Meld dig til IKT-Messe & Konference 2015

Foto af mapper med logo for IKT-Messe & Konference

IKT-løsninger og velfærdsteknologi er med til at revolutionere hverdagen og skabe inklusion for mennesker med alle former for funktionsnedsættelse. 

På IKT-Messe & Konference får du på to dage et samlet overblik og viden om den nyeste udvikling, både som bruger, fagprofessionel og producent. Teknologiske og innovative nyheder bliver præsenteret, mens faglige oplæg og workshops giver de seneste eksperimenter, erfaringer og forskningsresultater videre. 

De faglige oplæg har fire spor, som sætter fokus på kommunikation, specialundervisning, velfærdsteknologi og syn. 

Arrangementet er for alle, der bruger eller arbejder med IKT og velfærdsteknologi, for eksempel undervisere og pædagoger, ergoterapeuter, special-, høre- og synskonsulenter, jobkonsulenter og ansatte på landets kommunikationscentre.

IKT-Messe & Konference finder sted 1. og 2. september 2015 på Hotel Nyborg Strand.


Læs mere og meld dig til på dette link.

Logo af Københavns Kommune