Pulsen op med velfærdsteknologi

Foto af deltager, der er i gang med at afprøve KOMPANS udendørs træningsanlæg

 

Foto: Michael Bothager

En rask løbetur eller en time i fitnesscentret er noget, der kræver planlægning og ledsager for mennesker med synshandicap. Det hæmmer adgangen til motion i hverdagen. Velfærdsteknologi kan være en del af løsningen, men mange udviklere mangler viden om brugerne. 


Mobilitystokkene bevæger sig over overfladen for at finde ledelinjer eller andre taktile markeringer. Samtidig afprøves de multifunktionelle træningsredskaber. Hvordan fungerer de, når man ikke kan se? Kan appen med de digitale instruktioner benyttes med talesyntese?

Vi befinder os på et fitnessanlæg med udendørs træningsudstyr, udviklet af den danske producent KOMPAN for Københavns Kommune. Som en del af en workshop om velfærdsteknologi, bevægelse og idræt, arrangeret af IBOS, er deltagerne ude at  afprøve nye bud på velfærdsteknologi i praksis. Her er repræsentanter for Dansk Blindesamfund, handicapidrætten, forskere, synskonsulenter og udviklere fra flere af de virksomheder, der arbejder med eller gerne vil ind på markedet for velfærdsteknologi.

Her på træningsanlægget i Valby har udviklerne fra KOMPAN alle antenner ude. De er nysgerrige efter at høre brugernes respons – og efter selv at få lov at prøve redskaberne iført sorte afblændingsbriller, som giver en unik oplevelse af, hvordan anlægget fungerer for mennesker uden syn.

Netop mødet mellem udviklere, brugere og mennesker med specialviden om synshandicap er vejen frem, når visioner om velfærdsteknologi skal blive til virkelighed. Det er erfaringen på IBOS, hvor specialrådgivningen jævnligt er med til at facilitere samarbejde mellem de forskellige interessenter.

Mange barrierer for idrætsudøvelse

Baggrunden for workshoppen er et stort behov for innovation inden for feltet synshandicap og motion. Nyere dansk forskning viser, at mennesker med synshandicap hyppigere er overvægtige, dyrker mindre motion og er mindre aktive i hverdagen end befolkningen i øvrigt. Det skyldes, at det er mere besværligt at holde kroppen i form:

“Det kan være en udfordring at finde en ledsager, hvis man har behov for det. Det kan også være store geografiske forskelle på, hvor let det er at komme frem til motionsaktiviteten. I København er det generelt mange muligheder, mens der kan være langt mellem mulighederne i provinsen. Fitnesscentre er potentielt svære at navigere i, hvis man har svært ved at finde rundt, og mange af maskinerne kan kun styres, når man kan se skærmen,” fortæller Christian Bundgaard, der deltager i workshoppen for Dansk Blindesamfund. Han har selv været eliteidrætsudøver og deltaget fire gange ved de paralympiske lege.

“Det er jo de færreste, der skal dyrke idræt på eliteplan, men forhåbentligt kan mange flere fremover få lov til at snuse til at røre sig, og derigennem forhåbentligt få gode oplevelser, fysisk velvære og socialt samvær,” siger han.

I dag er Christian Bundgaard motionist og prøver at få trænet tre til fire gange om ugen. Desuden arbejder han hos Dansk Blindesamfund for at fremme engagementet i motion og bevægelse.

Brugerdrevet design

Workshoppen er den del af IBOS’ forsøg på at skabe et netværk med ambitioner for velfærdsteknologi og motion. De spændende projekter opstår, når også udviklerne er med, da det i sidste ende er dem, der skal finde konkrete løsninger ude i virksomhederne.  

Interessen er der. IBOS er i år facilitator for flere projekter, hvor udviklerne beder om adgang til målgruppen for at teste ny teknologi. Også de kommende udviklere er interesserede i tilgængelighed og velfærdsteknologi. På workshoppen deltager også Jeremy Walton, der er adjunkt på Københavns Erhvervsakademi (KEA), hvor han underviser i entreprenørskab. Hans studerende har viljen og engagementet til at sætte brugerne i centrum, men de har ofte brug for mere viden, oplever han:

“I forhold til undervisningsprojekter har vi brugt IBOS som samarbejdspartner, fordi det giver os mulighed for at arbejde med det, vi kalder human centred design. Når vores studerende sættes sammen med brugergrupper, kan de teste deres ideer på rigtige mennesker. Brugerdrevet design handler om at få de studerende til at fokusere på andres behov. De skal trænes i at leve sig ind i forskellige målgrupper, så de ikke tænker for snævert, når de kommer ud i virksomhederne,” fortæller han.

Vigtigt at dele viden og erfaringer

På workshoppen i Valby fik Jeremy Walton lejlighed til selv at prøve at færdes iført sorte afblændingsbriller fra Ballast.

“Det var lærerigt at prøve brillerne, for mine studerende har brugt dem i øvelser, men jeg havde faktisk aldrig selv prøvet dem.”

På workshoppen deltager desuden udviklere fra Concept 2, der arbejder med tilgængelige fitnessmaskiner – blandt andet en romaskine og en skitræningsmaskine, som bliver demonstreret. Også medarbejdere fra virksomheden SHFT, som udvikler løbeteknologi, fik ny inspiration på workshoppen, hvor flere motionsløbere med synshandicap kunne give feedback på deres digitale løbe-coach.

Som en anden deltager, Tenna Jensen, der er lektor i human sundhedsforskning og tilknyttet SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet, opsummerer det:

“Man kan fornemme, at der er store perspektiver i at udvikle området. Der er mange aktører på feltet, men ingen samlende, store initiativer i gang endnu. Udfordringen er at skaffe finansiering. Jeg tror, en del af løsningen må være at samle kræfterne, så det er en god begyndelse at afholde noget som denne workshop, så der kan dannes netværk på tværs, og man kan få delt både viden og erfaringer.”

IBOS ønsker at takke Enheden for Velfærdsteknologi, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, som har ydet støtte til workshoppen. 

Logo af Københavns Kommune