Få kroppen på toppen

Foto af en smilende ung mand i IBOS' svømmebasin.

Blinde og svagsynede er ofte i dårlig form og fysisk usikre, viser forskningen. Derfor er kropsbevidsthed en forudsætning for rehabiliteringens øvrige indsatser.


Forestil dig, at du skal forcere en trappe med bind for øjnene. Automatisk falder tempoet, skuldrene ryger op om ørerne, og kroppen går i alarmberedskab, for en verden uden syn er umiddelbart ikke tryg. Usikre bevægelser, spændte muskler og for mange kilo på sidebenet er derfor nogle af de fysiske konsekvenser, der let kan støde til, når synet forsvinder helt eller delvist.

Samtidig er kroppen netop det redskab, der skal bane vejen for, at man kan genoptage sin hverdag. Derfor bruger IBOS fysisk træning og behandling til både at forberede kroppen på at lære nye færdigheder og til at forebygge, at blinde og svagsynede får skader og smerter.

"Det er i høj grad en kropslig opgave at lære at kompensere for dårligt syn," fortæller Annette Laub Hansen, der underviser på IBOS i mobility og forskellige bevægelsesfag. "Kroppen hænger sammen med de færdigheder, man skal lære, når synet ikke fungerer. Vi bruger sanser og motorik til at skrive, spise og gå, og vi bruger kropssprog i vores omgang med andre mennesker."

Væk kroppen til at møde verden sundt

Hårde fakta taler deres eget tydelige sprog. Blinde og stærkt svagsynede er oftere overvægtige og har generelt dårligere helbred end seende, viser en undersøgelse fra 2010 foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det skyldes manglende motion og dårlig kost. Men synstab medfører også, at man let kommer til at bruge sin krop forkert, forklarer bevægelsespædagog på IBOS, Flemming Bang Davidsen.

"Mange, der mister synet, stivner i kroppen og kan over tid udvikle betændelse i muskler og led, der kan give smerte og føre til deciderede skader. Mit arbejde handler om at afspænde folks muskler, så de kan mærke sig selv og begynde at opbygge et mere hensigtsmæssigt kropsarbejde," siger han.

Synshandicappede skal eksempelvis lære at færdes med den hvide stok, som kan afsløre forhindringer forude. For at lære det skal balance, muskler og holdning være på plads.

"Når man lærer sin krop bedre at kende, kan man hurtigere lære kompenserende teknikker, fordi en krop i tilpas spænding møder verden med nysgerrighed. Du bruger blandt andet skuldre, hofter og rotation omkring rygsøjlen, når du går, og den sammenhæng skal man både kende til og øve sig i at mærke på sin egen krop. Det handler om at vække kroppen og arbejde indefra, så man begynder at sanse og fornemme omgivelserne i stedet for at være bange for at slå sig," fortæller Flemming Bang Davidsen.

Leg og sport overvinder angsten for fejl 

En beskyttet tilværelse med få fysiske udfordringer er virkeligheden for en del blinde og svagsynede. De prøver sjældent at klatre, løbe, cykle eller have høj puls, og mange er blevet korrigeret hyppigt, når de skulle lære nyt. På IBOS bruger underviser Annette Laub Hansen derfor leg til at vække modet - især hos unge.

"Blinde og svagsynede har typisk brug for at være forberedt på, hvad der skal ske, og de bliver vejledt og undervist i, hvordan man gør noget korrekt. Men det påvirker også selvopfattelsen og kan betyde, at man bliver bange for at fejle. Vi prøver at lege erfaringer ind, for når noget er sjovt, gør man det bare. Bagefter kan vi tale om, hvordan det føltes, og hvilke bevægelser man lavede, så man får en forståelse af kroppen og dens reaktioner," siger hun.

IBOS har egen klatrevæg, gymnastiksal, svømmehal og maskiner til styrketræning.

"Det kan være en stor sejr at føle sig tryg i vand, når man ikke kan se. Du kan bruge banetovet som ledelinje, tælle armtag indtil bassinkanten eller styre efter lyde og lys. Du kan også løbe forbundet til en ledsager, cykle på tandem eller skydetræne efter lyde. For mange er det en befrielse at kunne dyrke sport og opdage, at det er en mulighed for både at holde sig i fysisk form og være social," siger Flemming Bang Davidsen.

Følelser og kram skal igennem kroppen 

Kropsbevidsthed og bevægelse har et psykologisk aspekt især for mennesker, der er født blinde eller stærkt svagsynede. Det er med kroppen, vi viser følelser og sætter grænser, men det skal læres, hvis man ikke kan se og justere efter, hvad andre gør.

"Det er vigtigt i forhold til omgivelserne at lære, at man får en kropslig reaktion på for eksempel uretfærdighed eller vrede, og at man kan komme af med følelser på måder, som er accepterede. Det træner vi for eksempel med unge gennem teaterarbejde. Nogle har også svært ved at vide, hvor andres fysiske grænser går. Man skal lære at kunne mærke forskel på et kram, der signalerer 'tak for i aften', og et kram, der betyder 'du kunne måske blive en kæreste'," siger Annette Laub Hansen.

Flemming Bang Davidsen arbejder også med forbindelsen mellem følelser, sanser og bevægelse, når han har timer i afspænding. "Det er både fysisk behandling og en slags coaching, hvor vi taler om spændingsmønstrene i kroppen, når man er ked af det, har angst eller er vred. Som supplement til psykologsamtaler kan jeg arbejde ud fra at et fysisk perspektiv og vise, hvordan man kan imødegå angst og utryghed i kroppen," siger han.

Logo af Københavns Kommune