Tag ansvar for din ensomhed

Foto af kvinde, der sidder alene på græs og kigger ud over havet.

Mennesker med synshandicap er mere ensomme end andre og giver ofte omverdenen skylden for deres isolation. Men man skal selv turde tage initiativ og gøre sig interessant, siger både IBOS’ inklusionskonsulent og en ung kvinde, der har prøvet det.

Louise passede altid sig selv og kiggede ned i bordet eller gulvet, når de andre i klassen fjollede, legede eller snakkede. Sådan var det bare, for de var normale, og hun var jo underlig. Det lærte hun af bitter erfaring, da en lærer i 1. klasse tvang hende ud i situationer, hendes øjne ikke magtede.
 
”Jeg trak mig væk og tilpassede mig mit eget selskab. Selv da jeg skiftede skole, fulgte følelsen af ikke at kunne begå sig med, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle snakke med andre,” siger hun.

Cirka et ud af fem mennesker med et handicap føler sig ensom og isoleret. Det er fire gange så mange som blandt andre mennesker. Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, der bekræfter kendt viden om, at mennesker med svagt syn eller blindhed har svært ved at begå sig socialt. En af forklaringerne er, at dårligt syn afskærer dig fra den feedback, som sendes gennem de 70 procent af al kommunikation, som er non-verbal. Derfor går du glip af muligheden for at reflektere over dit eget ansvar for at blive en del af sociale fællesskaber.

Se dig selv med andres øjne

”De andre er dumme,” eller ”Jeg vil slet ikke være en del af de seendes verden,” er nogle af de udsagn, IBOS’ inklusionskonsulent Peter Rodney hører fra børn og unge, som føler sig så alene, at der bliver kaldt på hjælp. De har afskåret sig fra omverdenen, gemmer sig i familien eller bag en computerskærm og skyper til nød med andre, som måske selv har et handicap eller er udenfor.

”Mange mennesker med synshandicap tror, at det er naturgivent at være en del af fællesskaber, men det er det jo ikke. Når det så ikke lykkes for dem, forstår de ikke deres eget ansvar. De har lavt selvværd og legitimerer typisk deres situation ved at give andre skylden, fordi ensomheden er uforståelig, og det er uhyre smertefuldt,” siger han.

Det er derfor provokerende for mange, når Peter Rodneys recept mod ensomhed er at få forældre, lærere, pædagoger og andre omkring den ensomme til at støtte vedkommende i at reflektere over sit eget bidrag til verden.

”Der er ikke lighedstegn mellem synshandicap og ensomhed. Det afhænger af, om man har lært at rette sit blik udad. I overført betydning kan man sige, at når mennesker kigger sig i spejlet, ser de ikke sig selv, men sig selv gennem andres øjne, og den spejling skal foregå på alle mentale planer. Man skal lære at forstå, at ens adfærd og udsagn påvirker omgivelserne, og man må korrigere og tilpasse sig for at blive en del af fællesskabet. Det gælder for alle, at hvis de ikke gør opmærksom på sig selv og er interessante nok, bliver de glemt,” siger han.

Et angstprovokerende valg

Det var samme budskab, som fik Louise til for første gang at bryde sin isolation, da hun kom på efterskole.

”Jeg var ekstremt bange for at blive afvist og ikke kunne finde ud af at være sammen med andre. Jeg ville helst bare blive ved med at gemme mig, men på efterskolen var jeg sammen med nogen hele tiden, så jeg var tvunget til at begå mig. Der begyndte jeg at udvikle mig, selvom jeg ikke var klar over det dengang,” siger hun.

Det blev hun i årene efter med hjælp fra en psykiater, der overbeviste hende om, at hun skulle kaste sig ud i det sociale liv og bygge videre på de positive erfaringer fra efterskolen.

”Jeg havde en følelse af, at for andre var det en selvfølge at have nogen at snakke med. Men for mig kom det sociale ikke af sig selv. Det var angstprovokerende og tog flere år at acceptere, at jeg selv skal gøre noget, for at der sker noget. Selvom det er irriterende at høre, er det mit bedste råd til andre i samme situation, at de skal selv gøre noget for at bryde deres isolation. I dag nyder jeg stadig at være mig selv, men nu er det et reelt valg, og ikke fordi jeg ikke kan være sammen med andre,” siger hun.

 

Louise har ønsket at være anonym.

Samtaler med IBOS’ inklusionskonsulent er gratis og kan rekvireres af både forældre, lærere, pædagoger og andre professionelle, der vil støtte en ung med blindhed eller nedsat syn. Kontakt psykolog og integrationskonsulent Peter Rodney på pr(at)remove-this.ibos.dk.

Logo af Københavns Kommune