IBOS-band hovednavn på festival

Foto af The Paragraphs på scenen til Bornholm Handicap festival

 

”Har i det godt?” råber forsanger Kevin fra The Paragraphs, efter at rockklassikeren ’Proud Mary’ af Creedence Clearwater Revival har fyldt ørene og givet energi til danseglade fødder.

Dansegulvet var fyldt op, da rocken fra IBOS’ band The Paragraphs fyldte forsamlingshuset Kyllingemoderen i Almindingen på Bornholm Handicap Festival i starten af september.

The Paragraphs var et af festivalens hovednavne. Gruppen fik masser af opmærksomhed og positiv omtale både før, under, og efter festivalen. Og populariteten var til at få øje på, da der kom 300 mennesker for at høre bandet spille. Bifaldet fra publikum var stort, og arrangørerne så begejstrede, at de gerne vil se bandet igen til næste år.

Heidi Bellingan, der er socialpædagog i IBOS’ aktivitetsgruppe, var stolt og glad for, at The Paragraphs spillede igennem og på den måde gav inspiration til andre unge med et handi-kap.

Bandet er et samarbejde mellem IBOS’ aktivitets- og samværsgruppe og elever og lærere fra musikuddannelsen på IBOS. Gruppen øver og jammer hver uge i IBOS’ øvelokaler.

Læs om The Paragraphs optrædende i Bornholms Tidende på dette link.

Læs artikel fra TV2 Bornholm om The Paragraphs på dette link.

 

 

 

Logo af Københavns Kommune