Teater er ej blot til lyst

Foto fra forestillingen 'Snehvides fremtid'. På scenen ses blandt andre Gül.

Det kan måske umiddelbart lyde som barnligt spild af tid at rydde skoleskemaet i seks uger og lade en flok unge boltre sig på de skrå brædder. Men den årlige teaterforestilling i IBOS’ ungegruppe har et pædagogisk formål, der rækker langt ud over pjat og pjank.

”Drama er en god katalysator til at øve samarbejde og udvikle sig personligt og socialt på områder, der ofte er vanskelige for unge uden fuldt syn. Vi fordyber os fagligt i fag som dansk, musik og billedkunst, men mange har glæde af at opdage, at det at være god til noget ikke kun handler om skolefærdigheder,” siger lærer Annette Laub Hansen, der sammen med sin kollega Inger Rydal er hovedkraften bag ungegruppens teaterprojekt.

I årets forestilling, Snehvides Fremtid, udforskede de unge, hvad der sker med Snehvide, efter hun blev gift med prinsen. For flere af deltagerne bliver teaterforløbet et vendepunkt.

Leg uden selvcensur

Forestillingen begynder med næsten ingenting, ender med publikums applaus, og ind imellem er der både forvirring, frustration og fnis. For det er grænseoverskridende at fjerne de trygge rammer og skubbe tyve unge med et synshandicap ud i et teaterprojekt uden tydelig retning. Men det er også meningen.

”Mange af vores unge har virkelig meget selvcensur og siger helst ikke noget, med mindre det er gennemtænkt og velovervejet. De har hele livet været undervist, vejledt og korrigeret, så for nogen er det helt nyt, at de kan gøre noget skørt, skævt og fantasifuldt og alligevel få en positiv reaktion fra omgivelserne,” siger Inger Rydal.

Underviserne bruger teatrets fiktive ramme til at sætte følelser på dagsordenen, som ellers er svære at vise.

”Vi har hyppigt sagt, at teater jo bare er noget, vi leger. For man kan bruge rollerne og fantasien til at skubbe emner væk fra det personlige plan og gøre det tilladt at beskæftige sig med følelser, som optager unge. Projektet giver en anden åbenhed, end vi kan skabe i den daglige undervisning,” siger Inger Rydal.

Lydhør og tålmodig i alle roller

Svære følelser var der mange af i årets forestilling, hvor Snehvide er alkoholiseret, hendes prins har et sidespring med den langt ældre stedmor, og spejle kan vise nye sider af en person.

”Nu var der pludselig en anledning til at tale om, hvordan stoffer påvirker kroppen, om kærlighed har alder, og at undersøge hvordan forskellige temperamenter lyder og mærkes. I fravær af synet har mange svært ved at tolke andres handlinger og humør, men i teatret kan vi udforske, hvorfor andre reagerer og opdage, at du kan justere din egen adfærd og på den måde påvirke den respons, du bliver mødt af,” siger Annette Laub Hansen.

Samarbejdsevner er derfor også en typisk gevinst ved teaterprojektet.

”Du bliver nødt til at lytte og tage andres ideer og reaktioner ind, hvis vi skal nå i mål. Der er også meget ventetid i et prøveforløb, som træner tålmodighed, og undervejs bliver det tydeligt, at alles bidrag er vigtige, selvom nogle er mere på scenen end andre,” siger Annette Laub Hansen.

Voksen, fuld og nysgerrig

Hvert år kan underviserne se, at de unge udvikler sig undervejs. En af dem er 23-årige Gül Simsek, der var med i teaterprojektet for fjerde gang, og som i år fik debut med hovedrollen.

”Der er sket noget med mig, og andre siger, jeg er blevet mere voksen af det. Før var jeg stille og gad ikke snakke, men nu er jeg mere nysgerrig og åben over for verden,” siger hun.

Gül Simsek prøvede også at spille fuld, selvom hun aldrig har drukket. Men følelsen var ikke så svær, da hun fandt på at kopiere adfærden fra berusede personer i tv-serier og klip på YouTube.

”Jeg snublede, dinglede, hikkede og lavede lyde, som om jeg drak en øl. Det sværeste var nok at sige replikkerne om sex og tjald, men de sidste par dage, kom det bare. Det var jo ikke mig, der sagde det, men Snehvide,” forklarer hun.

Større repertoire af virkemidler

Som research til forestillingen var ungegruppen i teatret, på skøjtebanen og så en udstilling om spejle. Oplevelserne blev brugt konkret i forestillingen, men rækker også ind i fremtiden, vurderer lærer Annette Laub Hansen.

”Besøgene viser, hvad man kan gøre i sit liv som voksen. Flere opdagede, at museer kan være spændende, når man finder en vedkommende udstilling, og at stemningen i en teatersal kan være både rørende og sjov,” siger hun.

Mange andre aspekter af teaterarbejdet kan også overføres til de unges hverdag.

”Helt elementært lærer de, at man kan øve sig på noget og blive god til det. Men de får også et større repertoire af virkemidler. De har fået erfaringer med at turde sige deres mening og opdaget, at man kan skrue op og ned for kropssprog og tonefald, hvis man vil igennem med sit budskab. Det kan de bruge på en arbejdsplads, til møde med kommunen eller i samvær med hinanden,” siger Annette Laub Hansen.

Ungekurset og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, på IBOS kan du læse om på dette link.

Logo af Københavns Kommune