SEKSUALITET UDEN SYN

Foto af skilt, hvor der står blind vej med nogle hjerter
.

Er jeg tiltrækkende? Har andre lyst til at blive kærester eller komme med hjem under dynen? Og hvordan ser det andet køns krop egentlig ud? Når man ikke ser normalt, er det ekstra svært at svare på den slags spørgsmål, fordi det primært er øjnene, der afkoder omgivelsernes respons på vores seksuelle potentiale. 

Instituttet tilbyder derfor nu for første gang råd og vejledning om seksualitet til mennesker med nedsat syn, pårørende og professionelle. Opgaven løses af ergoterapeut Karin Holtegaard, der for nylig afsluttede en diplomuddannelse i seksualvejledning. I jobbet bruger hun blandt andet virkelighedsnære silikonemodeller af mandens og kvindens underliv som pædagogiske rekvisitter.

"De modeller betyder, at man som synshandicappet kan få en realistisk opfattelse af, hvordan det modsatte køn ser ud, men det rent anatomiske fylder faktisk ikke ret meget i hverken min undervisning eller mine samtaler. Både voksne og unge har typisk meget mere brug for at tale om følelser, kærlighed og kønsidentitet," siger hun.

EN RET TIL MERE END SAMLEJE

Seksualitet er et basalt menneskeligt behov, også når man har en funktionsnedsættelse. Det fastslår både verdenssundhedsorganisationen WHO og FN’s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, som samtidig understreger, at seksualitet ikke kun handler om erotik og samleje men også om kærlighed, intimitet og identitet. 

Undersøgelser viser imidlertid, at den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til elever med nedsat syn eller blindhed.

"Seksualundervisning er typisk meget visuel, og mennesker med et synshandicap er nødt til at lære taktilt ved at undersøge materialer med hænderne. Det har mange ikke haft mulighed for, og vi ved fra interviews med voksne, at mangelfuld undervisning kan føre til lavt selvværd, negative kropsbilleder og en dårlig evne til at sige fra og kende andres grænser i forhold til seksualitet," siger Karin Holtegaard. 

Hun oplever, at både unge og voksne med nedsat syn ofte er i tvivl om, hvordan kønsorganer ser ud, ligesom de kan være usikre på, hvordan man flirter, og om det er okay at føle sig tiltrukket af sit eget køn.

"Langt hen af vejen er det almene spørgsmål, mange slås med i overgangen fra ung til voksen. Men har man tilmed en synsnedsættelse, kan det være svært selv at opsøge svarene, og det er ikke nødvendigvis noget, man vil tale med sin mor, pædagog eller synskonsulent om. Det er nemmere med en uddannet seksualvejleder i trygge omgivelser som her hos mig," siger hun.

SPROG, TAVSHED OG ETIK

Etiske overvejelser fylder meget i Karin Holtegaards arbejde og uddannelse, for seksualitet er et følsomt emne. Hun har derfor udvidet tavshedspligt og hverken skriver eller taler om det, der kommer frem i en seksualvejledning. Eneste undtagelse er deciderede lovovertrædelser som voldtægt eller pædofili, der skal politianmeldes.

Karin Holtegaards seksualvejledning foregår både som enesamtaler og klasse-undervisning på Instituttets ungdomsuddannelse og i Instituttets aktivitetsgruppe. I alle situationer er hun meget opmærksom på, hvordan man taler om seksualitet.

"Jeg spørger altid hvilke ord, de synes, vi skal bruge om kønsorganer og kønsakten, for man skal passe på ikke at overskride andres grænser. Hvis jeg skal tage hensyn til en hel gruppe, så bruger jeg typisk kliniske betegnelser, som virker mest neutrale," siger hun.

I gruppeundervisning tager Karin Holtegaard også hensyn til, at ingen kommer til at fortælle noget, der er så privat, at de fortryder det bagefter.

"Så afbryder jeg og tilbyder personen at tale med mig på et senere tidspunkt under fire øjne," siger hun.  

HANDLEMULIGHEDER UDEN TABU

Det er ellers ikke, fordi Instituttets nye seksualvejleder er ramt af tabuer, og det er dem hun taler med også sjældent.

"Det er vigtigt, at man som seksualvejleder ikke er styret af sine egne normer for seksualitet, og det er netop derfor, jeg har en professionel uddannelse. Vores lyster er forskellige, og det er okay inden for lovens rammer. Jeg oplever faktisk, at både voksne og unge er meget åbne, når de først har taget initiativ til at tale med mig. Typisk fortæller de om deres problem eller tvivl, og så fokuserer jeg på at støtte dem i, hvad de konkret kan gøre ved det," siger Karin Holtegaard.

Det kan være alt fra, hvordan man kontakter en potentiel kæreste til hjælp til at købe seksuelle hjælpemidler eller opsøge særlige miljøer. Som seksualvejleder ansat i Københavns kommune må hun dog ikke hjælpe med kontakt til en prostitueret.

"Jeg kan godt tage med hen i en erotisk butik og tage det pinlige ud af situationen ved at få gang i samtalen med ekspedienten, som jo ved meget mere end jeg. Men tit drejer det sig bare om at få at vide, hvor butikkerne ligger eller træne mobility-ruten derhen. Og skulle jeg havne i situationer, jeg ikke føler, at jeg kan håndtere professionelt nok, kan jeg altid henvise til andre seksualvejledere, jeg har tillid til," siger hun.

IBOS' seksualvejleder kan også kontaktes af eksterne borgere, pårørende, synskonsulenter og pædagoger på tlf. 39 45 25 45 eller ibos(at)remove-this.ibos.dk.

Logo af Københavns Kommune