Vartegn for to verdener

Tidligere var der blot en kedelig grå parkeringsplads, men nu slanger buede metalrør sig hen over asfalt i flere nuancer og med lysende linjer i gul og rød. For pladsen foran Instituttets hovedindgang har undergået en kæmpe forandring, der både skal vække opsigt og symbolisere mødet mellem seendes og blindes verden.

"Vores nye forplads er først og fremmest et kunstnerisk vartegn for Instituttet, men den giver også et pædagogisk indblik i, hvilke udfordringer blinde og svagsynede møder, når de hver dag færdes i det offentlige rum," siger Instituttets chef, Klaus Høm.

Den kendte vej og eventyrlinjen

Det er maler og billedhugger Niels Guttormsen og billedkunstner Signe Guttormsen, der sammen med arkitektfirmaet Bertelsen & Scheving står bag projektet, som har været undervejs i halvandet år. De har indrettet et område, der ifølge Signe Guttormsen kan bruges på mindst tre måder.

“Vi har skabt pladsen, så der er tre forskellige typer ledelinjer. Der er den sikre vej, som de fleste nok vil benytte. Det er vejen ad det kendte københavnerfortov med fortovskant, hvor der så er indlagt et opmærksomhedsfelt dér, hvor man skal dreje op mod hovedindgangen. Hvis man er lidt modigere og sikrere i at færdes, kan man følge de diagonale ledelinjer af asfalt, der går over pladsen og op til hovedindgangen. Og hvis man rigtig vil udfordres, kan man med hjælp fra en mobilitiyinstruktør træne i at gå gennem den snoede buegang, hvor ledelinjen er af små chaussésten. Her skal man bruge både hørelsen og den kropslige rumfornemmelse, da buegangen for en blind er uforudsigelig og kaotisk, sådan som den omgivende verden jo også er,” siger Signe Guttormsen.

Underlaget giver lyd fra sig

Lyde er en central del af den nye forplads. På de høje metalbuer sidder nogle såkaldte ræsonansplader, der kaster lyden tilbage, når man går gennem buegangen. Under enkelte bænke gemmer sig en højttaler, der fra tid til anden kan sende lyde ud, og derudover giver underlaget forskellige lyde fra sig.

"En af de ting, jeg er særlig glad for, er de knirkesten - eller 'sound stones' - som vi har brugt. Nede i flisen er der et hulrum, som skaber resonans. Når blindestokken kommer i kontakt med den eller man træder på flisen giver den en lyd, som kan bruges som opmærksomhedsfelt til at indikere, at der sker noget nyt i underlaget,” siger Signe Guttormsen.

Udover det taktile element i belægningen, er der også brugt LED-lys på forpladsen, som vil lyse op i aftenmørket. Signe Guttormsen roser IBOS for at kaste sig ud i det nytænkende projekt.

"Samarbejdet har været forbilledligt, og jeg synes, det er modigt af IBOS. Det er ambitiøst og pris-værdigt, at de har stået på mål for projektet hele vejen igennem,” siger hun.

Inspiration til ny tilgængelighed

Instituttets chef håber, at de mange nye og overraskende materialer på IBOS' forplads kan fungere som inspiration, når arkitekter, byplanlæggere og politikere fremover skal indrette offentlige rum med høj tilgængelighed for mennesker med nedsat syn eller blindhed.

“Hvis vi som samfund ikke kan skabe rammer, hvor blinde og svagsynede trygt kan færdes i det offentlige rum, bliver det rigtig svært at opnå reel inklusion. Samtidig skal vi på IBOS også være med til at ruste blinde og svagsynede til at kunne begå sig i et bybillede, hvor der er mange forhindringer, og det håber jeg, at den meget udfordrende rute på forpladsen også kan bruges til at træne,” siger Klaus Høm.

IBOS' nye forplads er finansieret med midler fra Statens Kunstfond, Velux Fonden, Knud Højgaards Fond og A.P Møller Fonden.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune