Nemt at gøre hjemmesider mere tilgængelige

Nærbillede af tastatur med store bogstaver på tasterne.

Brug simple værktøjer til at gøre hjemmesider mere tilgængelige. Det styrker inklusion og giver samtidig bedre resultat i søgemaskiner.

Mens Sverige og Norge går foran med tilgængelighed på hjemmesider, halter Danmark bagefter. Senest viste en gennemgang, at danske hjemmesider i stor stil dumper i tilgæn-gelighedstest.

En grund kan være, at arbejdet med tilgængelighed føles som et uoverstigeligt bjerg, som man i stedet går udenom. En anden kan være, at det ikke er en del af bevidstheden over-hovedet at tænke tilgængelighed og inklusion, når man arbejder med hjemmesider.

Lidt er også godt

Der er ingen tvivl om, at webtilgængelighed kræver et stort arbejde, ikke mindst når man koder og bygger sin hjemmeside op. Den dårlige nyhed er, at man ikke når et punkt, hvor man kan læne sig tilbage og sige, at nu er hjemmesiden tilgængelig.

Den gode nyhed er, at uanset om ens webside er fuldt tilgængelig i kodning og byggesten, kan man med få, simple værktøjer og rutiner gøre en forskel, og lidt er som bekendt også godt.

Et bevidst fokus på, hvordan man arbejder med tekst, links og billeder gør en forskel. Indhold, overskrifter og tekst udgør reelt 1/3 af indsatsen for at sikre lige adgang for alle.

Tilgængelighed giver flere besøg

En åbenlys grund til at arbejde med tilgængelighed er, at det inkluderer mennesker, som ikke kan se, eller som har andre funktionsnedsættelser. Men der er også helt andre grunde.

Ikke mindst får man den sidegevinst, at tilgængelige hjemmesider giver bedre placering i søgemaskiner. Man vinder altså på såkaldt SEO, som er fagordet for ’søgemaskineopti-mering’ eller på engelsk ’Search Engine Optimization’, hvilket vil sige, at man optimerer sin hjemmeside til at blive fundet af søgemaskiner som Google.

Naturligt nok er der konkurrence om at blive fundet og vist højt på søgelister, og tilgængeliggørelse af hjemmesider med fx korrekt kodede overskrifter giver bonus i søgemaskiner. På den måde slår man to fluer med et smæk ved at arbejde med tilgængelighed. Man sikrer inklusion og man sikrer bedre søgningsplacering.

Tilgængelighed bliver et krav

Europa-Kommissionen har et direktiv på vej, som formodentlig træder i kraft i 2016. Det gør det til et krav at offentlige hjemmesider er tilgængelige.

Direktivet kommer sandsynligvis til at indeholde blandt andet en metode til at måle, om medlemslandene efterlever reglerne. Når direktivet træder i kraft, giver det også borgere en klagemulighed.

6 gode, nemme tricks
Programmer til hjemmesideredigering har værktøjer til at øge tilgængeligheden, som man nemt kan bruge. Her er et par udvalgte, nemme værktøjer og tips:

  • Billeder
    Skriv såkaldte alternative tekster til alle billeder. En skærmlæser læser teksterne op, så mennesker med dårligt syn kan ’se’ billederne. Hjemmesideprogrammer har ind-byggede felter til alternative tekster. Bonus er, at billederne så også kan blive fundet af søgemaskiner.
  • Links
    Links skal være visuelt tydelige, fx blå og understregede. Så kan de ses af svage eller farveblinde øjne. Samtidig skal links beskrive indholdet. Skærmlæsere samler en liste med alle links på en given side og læser dem op for brugeren. Hvis man i hvert link har skrevet, ’Læs mere’, er dét hvad skærmlæseren siger: ”Læs mere.” ”Læs mere.” ”Læs mere.” Ved at skrive i linket, hvad det handler om, giver man reel information. Fx: ”Læs mere om webtilgængelighed på dette link.” Igen er bonussen gode resultater i søgemaskiner, fordi flere mennesker søger på ’webtilgængelighed’ end på ’Læs mere’.
  • Overskrifter
    God og korrekt struktur og markering af overskrifter giver overblik og mulighed for at navigere på en hjemmeside med en skærmlæser. Brug programmets indbyggede værktøjer til at sikre struktur, ligesom man gør det i Word ved at vælge fx ’Overskrift 1’ eller ’Overskrift 2’. De indbyggede værktøjer giver overskrifter en kodning, så skærmlæsere kan strukturere dem. Samtidig bliver overskrifterne synlige for søge-maskiner. Det bliver de ikke, hvis man i stedet selv vælger skriftstørrelse og fx fed tekst.
  • Tabeller
    Tabeller er vanskeligere at gøre tilgængelige end tekst, så det er en god idé at undgå mange og komplicerede tabeller. Det hjælper dog at bruge programmets indbyggede overskrifter, både i rækker og i kolonner.
  • Tekst
    Undgå svært sprog, skriv det vigtigste først og skriv kort. Det gør alle tekster mere tilgængelige for alle mennesker. Strukturer teksten med afsnit og overskrifter og gør dem tilgængelige med de indbyggede overskriftværktøjer. Brug en ’simpel’ skrifttype uden ’pynt’. Det øger læsevenligheden for læsere med svagt syn. Det kan være arial, som denne tekst er skrevet i. Brug mindst skriftstørrelse 10-12 afhængig af skrifttype.
  • Tastaturnavigation
    Mennesker, som ikke kan se, bruger tastaturet for at komme rundt på hjemmesider. Prøv om det virker på en hvilken som helst side. Brug tastaturets tabulatortast. Du kan se, om den flytter markøren, hver gang du trykker.



Læs mere om tilgængelighed på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside på dette link, hvor du finder både værktøjer, analyser og standarder.

Download gratis værktøj til at øge tilgængelighed med på dette link. Værktøjet kan bruges i browseren Mozilla.


Læs om gennemgangen af danske hjemmesider på dette link.


W3C er et internationalt forum, der udvikler hjemmesidestandarder for fx tilgængelighed, som du kan læse om på dette link.

Logo af Københavns Kommune