, ikke ser ske socialt. Det er vigtigt, at vi får talt om det. Så det vigtigste råd, jeg kan give, det er at tale mere med borgerne om det. Og selvfølgelig, at vi bliver ved med at samarbejde på tværs om, hvordan vi kan hjælpe borgerne bedst muligt. 

Gode råd til lærere

- Det første gode råd er at have et godt samarbejde med synskonsulenterne. For de kender børn og unge rigtig godt. Og de ved meget om de sociale kompetencer, men også det psykologiske i, hvad der skal til for, at de trives bedst muligt i klassen. Så eleven også opnår den bedst mulige læring. For man skal jo huske, at hvis et barn mistrives, så lærer det heller ikke særlig godt. Så et tæt samarbejde med en synskonsulent og tage imod den rådgivning, der følger der, det er det vigtigste råd.

- Det er også vigtigt at være nysgerrig og åben. Nysgerrig på, hvordan man kan håndtere situationen. For eksempel undersøge, hvordan andre har gjort det. Og så skal man være opmærksom på både det faglige og det sociale. Det er vigtigt, at eleven med synsnedsættelse bliver inkluderet socialt i klassen. Et eksempel på en situation, man som lærer kan være opmærksom på, er når man sidder i en klasse, og læreren siger, at om lidt skal man finde sammen to og to. Så sker der tit det, at folk forsøger at få øjenkontakt med den, de gerne vil lave gruppearbejde med, hvorefter de giver hinanden et bekræftende nik. Jeg talte med en pige med nedsat syn, der ikke forstod, hvad der foregik i klassen. Hun troede, at gruppedannelsesprocessen startede, når læreren var færdig med at tale, men der var processen allerede færdig. Alle havde fundet en makker. Så talte vi om, hvad der var foregået. For det vidste hun jo ikke. Der er jo ikke nogen, der siger det. Det er noget, der bare sker visuelt. Da hun så blev klar over, hvad der skete, så arbejdede vi med, at hun måske kunne nappe sidemanden i armen eller lige hviske noget i stedet for. Eller simpelthen bare sige, ’Er der nogen, der mangler en makker eller kan vi være tre i en gruppe’.

- Kort sagt, vær åben og nysgerrig, og sørg for et godt samarbejde med synskonsulenten, så kommer man rigtig langt.

Gode råd til støttepersoner

- Mange børn og unge har en synskonsulent, der hjælper dem både fagligt og socialt. Et godt råd til dem er at få et godt samarbejde med synskonsulenten og læreren. Det er et vigtigt fokus at støtte eleven socialt. Få eleven ind i gruppearbejdet, og få dem med i frikvarteret. Hjælp dem med nogle gode strategier, der kan inkludere dem socialt. Det er også vigtigt, at støttepersonen ikke ser sig selv som en, der for eksempel kan lave gruppearbejde med eleven, men i stedet formidler, at man må være tre i en gruppe. For ellers bliver eleven ikke en del af det sociale i klassen. Og igen er det vigtigt at samarbejde med synskonsulenten og være nysgerrig på, hvordan man får inkluderet eleven bedst muligt.

Gode råd til sagsbehandlere i kommunen

- Hos IBOS har vi eksperter, der sidder på arbejdsmarkedsområdet, som også arbejder med sociale kompetencer. Arbejdsmarkedskonsulenterne ser, at nogle af den mennesker med nedsat syn, der skal ud på arbejdsmarkedet, kan mangle sociale kompetencer i forhold til, hvordan man interagerer på en arbejdsplads. Eksperterne har gode erfaringer med at arbejde med mentorordninger og konkrete strategier for, hvordan man kan få succes på arbejdsmarkedet. 

- Der er mange faktorer, der er vigtige i forhold til, at man lykkes på en arbejdsplads. Både de faglige kvalifikationer, men ligeså meget at man kan finde ud af at kommunikere med sine kollegaer, og at man kan følge procedurer. Så der er en masse sociale kompetencer, som det også er vigtigt at have fokus på. 

- Og når man så er på en arbejdsplads, så er åbenhed igen vigtigt. Det kan for eksempel være omkring, at man er længere tid om nogle opgaver, når man har en synsnedsættelse. Ting som skal forklares. For der kan sidde kolleger, som måske ikke er klar over, at tingene tager længere tid. Så kan der opstå tanker som, ’Hvorfor skal jeg lave mere end dig’ eller ’vi har travlt, hvorfor hjælper du ikke mere til’. Og det er normalt at tænke, hvis man ikke ved særlig meget om det at have nedsat syn. Folk ved ikke nødvendigvis, hvilke vilkår deres kollega med nedsat syn har brug for. Det er kollegaen med nedsat syn, der har ansvaret for at tale åbent om det. Finde en måde at indvie sine kollegaer i, hvilke arbejdsvilkår man har brug for. For de kan ikke vide det på andre måder. 

Pjecen Sociale kompetencer

Maria Krøl afslutter med at fortælle, hvordan man kan anvende pjecen, "Sociale Kompetencer":

- I kan bruge pjecen som et sted, hvor I finder viden og får sprog om emnet. For det kan være svært at tale om. Det er jo et vagt begreb – Hvad er sociale kompetencer egentlig? Og hvordan taler vi så konkret om det. Både som professionelle, men også med borgerne. Det kan også være svært at tale om, fordi det kan være ømtåleligt. Det kan jo virke meget personligt. 

- Så pjecen skal bruges som et opslagsværk, hvor man kan slå op i de forskellige tematikker, man kan vælge at fokusere på. Det er godt at have et udgangspunkt, så man ikke sidder og taler ud i den blå luft. 

Maria Krøl runder af med et sidste godt råd:

- Der er også altid mulighed for at kontakte mig eller IBOS, hvis man har en borger, der er svær at hjælpe, eller hvis der er noget i pjecen, man har brug for yderligere støtte til.

LINK 

Hent pjecen "Sociale kompetencer"

Læs nogle overordnede råd om arbejdet med sociale kompetencer på synsområdet på dette link

Om Maria Krøl

Artiklen er lavet på baggrund af et interview med Maria Krøl, som er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi på unge- og voksenområdet.

Maria Krøl har mange års erfaring i at arbejde med unge og voksne med alvorlig synsnedsættelse og blindhed og har blandt andet særligt fokus på sociale kompetencer ved mangel på visuel feedback i relationer.

Maria Krøl er forfatter til folderen "Sociale Kompetencer".

Logo af Københavns Kommune