Muligt redskab kan hjælpe unge i uddannelsessystemet

Elever rækker hånden op

Unges tiltro til egne evner ('self-efficacy', som oversat til dansk er 'mestringsforventning') kan spille en væsentlig rolle i forhold til, om de kan gennemføre et studie eller ej. Det viser en ny undersøgelse fra IBOS blandt unge med synsnedsættelse, der startede på en uddannelse i 2017. 

Der ses en tendens til, at unge med synshandicap i ringere grad får kompetencegivende uddannelser. Derfor er det vigtigt at få viden om, hvad der fremmer deres mulighed for at få succes med at gennemføre en uddannelse. Denne viden skal bruges til målrettede indsatser, der kan lave om på dette billede. 

'mestringsforventning': Et muligt screeningsredskab

IBOS’ undersøgelse ’Startpakkeundersøgelsen 2017’ havde blandt andet fokus på at belyse, hvorvidt kommende studerende med synshandicap har tiltro til, at de kan gennemføre de forskellige ting, der hører til studielivet. Deres ’studie-mestringsforventning'. Men også deres tiltro til, at de kan mestre tilværelsen generelt, ’generaliseret mestringsforventning’.

- Der er meget der tyder på, at ’generaliseret mestringsforventning’ er en god indikator i forhold til trivsel, og hvad man måske kan kalde livsduelighed, generelt. De unge, der har en høj ’generaliseret mestringsforventning’, de har også en høj tiltro til at kunne klare det, der følger med til at være studerende. De er tilfredse med deres liv, trives og har et højt selvværd og de er mindre ensomme og stressede, fortæller dokumentationsmedarbejder fra IBOS, Isak Kornerup Houe, og fortsætter:

- Der er potentielt mulighed for at kunne screene unge ift. om det er sandsynligt, at de vil kunne klare sig i uddannelsessystemet. Det kan vi se, fordi det tyder på, at man kun når frem til en videregående uddannelse, hvis man har en rigtig høj mestringsforventning. De, der er nået så langt, ligger faktisk væsentligt højere på skalaen end gennemsnittet i resten af befolkningen. Det tyder på, at vi ved at spørge om unges ’generaliserede mestringforventning’ kan få en god indikation på, hvorvidt de er psykologisk klædt på til at klare sig igennem uddannelsessystemet med deres synshandicap. Det er interessant, da det gør, at vi potentielt vil være i stand til at finde ud af, hvad det så er, der skal til for at klare en uddannelse. Et sådant screeningsredskab vil kunne danne grundlag for nye projekter og målrettede indsatser, forklarer Isak Kornerup Houe:  

- Dette skal selvfølgelig undersøges nærmere, så vi kan få en større viden. Vi følger de unge, der deltager i undersøgelsen i fremtiden. Hvis vi får bekræftet, at det er dem, der har en høj ’mestringsforventning’, som klarer sig videre i systemet, ved vi, hvem det er, vi skal sætte ind over for. Det kan på sigt bidrage til at knække den tendens, der er til, at unge med synshandicap i ringere og ringere grad får kompetencegivende uddannelser.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er lavet blandt unge, der har været til IBOS’ startpakkedage - 82 % har svaret på undersøgelsen, flest via telefon. Både unge, der skal starte på en videregående uddannelse og unge, der starter på en ungdomsuddannelse. På startpakkedagene får de kommende studerende hjælpemidler og bliver på klædt på til studiestart.
  • Undersøgelsen har fokus på, om IBOS’ indsats fører til, at de unge føler sig rustet til uddannelsen og oplever, at der er så få barrierer så muligt. Derudover er der en række spørgsmål, der skal bidrage med viden om unge med synsnedsættelse. Det er på baggrund af disse spørgsmål, vi har fået den viden, der er præsenteret i artiklen. 
  • Undersøgelsen har anvendt en valideret psykometrisk skala for 'generaliseret mestringsforventning’, som måles ved en række spørgsmål om, hvordan man møder problemer og modstand. 
  • Undersøgelsen bliver fulgt op med et interview i slutningen af første studieår.
  • Yderligere informationer om undersøgelsen kan fås ved at kontakte Isak Kornerup Houe på IKH(at)remove-this.ibos.kk.dk
Logo af Københavns Kommune