GENSYN MED VENNERNE

Foto af ung mand, der spiller bold
.

"Det er virkelig fedt, fordi man møder en masse nye venner, søde piger og får lidt mere frihed, end man er vant til."

Sådan siger Oliver, der sidste år var med på Instituttets Sommertræf og allerede nu ved, at han kommer igen til et af de træf, der i 2013 foregår første gang fra 29. juni til 4. juli og anden gang fra 27. juli til 31. juli.

Det er der også en tradition. For når man først en gang har begyndt sin sommerferie i et unikt fællesskab med andre unge, der også har nedsat syn, så vender mange tilbage. Det gælder for eksempel Malte, der har været med fire gange.

"Jeg hænger normalt ud med seende, så det bedste ved Sommertræf er primært det sociale, hvor man mødes med de samme venner igen år efter år," siger han.

Kim sætter også pris Sommertræf, fordi det er et frirum.

"Jeg møder sjældent en blind eller andre svagsynede i Aalborg, så det er fedt at få kontakt med andre, som er ligesom en selv," siger han.

Sommertræf er for alle mellem 16 og 22 år, og programmet byder typisk på udflugter til Bakken, Strøget og København, fest og fællesaktiviteter på Instituttet, restaurantbesøg og tid til at hænge ud med hinanden, hygge, snakke og høre musik.

Tilmeld dig Sommertræf 2013 her.

Logo af Københavns Kommune