Regeringen varsler alvorlige ændringer på synsområdet

I begyndelsen af juni behandler Folketingets socialudvalg et oplæg fra regeringen om en ændring af opgavefordelingen på handicapområdet. I forslaget lægger regeringen op til, at al specialrådgivning og synsfaglig udvikling overføres til VISO, og at de to landsdækkende institutioner Synscenter Refsnæs og IBOS kommunaliseres.

Hvis forslaget vedtages, vil det få vidtgående konsekvenser for blinde og svagsynede i Danmark, vurderer formanden for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen. han har derfor skrevet denne kritiske kommentar: 

Den sidste specialist

Af Thorkild Olesen

Regeringen har nu offentliggjort sit bud på, hvordan man vil rette op på de utilsigtede konsekvenser af kommunalreformen. Forslaget lanceres under overskriften 'Sikring af den mest specialiserede indsats', men reelt lægger man op til at gøre det stik modsatte. Man vil fjerne de sidste rester af specialviden og fagmiljøer, der er så afgørende for, at mennesker med sjældne handicap kan blive en del af det almindelige samfundsliv.

Med kommunalreformen i 2007 blev det anerkendt, at der er fagområder så små, at man er nødt til at beskytte dem. 'De mest specialiserede landsdækkende institutioner' finansieres i dag ved, at alle landets kommuner betaler cirka 7 kroner pr. indbygger om året til at opretholde en gruppe af de dygtigste specialister, der hjælper blinde og svagsynede.

Det kunne være 42-årige Søren, lektor på et dansk universitet og har en medfødt øjensygdom, som langsomt gør ham blind. Søren er anerkendt, og hans chef vil gøre meget for at beholde ham. I takt med at Sørens syn bliver dårligere, får han hjælp af Instituttet for Blinde og Svagsynede, der er internationalt anerkendt som et af Europas dygtigste på sit felt. Her følges Søren af de mest specialiserede øjenlæger, optikere, IT-specialister, psykologer og ergoterapeuter.

Et andet eksempel er Maja på 6 år, også født med en øjensygdom. Majas forældre har brug for hjælp, så hun kan følge med i skolen, få en uddannelse og lære at klare sig selv som voksen. Det er Synscenter Refsnæs, der hjælper Maja og hendes forældre.

Eller hvad med Jakob, der mistede det meste af sit syn som 14-årig på grund af fyrværkeri. Han er nu 25 år og lige begyndt en uddannelse som socialrådgiver, men det er svært at klare studiet. Jakob får hjælp af en specialiseret studievejleder, særlige undervisningsmaterialer for blinde og har en mentor, som selv er blind og arbejder som socialrådgiver. 

Med regeringens nye forslag opløses de team af specialister, der hjælper Søren, Maja og Jakob. Regeringen vil sprede specialisterne i 98 kommuner, og det er netop problemet. Der er kun 150 personer hvert år, som får samme hjælp som Søren, 250 som Jakob, og bare 200 børn som Maja, der har synet som eneste handicap. Det er helt utopisk at tro, at man kan opretholde en specialiseret viden på så lille et grundlag. 

Jamen, siger regeringen, vi skal nok sørge for, at den specialiserede viden hele tiden bliver udviklet. Vi ansætter et par stykker, som skal sidde på et kontor og udvikle ny viden. Problemet er bare, at disse specialister aldrig nogensinde kommer til at møde en blind eller svagsynet. 

Man burde ikke behøve den store indsigt for at indse, at der skal specialister til at klare opgaver som disse, og at man for at være specialist skal arbejde i et fagligt miljø, hvor man er tæt på virkeligheden. Alligevel foreslår regeringen det stik modsatte, man sørger for at sprede de få specialister, der er tilbage ud på 98 kommuner. 

Endnu mere tosset bliver det, når vi i virkeligheden kunne gøre det meget bedre, hvis vi bare samlede de få specialister under samme tag, som er tilbage på landets to eneste synsinstitutioner Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynde. Og det ville endda ikke koste samfundet en krone. 

Så kære politikere, hold den højtspecialiserede fagekspertise samlet frem for at gøre tingene værre. 

 

 

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune