Punktskrift og mobility på skoleskemaet i Europa

14. marts 2014

Hvor god skal man være til punktskrift, og hvor god skal man være til at bruge IT-hjælpemidler, når man går i skole? De europæiske synsrehabiliteringsinstitutioner har netop besluttet at fokusere på de spørgsmål i de kommende års samarbejde.

 

”Hvis et skolebarn har en alvorlig synsnedsættelse, så er det ikke nok at være lige så dygtig som klassekammeraterne til sprog og matematik. Det er også bydende nødvendigt, at pigen eller drengen mestrer synskompenserende færdigheder og teknologier” siger Klaus Høm, chef for Instituttet for Blinde og Svagsynede, der var med til at træffe beslutningen, da han i sidste uge deltog i bestyrelsesmødet ICEVI, Internatinoal Council for Education of People with Visual Impairment.

 

MÅL FOR KOMPENSERENDE FÆRDIGHEDER

Spørgsmålet er så, hvor god skal man være til for eksempel at gå med den hvide stok, når man er fem eller 10 eller 13 år. Eller hvordan færdigheden kan beskrives og fremskridt måles. 

 

Det har de europæiske synsrehabiliteringsinstitutioner sat sig for at finde en formel for. Målet er et fælles curriculum for de europæiske lande, som skal indarbejdes i de almene krav, som stilles til elever i grundskolen. 

 

”I dag er der eksempelvis krav til, at man skal have et beskrevet niveau i dansk, når man når 4. klasse. For elever med synshandikap kunne man også stille krav om, at man i en bestemt alder skal have et vist niveau i mobility,” siger Klaus Høm.

 

FREMTIDSSIKRING AT ØVE FÆRDIGHEDER

Den primære årsag til at arbejde med den slags krav er, at flere og flere unge med nedsat eller intet syn ikke lærer de kompenserende færdigheder i tilstrækkelig grad, og det kan ødelægge deres muligheder for sidenhen at få en uddannelse. Punktskrift er der for eksempel færre og færre børn med blindhed, der lærer i Danmark. 

 

”Det skyldes dels, at der er kommet mange teknologiske hjælpemidler som taleprogrammer, men også at eleverne ikke får den rette undervisning i punkt allerede tidligt i skolealderen. Konsekvensen er, at børnene mangler taktile færdigheder, når de senere skal føle på et taktilt kort, en taktil beskrivelse af en celle eller andre illustrationer, som indgår i den almindelige undervisning.”

 

”Det er derfor en vigtig investering i barnets fremtid, at det lærer at mestre de kompenserende teknikker i en ung alder,” siger Klaus Høm.

 

STYRKET FOKUS PÅ ARBEJDSMARKEDET

Også arbejdsmarkedet vil fremover være et prioriteret område for ICEVI. 

 

Bestyrelsen har besluttet at skyde den indsats i gang med konference i efteråret om blinde og svagsynedes adgang til arbejdsmarkedet. Det skal ske sammen med den Europæiske Blindeunion og EU-Kommissionen.

 

”De to store fokusområder for de kommende år hænger rigtigt godt sammen. Der stilles så mange flere krav til et ungt menneske med en alvorlig synsnedsættelse end til en ung uden et handicap. Derfor skal vi være gode i rehabiliteringsfasen, samtidig med at vi arbejder for at få et arbejdsmarked som er åbent – også selvom man har et synshandicap,” siger Klaus Høm.

 

Læs mere om ICEVIs arbejde på dette link.

 

 

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune