Seksualitet uden syn

Er jeg tiltrækkende? Har andre lyst til at blive kærester eller komme med hjem under dynen? Og hvordan ser det andet køns krop egentlig ud?

Når man ikke ser normalt, er det ekstra svært at svare på den slags spørgsmål, fordi det primært er øjnene, der afkoder omgivelsernes respons på vores seksuelle potentiale. Instituttet tilbyder derfor nu for første gang råd og vejledning om seksualitet til mennesker med nedsat syn, pårørende og professionelle.

HELLERE TALE OM FØLELSER

Ergoterapeut Karin Holtegaard har taget en diplomuddannelse i seksualvejledning, og i jobbet bruger hun blandt andet virkelighedsnære silikonemodeller af mandens og kvindens underliv som pædagogiske rekvisitter.

"De modeller betyder, at man som synshandicappet kan få en realistisk opfattelse af, hvordan det modsatte køn ser ud, men det rent anatomiske fylder faktisk ikke ret meget i hverken min undervisning eller mine samtaler. Både voksne og unge har typisk meget mere brug for at tale om følelser, kærlighed og kønsidentitet," siger hun.

EN RET TIL MERE END SAMLEJE

Seksualitet er et basalt menneskeligt behov, også når man har en funktionsnedsættelse. Det fastslår både WHO og FN’s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, som samtidig understreger, at seksualitet ikke kun handler om erotik og samleje men også om kærlighed, intimitet og identitet. Undersøgelser viser imidlertid, at den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til elever med nedsat syn eller blindhed.

"Seksualundervisning er typisk meget visuel, og mennesker med et synshandicap er nødt til at lære taktilt ved at undersøge materialer med hænderne. Det har mange ikke mulighed for, og vi ved fra interviews med voksne, at mangelfuld undervisning kan føre til lavt selvværd, negative kropsbilleder og en dårlig evne til at sige fra og kende andres grænser i forhold til seksualitet," siger Karin Holtegaard.

almene spørgsmål 

Hun oplever, at både unge og voksne med nedsat syn ofte er i tvivl om, hvordan kønsorganer ser ud, ligesom de kan være usikre på, hvordan man flirter, og om det er okay at føle sig tiltrukket af sit eget køn.

"Langt hen af vejen er det almene spørgsmål, mange slås med i overgangen fra ung til voksen. Men har man tilmed en synsnedsættelse, kan det være svært selv at opsøge svarene, og det er ikke nødvendigvis noget, man vil tale med sin mor, pædagog eller synskonsulent om. Det er nemmere med en uddannet seksualvejleder i trygge omgivelser som her hos mig," siger hun.

SPROG, TAVSHED OG ETIK

Etiske overvejelser fylder meget i Karin Holtegaards arbejde, for seksualitet er et følsomt emne. Hun har udvidet tavshedspligt og hverken skriver eller taler om det, der kommer frem i en seksualvejledning bort set fra lovovertrædelser som voldtægt eller pædofili, der skal politianmeldes.

Seksualvejledningen foregår både som enesamtaler og klasse-undervisning, hvor Karin Holtegaard er meget opmærksom på, hvordan man taler om seksualitet.

"Jeg spørger altid hvilke ord, de synes, vi skal bruge om kønsorganer og kønsakten, for man skal passe på ikke at overskride andres grænser. Hvis jeg skal tage hensyn til en hel gruppe, så bruger jeg typisk kliniske betegnelser, som virker mest neutrale," siger hun. 

HANDLING UDEN TABU

Det er ellers ikke, fordi Instituttets nye seksualvejleder er ramt af tabuer.

"Det er vigtigt, at man som seksualvejleder ikke er styret af sine egne normer for seksualitet, og det er derfor, jeg har en professionel uddannelse. Vores lyster er forskellige, og det er okay inden for lovens rammer. Jeg oplever faktisk, at både voksne og unge er meget åbne, når de først har taget initiativ til at tale med mig. Typisk fortæller de om deres problem eller tvivl, og så fokuserer jeg på at støtte dem i, hvad de konkret kan gøre ved det," siger Karin Holtegaard.

Det kan være, hvordan man kontakter en potentiel kæreste eller hjælp til at købe seksuelle hjælpemidler.

"Jeg kan godt gå med i en erotisk butik, men tit drejer det sig bare om at få at vide, hvor butikken ligger eller træne mobility-ruten derhen. Og skulle jeg havne i situationer, jeg ikke føler, at jeg kan håndtere professionelt nok, kan jeg altid henvise til andre seksualvejledere, jeg har tillid til," siger hun.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune