Vi skal vise, at vi gør en forskel

Foto af en flok unge, der spiller kort

Effektmåling kan gøre det nemmere at argumentere for de aspekter af rehabiliteringen, som ofte nedprioriteres af de bevilgende myndigheder. Et nyt dokumentationsprojekt forsøger at systematisere opfølgningen på en række af IBOS' forløb.


Mennesker med nedsat syn er forskellige, og derfor er det forskelligt, hvad der virker. Det er udfordringen, når man skal måle effekten af de specialiserede tilbud på handicapområdet. Som videnscenter har IBOS imidlertid en forpligtigelse til løbende at dokumentere metoder og redskaber, så kvaliteten af rehabiliteringen fortsat er høj.

"Det har jo længe været en dagsorden på det sociale område, at der skal være styr på, hvad der virker. Samtidig er der i stigende grad en tendens til at se socialpolitikken i et investeringsperspektiv, hvor man ikke kun opfatter rehabilitering som en udgift, men for eksempel spørger: 'Hvad skal vi investere i en ung synshandicappet, for at han på længere sigt kan få et arbejde'," fortæller Isak Kornerup Houe, der er dokumentationsmedarbejder på IBOS og arbejder med at skabe dokumentation for effekten af de forskellige indsatser.

"Investeringsperspektivet er en spændende agenda, som det er oplagt at spille op ad. Vi skal være skarpe på, hvordan vi skaber de bedste resultater - både for at kunne dokumentere vores indsats over for de bevilgende myndigheder, men lige så meget for hele tiden at udvikle os, så vi leverer det bedst mulige for dem, vi har igennem vores tilbud."

En statistisk udfordring

Der knytter sig imidlertid nogle særlige udfordringer til at skabe dokumentation inden for synsrehabilitering. Målgruppen er lille og består af borgere, som hver især har forskellige forhold og ressourcer. Derfor er det rent teknisk svært at tilrettelægge en undersøgelse af evidens, for hvor er sammenligningsgrundlaget?

"Når man tænker på IBOS, tænker mange på blinde, men synshandicap er jo mange forskellige ting. Samtidig kan det betyde meget, om man er født med et synshandicap eller pludselig har mistet synet, og om man har andre diagnoser end synshandicap. Det er selvfølgelig en udfordring for en statistiker som mig, men det betyder ikke, at vi skal give op. Vi har rigtig mange igennem i IBOS' regi og har kontakt til store dele af målgruppen over hele landet, så vi mener, vi har et grundlag for at kunne skabe viden om, hvad der gør en forskel," siger Isak Kornerup Houe.

I første omgang har han taget fat i den vejledning, studerende modtager, når de kommer til IBOS i forbindelse med de SPS-forløb, der skal ruste synshandicappede til at gennemføre en uddannelse:

"SPS-forløbene er gode, fordi målgruppen er relativt ensartet. Der er tale om studerende, og der er tale om yngre voksne. Samtidig er forløbene målrettet personer, som er blevet diagnosticeret med et synshandicap i løbet af det seneste år, så vi har ikke en blandet gruppe af blindfødte og nyblinde," fortæller Isak Kornerup Houe, der med analysen af SPS-forløbene vil udvikle en systematisk opfølgning på den vejledning, de studerende modtager.

Husk de bløde områder

Når et område skal effektmåles, eksisterer der blandt fagfolk en ikke helt ubegrundet frygt for, at opmærksomheden samler sig om det, der bliver målt på. Det er Isak Kornerup Houe fuldt ud bevidst om.

"Det er en risiko, som især er til stede, hvis man tror, evidens kun handler om, at vi skal kunne tælle noget. Det er en fejl, når vi bevæger os inden for et område, hvor vi har med mennesker at gøre. Her skal vi jo både opnå meget konkrete resultater og mere bløde mål. Det er relativt let at måle, om kursister får lært at bruge synskompenserende IKT-teknologi, mens det er svært at måle, om nyblinde får bearbejdet deres synstab."

Faktisk gør det forhold det endnu vigtige at tilvejebringe evidens, mener Isak Kornerup Houe.

"Det er min forventning, at vi vil få nemmere ved at argumentere for de bløde aspekter af rehabiliteringen, når vi for alvor begynder at effektmåle. I øjeblikket står vi ofte i den situation, at en bevilgende myndighed - typisk en kommune - køber nogle forløb hos os - for eksempel et nyblindeforløb. Kommunen kan godt forstå, at borgeren skal lære at bruge blindestok og lære synskompensation, så vedkommende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, mens det kan være svært for os at argumentere for, at forløbet også skal indeholde for eksempel psykologhjælp og sociale aktiviteter med andre nyblinde."

De bløde områder af rehabiliteringen kan og skal måles, hvis fagpersoner skal blive hørt, når de argumenterer for indholdet.

"Vi skal måle på de afledte effekter, for det nytter ikke noget, at borgeren har lært at bruge en blindestok, hvis han efterfølgende isolerer sig i sin bolig, fordi han ikke har lært at mestre sit handicap," siger Isak Kornerup Houe.

Logo af Københavns Kommune