Punktskrift kræver øvelse

Materialer fra punktskriftskursus: bog, alfabet og klodser

Det er svært at læse med fingerspidserne. Det erfarede en gruppe kursister på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), da de var på kursus i punktskrift.

Jeg mødes med syv andre spændte kursister kl. 10 om morgenen i et undervisningslokale på IBOS. Vi skal lære punktskrift. Eller i hvert fald lære så meget, vi kan de næste fem timer. Vores underviser er 47-årige Tine Hansen, der er underviser på IBOS. Det har hun været de sidste 12,5 år. Tine underviser både én til én og hele hold som i dag. Hun underviser for eksempel i brugen af telefon og computer, i hvordan man læser og skriver når man har et synshandicap. 

Prik, prik, prik… teksten står med prikker

Foran mig ligger et hvidt ark med sorte bogstaver. Under bogstaverne er der prikker. Hvide prikker, der er forhøjet i selve papiret. Det er punktskrift-alfabetet. Det skal jeg lære i dag, tænker jeg. Uoverskueligt.Det viser sig, der er en god logik. Grundfiguren i punktskrift-alfabetet består af 6 celler, der er i to koloner. Man kan forestille sig en legoklods. Altså 6 prikker, man kan gøre godt med. Man tæller ned af i hver række. Første række har punkt 1, 2 og 3 og den næste punkt 4, 5 og 6.

En tur på skolebænken

Vi fokuserer på at lære den første række af bogstaver udenad: ’a’ til ’j’. Vi har alle syn, så vi må lukke øjnene, mens vi kører de tre midterste fingre på hver hånd (samlet) hen over en linje med punktskrift. Vi læser noget så simpelt som bogstaver og ord bestående af to bogstaver. Det går hurtigt op for mig, det i virkeligheden handler om at kunne skelne prikkerne. For det at huske den første række bogstaver udenad er nemt. Det svære er at kunne føle dem. Skelne mellem dem. Bruge fingerspidserne til at læse. Det er udfordringen. Det er det, der tager lang tid at lære.
Nu bliver det endnu sjovere. Vi sidder over for en maskine, der ligner en oldtidssag af en skrivemaskine: En perkinsmaskine. Her skal vi øve os i at skrive punktskrift. Og tungen skal holdes lige i munden. De seks punkter ligger nu på række i stedet for i en grundfigur, som vi ellers lige har lært. Man skal forestille sig, at man tager de to koloner i grundfiguren og lægger dem sammen på en vandret linje: punkt 3, 2, 1, 4, 5, 6. Og nu skal jeg til det. Jeg skal skrive min første sætning på punktskrift, ’Jeg hedder Julie’. Det går glimrende, tænker jeg. ’Kom og læs’, råber jeg til Tine. Tine læser: ’Jeg hedder Jolie’. Det betyder godt nok sød på fransk, men det er ikke korrekt. Nemt, det er punktskrift ikke. Alt kræver vel øvelse. Men nu hvor jeg har lært punktskrift-alfabetet kan jeg i hvert fald afmærke ting med punktskrift.

Folder 'Punktskrift i hverdagen'

Hent folderen punktskrift i hverdagen

Logo af Københavns Kommune