"Se, hvad der sker"

Foto af Frederik Gylling sammen med vennerne. Frederik sidder yderst til højre.

Tag afsted, og se, hvad der sker. Sådan siger Frederik Gylling, som tog på  studieophold i Berlin. Det betød en enestående personlig udvikling, hvor han lærte sig selv at kende, blev en del af et internationalt miljø og fik styrket sin faglighed. I dag har han fået arbejde i en stor tysk virksomhed.


Da 24-årige Frederik Gylling første gang hørte om mulighederne for at komme på udveksling som en del af sin uddannelse i value chain management på VIA University Aarhus, var han nysgerrig. Først og fremmest var han dog i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, når man som ham har et alvorligt synshandicap. Han opsøgte en studievejleder, der kunne hjælpe ham i gang med processen, og i dag tøver han ikke med at kalde sit studieophold på Beuth Hochschule i Berlin for noget af det bedste, han har gjort. Også selvom han undervejs måtte ændre sine planer og forlænge sit ophold:

“Jeg havde forberedt mig meget hjemmefra, men jeg forsøgte ikke at være alt for optaget af, hvad der kunne gå galt. Og så gik det faktisk galt, for pludselig viste det sig, at jeg ikke havde optjent nok ECTS-point. Det betød, at jeg måtte vente et år, før jeg kunne tage den sidste eksamen og fortsætte på uddannelsen, men samtidig gav det mig et år mere i Berlin, hvilket var fantastisk. Man kan sige, at jeg havde det så godt, at jeg mistede overblikket og holdt op med at gå op i ECTS-point, fordi jeg hellere bare ville blive i Berlin end skynde mig hjem og fortsætte uddannelsen i Aarhus,” siger han over telefonen og lyder ikke som om, han fortryder noget.

Halvandet års selvrealisering

I studievejledningen på IBOS støder studievejleder Anne Bjørkmann på unge, som gerne vil på studieophold, men som er i tvivl om mulighederne. Det er en jungle for alle, men når man oven i købet har et synshandicap, er der en række særlige udfordringer at tage hensyn til. Anne Bjørkmanns budskab er dog, at de ikke er uoverkommelige. 

Det er også Frederik Gyllings erfaring. Han stødte i Berlin på mange udfordringer og et tungt bureaukrati, når det kom til at få bøger og andre materialer hjem i den form, han skulle bruge, ligesom han ofte stødte på besværlige ansøgningsprocedurer og lange godkendelsesprocesser. Hans råd er at væbne sig med tålmodighed og tage de mange forberedelser lidt efter lidt, så man ikke drukner i forberedelser.

Frederik Gylling var afsted gennem Erasmus, som er det europæiske program for udveksling af unge, der ønsker at studere eller tage i praktik i andre europæiske lande. Det gjorde, at han blev en del af et internationalt miljø af andre studerende, der var i Berlin i samme periode. Desuden boede han det første halve år af sit ophold på et kollegie, som skolen havde hjulpet ham med at finde. 

“Både Erasmus og kollegiet gjorde, at jeg hurtigt blev en del af en større gruppe unge, som havde det tilfælles, at vi var havnet i en ny by og derfor var ret ukritiske med hensyn til samvær. På kollegiet blev der holdt fester, og der var altid nogle, der havde hørt om en koncert eller en fernisering eller noget andet ude i byen, og så fulgte man bare med. Man er i en ny by, og man har ikke nogen vaner, så man er ikke nødvendigvis sammen, fordi man har et interessefællesskab, og det er en fantastisk mulighed for at opleve noget nyt og derigennem lære sig selv at kende,” fortæller Frederik Gylling, der med et smil i stemmen betegner opholdet som ”halvandet års selvrealisering.”

Betydning for CV’et

Et udlandsophold er ifølge Frederik Gylling især en enestående lejlighed til at udfordre sig selv på identiteten og udvikle sin selvstændighed. 

”Det lyder måske som en kliché, men jeg tog afsted som en dreng og kom hjem som en mand,” siger han.

Der er også faglige fordele. Et udlandsophold kan give sproglige kompetencer og viden om, hvordan tingene fungerer i et andet land, og man har mulighed for at styrke sin faglige profil. Ifølge Anne Bjørkmann fra studievejledningen kan det bestemt have betydning for karrieremulighederne, at man har været på ophold i udlandet. Dels på grund af de konkrete færdigheder og kompetencer, man har fået med sig, men også fordi det kan overbevise en arbejdsgiver om, at man er ambitiøs, selvstændig og klar til at tage udfordringer op, på trods af et synshandicap. På den måde kan et udlandsophold modvirke nogle af de barrierer, mennesker med synshandicap ofte møder på arbejdsmarkedet. Frederik Gylling, som i december blev bachelor, har da også fået arbejde i en stor tysk virksomhed efter endt uddannelse.  

“De har blandt andet ansat mig, fordi de kan se, at selvom jeg har et synshandicap, kan jeg klare det meste. På den måde er studieopholdet en slags dokumentation af, at jeg har noget gå-på-mod, og det betyder noget på CV’et,” slutter Frederik Gylling, som har en opfordring:

“Det er bare om at tage af sted, og se, hvad der sker. Folk vil gerne hjælpe undervejs, og så må du klare udfordringerne så godt, du kan.”

 

 

Logo af Københavns Kommune